Afghanistan

Peace Points: Afghanistan: A long-term perspective

SIPRI 31/8 - 2021

Dan Smith, SIPRis direktør, reflects on the current developments in Afghanistan and takes a retrospective look at state-building efforts over the past decades.

link til video

UN: American airstrikes contribute to record number of children, civilians killed in Afghanistan

Stars and Stripes d. 24/2 - 2019

KABUL, Afghanistan — More civilians were killed in the war in Afghanistan last year than any other year since records began, with child deaths alone also reaching an all-time high, partly due to a spike in U.S. airstrikes, the United Nations said in a report on Sunday.

The findings added to a litany of discouraging data on the U.S.’s longest war and were released a day before American and Taliban officials were to resume direct talks in Qatar, which could lead to the U.S. pulling out of the 17-year conflict.

The U.N. Assistance Mission in Afghanistan documented more than 3,800 civilian deaths in the country last year, including about 930 children, both annual records. Nearly 11,000 civilian casualties in total were recorded throughout the year.

Læs hele artiklen

US to Extract Minerals From Afghanistan to ‘Defray Cost of US Assistance’

The U.S. military has had its eyes on Afghan mineral deposits for some time. A 2007 Pentagon memo that the New York Times quoted in a 2010 article says that Afghanistan could be the “Saudi Arabia of lithium.”
by teleSUR

MPN 23/9 - 2017

U.S. Companies are planning on taking a larger role in extracting Afghanistan’s enormous reserves of valuable rare earth minerals, Reuters reported after U.S. President Donald Trump met with his Afghan counterpart Ashraf Ghani on Thursday.

According to a White House statement, the presidents agreed that the development of Afghan minerals by U.S. companies would “develop materials critical to national security,” as well as “defray some of the costs of United States assistance as Afghans become more self-reliant.”

Afghanistan has some of the world’s largest un-extracted reserves of rare earth minerals valuable in electronic production, such as lithium, as well as gold and various gemstones. The U.S. Geological Survey estimates the total value at at least US$1 trillion.

Læs hele artiklen

En god alliert – Norge i Afghanistan 2001–2014

Norges offentlige utredninger 

USA’s krige fortsætter, uanset hvad embedsmænd hævder

Information d. 28/7 - 2015

Det amerikanske militær har ingen planer om at trække de tilbageværende 9.000 soldater ud af Afghanistan efter 2016. Vi har set denne manøvre før – i Irak

…Kort efter denne tale i januar underskrev præsidenten en hemmelig ordre om at lade militæret fortsætte kamphandlingerne i regionen gennem hele 2015 og udsatte enhver tilbagetrækning af tropper til tidligst 2016.

Så sent som i sidste måned smed USA tre bomber om dagen i Afghanistan. Det er en stigning på 260 procent i forhold til den foregående måned. Som Micah Zenko fra Council on Foreign Relations har udtrykt det:…

Læs hele artiklen

Ghost Schools

BuzzFeedNEWS d. 9/7 - 2015

The United States trumpets education as one of its shining successes of the war in Afghanistan. But a BuzzFeed News investigation reveals U.S. claims were often outright lies, as the government peddled numbers it knew to be false and touted schools that have never seen a single student.

læs hele artiklen

Krigen i Afganisatan er nu formelt slut og sluttede ved en stille ceremoni d. 28/12-2014

Foreign Policy d. 29/12 - 2014
Her fortæller David Francis og Sabine Muscat, at krigen har varet i 13 år, at den har kostet USA 1.000.000.000.000 $ og at den har kostet 2.200 amerikaskesoldater livet. USA vil lade 10.600 soldater blive i Afganisatan

Esbjerg Fredsbevægelse.
Taliban er ikke blevet svækket, så de eneste der har haft glæde af krigen er de rigeste i USA / våbenindustrien som er enorm i USA, der ca. står for halvdelen af alle militærudgifter i verdenen. Afganistan er bombet tilbage i udvikling.
Tænk hvordan man med fredelige midler kunne have styrket en positiv udvikling i Afganistan og dermed svækket Taliban,
eller tænk hvad 1.000.000.000.000 $ kunne være brugt til USA for at gøre livet bedere for de fattigste, hvordan det ville kunne sætte gang i økonomien mm.
Ja, man må sige at Dwight D. Eisenhowers advarsel fra 17. januar, 1961, var meget vigtig.:

