Rusland

 

Noget om Rusland som vi ikke hører så meget til og som måske kan være med til at nedbryde fjendebilleder.

 

Styrket værn mod udenlandsk påvirkning af danske valg og demokratiet

Justitsministeriet d. 7/9 - 2018

Regeringen vil ruste Danmark bedre til at modstå fjendtlige udenlandske forsøg på at påvirke vores demokrati og samfund. Afdækning af påvirkningsforsøg, et stærkt beredskab samt tættere dialog med bl.a. medierne og Folketingets partier om håndteringen af truslen fra påvirkningskampagner. Det er nogle af elementerne i regeringens nye handlingsplan...

...Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen siger:

”Vi har efterhånden set en række eksempler på, at Kreml forsøger at påvirke demokratiske valg i Vesten med kampagner, der fokuserer på at skabe splid og uenighed i befolkningen. De fokuserer på allerede eksisterende politiske dilemmaer eller søger sågar at fremme synspunkter på begge sider af en konflikt – alene med det formål at skabe splid og underminere tilliden til vores institutioner, myndigheder og i sidste ende til hinanden. Jeg er ikke så nervøs for selve valghandlingen og optællingen af stemmer herhjemme, for der har vi et robust system, der er svært at hacke så at sige. Men vi har set, hvordan Rusland har blandet sig i demokratiske valg i USA og Frankrig. Hvilken indflydelse det har haft, kan vi kun gisne om. Men det må aldrig ske i Danmark. Derfor er regeringens handlingsplan et vigtigt element i at styrke vores evne til at imødegå påvirkningsoperationer mod Danmark – bl.a. i forbindelse med det kommende folketingsvalg.”...

.... 11. Regeringen vil fremsætte et lovforslag, som sikrer, at det strafferetlige værn mod fremmede efterretningstjenesters påvirkningskampagner mod Danmark er opdateret forhold til den aktuelle trussel...

 

Fakta
(Justitsministeriet kalder det åbenbart fakta, når FE udtaler sig)

FE har i sin Efterretningsmæssig Risikovurdering i 2017 vurderet, at det er sandsynligt, at russiske påvirkningskampagner vil udgøre en stigende trussel mod Danmark. Danmark vil uden eller med meget kort varsel kunne blive ramt at russisk påvirkningsforsøg. Det er meget sandsynligt, at Rusland vil formå at målrette og tilpasse påvirkningskampagner mod Danmark. Russisk påvirkning vil f.eks. kunne ske i forbindelse med en valgkamp eller som konsekvens af Ruslands bredere hensigt om at påvirke situationen i Østersøregionen til Ruslands fordel. Det er i den forbindelse sandsynligt, at Ruslands styrkede påvirkningsindsats mod bl.a. de baltiske lande, Sverige og Finland også vil føre til en øget fokus på Danmark.

Link til risikovurderingen

PET har i sin redegørelse for 2017 anført, at påvirkningskampagner er en særlig form for undergravende statsinitieret virksomhed. Påvirkningskampagner kan bestå af forskellige aktiviteter, der alle har til formål at påvirke opinionsdannelsen og den politiske beslutningsproces i en retning, der tjener en given stats interesser. Rusland gennemfører i dag målrettede påvirkningskampagner i Vesten, og PET kan konstatere aktiviteter i Danmark, der er sammenlignelige med den udvikling, der ses i de øvrige lande i det nordisk-baltiske område.

Link til redegørelsen

Link til forsvarsministeriets side.

Se også lovforslag til begrænsning af ytingsfriheden.

Sidens top

 

Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) afholdt den spændende debat, "Kan en ny kold krig forhindres? Diplomati eller oprustning?",

i Civiltingets telt under Folkemødet 2018 lørdag d. 16/6 på Bornholm. Moderator: Annette Stubkjær. Debatpanellet: Peter Juul Jensen (Venstre), Yildiz Akdogan (Social demokratiet) og Søren Riishøj (RIKO). Lyd: Radio Folkemødet Video: Van Presley Redigering: Julian Morie Hara Nielsen

se video

 

"Mordet" på Arkadij Babtjenko

af Jens Jørgen Nielsen, Arbejderen d. 7/6 - 2018

I slutningen af maj blev den Putin-kritiske journalist Arkadij Babtjenko "myrdet" i Ukraine, men mordet var et mediestunt fra det ukrainske regime.