I tiden frem til denne seneste verdenskrig har de Forende Stater ikke haft en stående hær. Amerikanske plovsmede har til lejligheden kunne fremstille sværd. Men i dag kan vi ikke længere tillade os denne improvisering i en nødsituation, når det gælder landets forsvar; vi har set os nødsaget til at skabe en permanent våbenindustri af enorme proportioner. Derudover arbejder tre og en halv millioner mænd og kvinder indenfor forsvarssektoren. Vi bruger årligt mere på militæret end samtlige landets virksomheders nettoindtægt tilsammen.

Denne sammenfletning af en enorm forsvarssektor og en stor våbenindustri, som udgør det militær-industrielle kompleks, er noget nyt i den amerikanske historie. Samtlige byråd, delstatsparlamenter, og embeder under den føderale regering påvirkes økonomisk, politisk, og endda åndeligt af det. Vi anerkender den absolutte nødvendighed af denne udvikling. Men vi må samtidig være klar over de alvorlige konsekvenser det medfører. Det involverer alt det vi sammen har opbygget, vores resurser og levebrød; selve samfundsstrukturen.

Vi må sikre, at regeringens beslutninger, hverken frivilligt eller ufrivilligt, ikke lader sig påvirke af det militær-industrielle kompleks . Risikoen for at magten i stigende grad falder i de forkerte hænder er til stede, og vil fortsætte med at være til stede.”

USA har delvist fjernet Taleban men ikke skabt en sikkerhed i landet så befolkningen kan vende tilbage til deres marker og dyrke dem. Så længe dette ikke sker er utrolig mange uskyldige mennesker henvist til forfærdelige livsbetingelse, som følge af 3000 amerikaners død. Noget der burde være løst som en politi opgave.

Foto: Michael Foley, Street Children of Kabul. Tekst: It is estimated that there are over 60,000 children like this who spend their days on the streets of Kabul, trying to make a few Afs for their families. They sell chewing gum, eggs, offer to weigh people, swing incense, etc. running between cars at traffic stops. Afghanistan January 2014-
Link til Billede

Foto: UK Ministry of Defence. RAF Reaper Unmanned Air Vehicle (UAV) Approaches Kandahar Airfield, Afghanistan. A Royal Air Force Reaper UAV (Unmanned Aerial Vehicle) from 39 Squadron, makes its approach to Kandahar Airfield, Afghanistan following a mission. The aircraft, armed with Paveway bombs and Hellfire missiles, is remotely controlled from Kandahar for takeoff and landing and by British troops in Nevada, USA during the actual sortie.
Link til billede

Afghanistan-krigen – helt forgæves

Arbejderen d. 6/8 - 2013

Tænk hvad man kunne have udrettet for alle de penge, vi har brugt på Afghanistan-krigen, hvis pengene i stedet for var gået til fredelige, civile projekter…

…Politikerne bag den militaristiske udenrigspolitik har i alle årene afvist at lytte til advarsler og kritik. Fra mange sider blev der advaret imod, at krig ikke ville formindske terrortruslen. Tværtimod. Alligevel startede Afghanistan-krigen, selvom man kunne have forhandlet med Taleban. Irak-krigen blev startet på løgne. I Libyen-krigen var påskuddet et folkemord, men den resulterede i en voldsom borgerkrig.

Resultatet af krigene er, at der er installeret nye regimer, som er afhængige af Vestens (USA og NATO) militære magt og penge. De tillader Vesten permanente baser, våbensalg og lukrative kontrakter til vestlige selskaber.
Desværre for det store flertal af overlevende afghanere, irakere og libyere, så er de på alle måder dårligere stillet end før krigene…

…12 milliarder kroner – 43 døde soldater og mange flere fysisk og psykisk lemlæstede. Det er ikke prisen værd – det er alt sammen helt forgæves. Tænk hvilke menneskelige lidelser vi kunne have undgået. Tænk hvad man kunne have udrettet, hvis man havde brugt alle de penge til fredelige, civile projekter…

Læs hele artiklen

Afghanistan - hvad skal vi dog der? Jo, der var nogle der skulle tjene store penge. Uden krige intet militærindustielt kompleks og det går jo virkelig ikke i USA.

Dwight D. Eisenhower exit speech on Jan.17,1961.Warning us of the military industrial complex. Se også på You Tube om det militære industrielle kompleks 1, 2, 3, 4,

"Budgettet er på ¾ trillion dollars. Profitten steg sidste år (2004, red.) med et godt stykke over 25%. Jeg garanterer dig, at når krig bliver så profitabel, vil vi komme til at se mere af det fremover.." Chalmers Johnson, professor emeritus, University of California, San Diego.

Efter 9/11 er krigsindustrien vokset kolossalt. Så meget, at kræfter i krigsindustrien måske ikke ønsker igangværende krige afsluttet.
Bush regeringens vice-præsident Dick Cheney var før sin embedsstart i år 2000 chef for Halliburton, der efter 9/11 nød godt af en eks-medarbejder i Det Hvide Hus samt af krigene i Afghanistan og Irak med med en mangedobling af aktiekurser til følge.
Halliburton - Dick Cheney's tidligere arbejdsplads - er i dag en sværvægter i det militærindustrielle kompleks og de 9/11-begrundede krige er blevet 'big business'.

Selv under Obama er USA's udgifter til millitæret steget.

I det videoklip, hvor en person siger, at han er ansvarlig for flyattentatet i New York, er der tale om en højrehåndet person, men Osama Bin Laden er venstre håndet - bortset fra de mange teorier om flyattentaterne så går man normalt ikke i krig med et land fordi det huser en terrorist. Så skulle vi vist gå i krig med mange lande og hvem ved- måske opholder Osama Bin Laden sig i Pakistan??.

Afghanistan er ikke blevet et demokrati, og NATO's tropper kan ikke skabe demokrati.

Krigen i Afghanistan er en tragisk fejl. Det bør erkendes og vi bør trække soldaterne tilbage og bidrage til genopbygningen.

Vi betaler modstanderen for at beskytte transport af forsyninger til vore soldater. Det viser med al tydelighed, hvor lidt vi har styr på i Afghanistan.

Venter vi 2 år med at trække dem tilbage, bliver modstanderne blot stærkere.

Sovjetunionen besatte Afghanistan fra 79 til 89, men måtte opgive. I den periode støttede USA Osama Bin Laden.

En demokratisk centralmagt kommer NATO aldrig til at skabe i Afghanistan.

Klip fra Arbejderen d. 12/2 - 2011:

"Fredag i sidste uge var der gallafest i Miami. Den eksilcubanske terrorist Luis Posada Carriles lod sig hylde af 500 mennesker ved en fest, hvor den 80-årige Posada Carriles også udstillede en række af sine malerier, skriver Los Angeles Times.
Festen falder sammen med, at Posada Carriles har været på fri fod i USA i et år.
Terroristen har et langt synderegister: Bombesprængning af et cubansk passagerfly ved Barbados i 1976, hvor 73 mennesker mistede livet, bombeattentater mod syv hoteller i Cuba i 1997 og et mislykket bombeattentat mod Fidel Castro i Panama i 2000. Posada sad efterfølgende i fængsel, men blev benådet og rejste i 2005 ind i USA.
Her blev han efter politisk pres arresteret, men der blev kun rejst sag mod ham for ulovlig indrejse. Man har ikke anklaget ham for terrorisme. Efter et år blev han i maj 2007 løsladt.
Cuba har krævet ham udleveret til retsforfølgelse, og det samme har Venezuela, hvor Carriles levede, da han i 1976 stod bag flybomben.
USA afviser at udlevere ham."

Poul Eck Sørensen, d. 12/2 - 2011.