Den 29. maj meddelte de internationale medier, at den Putin-kritiske journalist Arkadij Babtjenko var blevet dræbt i Kijev, Ukraines hovedstad. Han skulle angiveligt have levet i frygt og flygtet til Ukraine fra sin hjemby Moskva.

Trods ganske klare indicier på at der er noget fundamentalt galt i landet, giver NATO og EU-landene uforbeholden støtte til den ukrainske regering.

Hans brøde skulle angiveligt have været, at han kritiserede både Putin og var modstander af situationen på Krim og i det østlige Ukraine. Reaktionerne var forventelige. Ukraines statsminister Volodymir Hrojsman udtale kort tid efter:

– Jeg er sikker på, at Ruslands totalitære maskine ikke har tilgivet hans ærlighed og principielle standpunkter.

Hele koret stemte i, Storbritanniens udenrigsminister Boris Johnson havde den alvorlig mine på.

– Putin og Rusland skal stå til regnskab, udtalte han.

Dagen efter genopstod dog samme Babtjenko lyslevende sammen med det ukrainske efterretningsvæsen SBU. Det hele havde bare været et setup, et spil for galleriet.

Man havde brugt svineblod, som han havde haft i mundet og spyttet ud samt forskellige former for teatereffekter. Ambulancefolkene var med på spøgen, hvis man kan kalde det sådan. Det ukrainske efterretningsvæsen havde lavet stuntet for at forhindre dem, som russerne havde hyret til at dræbe Babtjenko, i at dræbe ham...

Læs hele artiklen

 

»Da Rusland gik ind i Georgien, begyndte jeg at få mareridt om natten«

Information d. 10/6 - 2018

Vestens frygt for, at Rusland vil bruge det russiske mindretal til at destabilisere Estland politisk og militært, er en af grundene til, at Danmark nu har 200 soldater stationeret i det lille baltiske land. Men blandt de russisktalende, der udgør en fjerdedel af den estiske befolkning, bliver der grinet af frygten...

...Siden Ruslands annektering af Krimhalvøen i Ukraine har Vesten frygtet, at Baltikum var næste område i rækken af tidligere sovjetrepublikker, som Putin vil fatte interesse for. Næsten hver tredje ester ser Rusland som en trussel mod Estlands sikkerhed. Frygten er især, at Putin vil udnytte det russisktalende mindretal til at intervenere i Baltikum. Putin lancerede nemlig en ny sikkerhedsdoktrin i 2015, der slår fast, at Rusland vil beskytte russere i nabolandene. Og at Rusland har ret til at blive genforenet med sine landsmænd uden for sine grænser. Derfor har NATO sendt kampsoldater til de tre baltiske lande – herunder en dansk styrke på 200 soldater i Estland...

...Den gamle kvinde flyttede til Estland i 1946. Midt i sin fortælling går hun i stå og kigger frem for sig.

»Jeg elskede at være borger i Sovjetunionen. Dengang kunne man komme fra forskellige nationaliteter, men alle var lige,« siger hun. Da Estland blev uafhængigt i 1991, forstod hun ikke, hvorfor der var et ønske om at løsrive sig.

»Da Estland var en del af Sovjetunionen, levede vi side om side helt roligt og havde et godt liv. Der var ikke splittelse i landet dengang, som der er i dag.«

Ljudmilla Polikarpova ved ikke, hvilken nationalitet hun har, fordi der løber så meget forskelligt blod i hendes årer.

»Jeg føler mig som sovjetborger,« siger hun.

Siden Sovjetunionens fald har der ifølge den gamle kvinde været diskrimination af russere i Estland. Hun fortæller om sine børn og børnebørn, der får mindre i løn end esterne eller har haft svært ved overhovedet at få et arbejde. Hendes største politiske forbillede er Vladimir Putin, fordi han ifølge hende har skabt bedre levevilkår for »dem alle sammen«. I forbindelse med forårets præsidentvalg i Rusland hjalp hendes familie til i hans valgkamp.

»Jeg elsker Putin meget. Rigtig, rigtig meget,« siger hun og får smilet tilbage i det rynkede ansigt.

Alligevel synes hun ikke, at Rusland og Estland skal være under samme flag igen. Alle lande skal have deres egen leder, mener hun. Da jeg spørger hende om esternes frygt for en intervention fra Rusland, tager hun sig til hovedet og slår en stor latter op.