US soldiers 'killed Afghan civilians for sport and collected fingers as trophies'

The Guardian d. 9/9 - 2010

Soldiers face charges over secret 'kill team' which allegedly murdered at random and collected fingers as trophies of war

Twelve American soldiers face charges over a secret "kill team" that allegedly blew up and shot Afghan civilians at random and collected their fingers as trophies.

Five of the soldiers are charged with murdering three Afghan men who were allegedly killed for sport in separate attacks this year. Seven others are accused of covering up the killings and assaulting a recruit who exposed the murders when he reported other abuses, including members of the unit smoking hashish stolen from civilians.

Læs hele artiklen

Amnesty Internationals generalsekretær, Irene Khan, mener, at sikkerhedsangsten og terrorkrigen har ført til et tilbageslag for menneskerettigheder

Information 31 januar 2003, i2 side 4

Læs hele artiklen her

B 2 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om tilbagetrækning af danske militære styrker i Afghanistan og mere bistand til genopbygning i Afghanistan

Forslag til folketingsbeslutning

Fremsat den 5. oktober 2006 af Rune Lund (EL), Jørgen Arbo-Bæhr (EL),
Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Pernille Rosenkrantz-Theil (EL) og Frank Aaen (EL)

om tilbagetrækning af danske militære styrker fra Afghanistan og mere
bistand til genopbygning i Afghanistan

Bemærkninger til forslaget

Afghanistans befolkning har brug for hjælp til genopbygning af deres mishandlede land. De har brug for hjælp til en civil genopbygning af et land, der i mere end 25 år har været hærget af besættelse, Talebanstyre og krig. De har ikke brug for mere krig og flere udenlandske soldater.

5 år efter, at den amerikansk ledede koalition væltede det siddende Talebanstyre og indsatte det nuværende styre med Hamid Karzai i spidsen, er situationen meget alvorlig. De udenlandske militære styrker har ikke været i stand til at skabe sikkerhed for den afghanske civilbefolkning. Samtidig er der ikke sat gang i den sociale og økonomiske udvikling, den internationale koalition lovede, da den gik ind i Afghanistan.

Hvor slemt det står til i dag, fik alle et indtryk af i forbindelse med udstationeringen af de danske styrker i Musa Qala. Mere end 50 angreb blev de udsat for i den lille måneds tid, de var der. Og det lykkedes ikke de danske styrker at opfylde deres egentlige mission €" at patruljere området og skabe sikkerhed til gavn for befolkningen. Det synes derfor rimeligt at konkludere, at de militære operationer gennemført af såvel ISAF-styrken som USA via Operation Enduring Freedom skaber nye fjender og øger støtten til Taleban. En »senior commander« i den britiske ekspeditionsstyrke i det sydlige Afghanistan, Leo Docherty, beskriver den internationale styrkes militære indsats således: »we have been grotesque clumsy« (jf. Sunday Times-artiklen »Top soldier quits as blundering campaign turns into 'pointless' war« fra den 10. september 2006). Det er baggrunden for, at en voksende del af befolkningen betragter de udenlandske styrker som en besættelsesmagt.

Der findes ikke en militær løsning på konflikten. I dag er de internationale styrkers tilstedeværelse direkte kontraproduktiv. Vesten har ikke leveret varen. Vesten har primært behandlet Afghanistan som et sikkerhedsproblem, og nu høster man, som man har sået. Der er en rekordhøst af opium, og der er stærkt stigende social, økonomisk og politisk utilfredshed i befolkningen. Taleban er vendt tilbage som en magtfaktor i landet. Ifølge den internationale tænketank Senlis €" jf. rapporten Afghanistan Five Years Later: The Return of the Taliban, Spring/Summer 2006, Conclusions and Recommendations s. xvii €" har centralregeringen i Kabul ikke eller kun ringe kontrol med halvdelen af landet.

Den almindelige afghaner har intet fået ud af den militære bistand. Et stigende antal civile bliver dræbt i konflikten, og der er meget lidt sikkerhed i landet. Samtidig har befolkningen stort set intet fået ud af den såkaldte økonomiske bistand. Således konkluderer Senlis: » ... yet Afghanistan €™s development community is not given sufficient support from the international military to try to address the most urgent humanitarian needs in the South. The growing hunger crisis is not only proof of the failure of the delivery of primary aid, but it also provides another compelling case for the Taliban to demonstrate to local communities that the US-led international community has deserted them« (Conclusions and Recommendations, s. xix).

Det er højst sandsynligt, at et stort flertal i den afghanske befolkning var glad for at slippe af med Talebanstyret og så frem til økonomisk hjælp, så de kunne skabe sig en ny tilværelse. Men netop fordi Vesten har fokuseret på Afghanistan som et sikkerhedsproblem og ikke som et socialt og økonomisk problem, er hjælpen i vid udstrækning enten givet forkert eller i utilstrækkelig grad. Således anslås, at der bruges ni gange så mange penge på de internationale militære styrkers tilstedeværelse i Afghanistan, som der bruges på udviklingsbistand. Hertil kommer bizarre eksempler på såkaldt udviklingshjælp.

To af de mest bizarre eksempler på total fejlslagen udviklingsbistand står USA for. Det ene eksempel er USA€™s præsidentfrues besøg i Afghanistan med løfte om hjælp til uddannelse. Det lød godt. Der er et enormt behov for skoler og gymnasier, ja alle former for uddannelse. Omkring 60 pct. af befolkningen er analfabeter. Hvad skete der? USA oprettede et universitet i Kabul, men det er et betalingsuniversitet, så kun de absolut rigeste har råd til at gå der. Det er ikke en hjælp, som kommer den almindelige befolkning til gode.

Det andet eksempel er landevejen mellem Kabul og Kandahar. Her valgte USA den dyreste tilbudsgiver og de dårligste materialer. Men det bizarre er, at USA over for den afghanske regering insisterede på, at almindelige mennesker skulle betale for at benytte vejen. Betalingen for et månedskort er 20 $ om måneden. (jf. Asia Times Online »Why it€™s not working in Afghanistan« af Ann Jones, 30. august 2006).

Siden afsættelsen af Talebanstyret i 2001 er mange af landets bønder gået over til at dyrke afgrøder til eksport, herunder ikke mindst opiumsvalmuen, frem for dyrkning af mad til landets befolkning. Bønderne kan simpelthen ikke få en betaling for dyrkning af fødevarer, som de kan leve af.

Omkring 2/3 af befolkningen lever for mindre end 2 $ pr. dag, og børnedødeligheden er på ca. 250 pr. 1000 fødsler. For størstedelen af befolkningen er der stort set ikke sket økonomiske eller sociale fremskridt de sidste 4 år. Og da sikkerhedssituationen samtidig er forværret, er der stigende utilfredshed i befolkningen.

I dagbladet Information den 15. juni 2006 i artiklen »Afghanistan: sendes de ud i en taberkrig« citeres forsker ved DIIS Anja Dalgaard Nielsen for følgende: » Det ideelle ville være, at det internationale samfund kommer ind langt mere massivt og derefter kommer hurtigt ud igen. Jo længere vi er der, jo større er risikoen for, at lokal antipati bryder ud i noget, der er værre. Men der er næppe politisk vilje eller mulighed for markant flere soldater i Afghanistan, og jeg tror desværre, vi risikerer at sætte os mellem to stole € «. Med andre ord: Enten går de vestlige lande ind med mange flere soldater og får løst sikkerhedssituationen hurtigt, så landet kan gives tilbage til afghanerne, eller også €" og det er Enhedslistens bud €" trækkes alle udenlandske soldater ud af Afghanistan, og pengene bruges på at vinde »the hearts and minds« blandt afghanerne ved at sikre dem en reel udvikling, ved at give dem et håb for fremtiden.

De samlede udgifter i 2006 forbundet med det danske militære engagement i Afghanistan beløber sig til ikke under 180 mio. kr. (jf. forsvarsministerens svar på Forsvarsudvalgets spørgsmål 63, folketingsåret 2005-06) . De penge er givet meget bedre ud til hjælp til den almindelige afghaner med skolegang og arbejde.