»Putin har ikke brug for lille Estland.«...

Læs hele artiklen

Sidens top

I kamp mod Ruslands korrupte magtelite: Straffen for mord bør ikke være en aflyst ferie til Cote d’Azur

Jan Øbergs kommentar til artiklen:

? D R næsten ikke til at bære - Del så vidt omkring du kan, tak!

? Og hvem bruges til at påvirke dansk 1lovgivning?

Sagen ligger øverst på DRs hjemmeside omkring midnat.

DR stiller ikke spørgsmål til nogen om hvorfor lige netop disse to er blevet inviteret til Udenrigsudvalget (ledt af Nick Hækkerup og Naser Khader) og af hvem? Hvilke andre, der eventuelt kunne have været inviteret.

Det er åbenlyst at de begge er ekstremt anti-Putin - men det kræver vel lidt forskellige indfaldsvinkler at lægge grundlag for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik? Og for at drøfte love? Eller gør det ikke?

Vladimir Kara-Murza har tætte kontakter til de mest reaktionære, interventionistiske og russofobiske kredse i USA og er flittig skribent i World Affairs Journal udgivet af et institut, der ikke synes at have en hjemmeside - World Affairs Institute (WAI) og ledes af James S. Denton, der har været engageret i demokrati-fremme i Østeuropa og konsulent for anti-Milosevic grupper, Viktor Orban og andre fine typer

Af netværket og ordvalget at dømme skulle man ikke kunne udelukke at CIA har været eller er indblandet.

Den anden gut, William F. Browder (DR kan ikke stave hans navn og ved intet om ham) kan du læse om hér.

Givetvis en fin fyr med en interessant baggrund!

Hvis han har sagt hvad han citeres for må han nærmest betegnes som fanatiker og mester i populistisk forenkling.

Nu ved du så lidt mere om hvem danske politikere bruger som eksperter forud for at man vedtager love og fører udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 

Artiklen:

I kamp mod Ruslands korrupte magtelite: Straffen for mord bør ikke være en aflyst ferie til Cote d’Azur

En russisk oppositionspolitiker vil have Vesten til at lovgive mod de russiske magthavere, der stjæler fra Ruslands befolkning.

DR d. 6/6 - 2018 Af Maya Nissen

Hvis nogen forgifter Vladimir Kara-Murza for tredje gang, så er det slut. Det har hans læger fortalt ham. Tredje gang vil med sikkerhed slå ham ihjel.

Han har allerede overlevet to forsøg - og på et hængende hår. Fem procents chance for overlevelse begge gange, havde lægerne fortalt hans kone.

Sidste gang det skete, var i februar sidste år. Der var gået næsten to år, siden den russiske oppositionspolitiker pludselig blev voldsomt syg under et møde i Moskva. Han havde spist frokost på en restaurant i byen tidligere på dagen, men et par timer inde i mødet var han uden advarsel begyndt at kaste op.

Han troede, han var ved at få et hjertetilfælde, men det var han ikke. Han var blevet forgiftet, sagde lægerne.

Vladimir Kara-Murzas familie frygtede for hans liv. Få måneder forinden var hans ven og kollega, oppositionslederen Boris Nemtsov, blevet skudt og dræbt på gaden nær Kreml i Moskva. Men få uger efter forgiftningen vågnede han fra sin koma. Kilden til hans sygdom blev aldrig afklaret.

Da det skete igen i februar, var der ingen forvirring og frygt for et hjertetilfælde. Vladimir Kara-Murza vidste godt, hvad der var ved at ske, da symptomerne på forgiftning endnu en gang rullede ind over ham.¡

Han blev lagt i kunstig koma i to uger, og da han vågnede, forlod han Rusland med sin familie. Ifølge Kara-Murzas læger skyldtes sygdommen ”toksisk indflydelse fra en ukendt substans".

Læs hele artiklen

 

 

Ny kold krig af Marie Karrup

forlaget Hovedland

Beskrivelse fra Saxo

Siden murens fald og Sovjetunionens kollaps har NATO gradvist inddæmmet Rusland, og klimaet mellem USA (og NATO) og Rusland er gået fra dårligt til værre, så vi i dag befinder os midt i en ny kold krig.

Og hvis skyld er det? Putins, selvfølgelig! Herom er der udbredt enighed.

Så stor er enigheden, at påstanden ikke er til debat i puslinglandet. Pressefriheden knirker betænkeligt. Det gælder både de trykte medier og de elektroniske.

Og i Folketinget er der nærmest kun en politiker som tør se rationelt på forholdet mellem Vesten og Rusland.

Som uddannet sprogofficer behersker Marie Krarup russisk. Hun har boet tre år i Moskva og været assisterende forsvarsattaché på den danske ambassade i Moskva. Hun ved, hvad hun taler om, og i bogen samtaler hun med 17 eksperter fra Rusland, Ukraine, Canada, Letland, England og USA om forholdet mellem øst og vest.

Den vestlige debat om Rusland er – som også beskrevet i bogens indledning

– så betændt, at det er vanskeligt at komme med et afbalanceret indlæg om Rusland. Hvis ikke man gentager påstandene om, at Rusland aggressivt og som led i en ekspansiv strategi har overtrådt international ret, erobret dele af et naboland og nu er i gang med en aktiv hybrid-krig imod Vesten, så beskyldes man for at være Putins agent.

Danmarks udenrigspolitik er, som enhver vil vide, ikke til diskussion. Men spørgsmålet er, hvad læseren af en af de vigtigste og ærligste udenrigspolitiske udgivelser i årtier mon mener – efter at have læst bogen.

Se her saxo

Bogens forfatter lægger op til debat på Facebook

klik her.

Sidens top

 

Vor fjende Rusland?

DIIS Comment d. 3. april 2018
af Minda Holm

I løbet af de sidste fire år er fjendebilledet af Rusland i mange lande vokset – ind i mellem på et unuanceret grundlag. Parallelt med det, er styret blevet sværere at forsvare.

...Forrige tirsdag lancerede den uafhængige FN-kommission for Syrien en rapport om overgreb mod civile. Den konkluderede, at både russiske og amerikanske angreb er blevet udført uden megen hensyn til civilbefolkningen. Et russisk angreb i november 2017 førte til mindst 84 døde, og et amerikansk angreb i marts 2017 resulterede i mindst 150 døde. Begge lande bør kritiseres hårdt. Alligevel er kritikken mod Rusland mere synlig i medierne, hvilket Rusland desværre kan spille på for at underminere kritikken...

...Det rejser nogle vanskelige spørgsmål, når man fordømmer Rusland for at blande sig i valget i USA, men samtidig ser igennem fingre med, at USA også blander sig i valg og regimeændringer. Den USA-baserede forsker Dov Levin har set på USA’s og Sovjetunionens/Ruslands indblanding i andre landes valg i perioden 1946-2000. USA har således blandet sig mindst 81 gange, mens Rusland har blandet sig 36 gange. USA har i tiden efter 2000 blandet sig i valget i Kenya (2013), Libanon (2009) og Afghanistan (2009). Dov Levin definerer en indblanding i et valg som ”en kostbar handling, som er lavet for at bestemme valgudfaldet til fordel for én side”...

Læs hele artikelen

Sidens top

Undersøgelse: Mediernes dækning af Rusland efterlader os med et underskud af viden

af Lars Kabel d. 17.01.2017 i Viden

Nyhedsmedierne fokuserer i stor stil på væbnet krig, udenrigspolitik og doping, men nærmest slet ikke det univers af magt, interesser og nye initiativer, der udspiller sig mellem topeliten i Moskva og de mange borgere rundt i Rusland, viser ny undersøgelse.

...Den internationale forskning er meget kritisk i forhold til nyhedsmediernes dækning af Rusland. På baggrund af deres kritik og vores egne undersøgelser har vi stillet syv kritiske spørgsmål til mediehusenes korrespondenter i Rusland og til udvalgte redaktører her i Danmark. De afviser alle - dog med vigtige nuancer – kritikken, og rapporten giver et bud på, hvordan journalister og forskere kan se så forskelligt på den samme mediedækning. En forskel, der er bestemt af, hvorfra man observerer, hvordan man ser...

Iføge

Læs hele artiklen

Fra sammeside er det muligt a tdownloade undesøgelsen

Marie Karrup beskriver undersøgelses konklusionen i sin bog Ny kold krig: Rusland beskrives i bipolært koldkrigsperspektiv. Der er tegn på atRusland dæmoniseres.

Sidens top