Link til forslaget

Terrorkrig dehumaniserer debatten

af Bjarke Møller, 31. januar 2003

Rettigheder ofres »Desværre er nogle af de lande, som var førende menneskeretsforsvarere, blevet så optaget af indre sikkerhed, at de er parat til at ofre fundamentale menneskerettigheder,« forklarer hun.
»De er villige til at droppe kravet om retfærdig rettergang, og at man ikke anholder folk tilfældigt uden sigtelse. Og nu er der kommet historier frem om, at embedsmænd i USA er begyndt at bruge tortur igen under afhøringer. Hvad betyder det? Det sender et signal til de regeringer i verden, som i mange år har undertrykt og tortureret folk. De bestyrkes i en opfattelse af, at de altid har gjort det rigtige. Man har legitimeret politisk undertrykkelse under dække af krigen mod terrorismen. Det har været et tilbageslag for mange af de fremskridt for menneskerettighederne, som vi har opnået i de sidste årtier. Det er meget ulykkeligt. Krigen mod terrorisme har også fjernet fokus fra mange andre menneskeretspørgsmål i verden. Mange taler om terrorisme som en kilde til usikkerhed, men fattigdom, aids, miljøødelæggelser og overgreb på økonomiske og sociale rettigheder er også kilder til usikkerhed.« - Det ser ud til, at mange har svært ved at føle tillid efter den tragiske 11. september. Tilliden er blevet fremmed for mange...

"Tusindvis af tyskere i protestaktion"

Klip fra Fyens Stiftstidende 14 oktober 2001:

Tusinder af demonstranter deltog i går i protestaktioner i Berlin og andre tyske byer mod USA's militære angreb i Afghanistan. På bannere og plakater krævede demonstranterne, at de amerikansk-britiske angreb på Taleban-regimet stoppes.
"Krig er ingen løsning" og "Retfærdighed i stedet for krig", stod der på flere transparenter.

Selv i Danmark er der nogen der tjener på den øgede oprustning.

Jyllands-Posten 21 maj 2003, JP Århus side 5: Terror og krig gavner Termas årsregnskab

Et nyt verdensbillede med terrorhandlinger og krig har gavnet Termas regnskab, da virksomheden kerneområde er forsvarsudstyr og overvågningsradarer. Resultatet efter skat i det seneste regnskab er på 43 mio. kr.

Information 26 februar 2003, 1 . sektion side 12 "Indrøm fejlen"

I oktober sidste år blev en ung amerikansk muslim dømt til 20 års fængsel for at have kæmpet på Talebans side i Afghanistan. Manden, John Walker Lindh, havde inden da erkendt, at han havde været i besiddelse af våben, og at han have bistået Taleban-regeringen i krigen mod USA.
Absolut intet tilsiger, at den 21-årige amerikaner har mødt en 29-årig dansker, selv om det måske i teorien kan være sket. Den 29-årige dansker er under mistanke for på samme måde at have støttet Taleban og al-Qaeda.
Amerikanerne nægter fortsat hårdnakket at kalde de flere end 600 tilbageholdte på Guantanamo-basen for krigsfanger. Men uanset hvordan man skal karakterisere situationen, så må de to mennesker føle, at de er i en slags 'samme båd'. Og så ikke alligevel.
For mens den amerikanske statsborger har fået sin sag prøvet ved retten og haft mulighed for at fremføre forklaringer og argumenter, så har danskeren i mere end et år været tilbageholdt i den amerikanske fangelejr - frataget en række af de fundamentale menneskerettigheder og lodret i strid med alle internationale regler.
BASALE RETTIGHEDER, som det danske samfund sætter centralt i hele vores definition af et demokrati, bliver forbigået. Hverken advokatbistand eller mulighed for at blive stillet for en dommer, for nu bare at nævne et par.
Når et samfunds helt centrale rettigheder på den måde knægtes, skal man selv protestere. Det bør være en naturlig rygmarvsreaktion. For hvordan kan vi ellers tage vores regler alvorligt? Respekt for menneskerettighederne og selvrespekten som demokratisk samfund må kræve, at vi protesterer i et tonefald, der ikke er til at misforstå...