Amerikanske baser i Danmark

Sidst redigeret d. 29/1 - 2023
foto: Photographer: Darin Russell, link til billede på flickr

En amerikansk baser på dansk jord vil gøre os til bombemål for amerikanernes konflikter og deres drøm om altid at være den største økonomiske magt i verden.
Vi vil afgive suverenitet og baserne vil ødelægge miljøet. Flere baser vil øge CO2 udslippet og i Esbjerg vil det næppe blive undersøget, om det slam man vil klappe vil skade naturen.

Poul Eck Sørensend. 16/9 - 2022
USA anbringer atomvåben i andre lande uden de ved.det.
Afsløringerne, offentliggjort i Bulletin of the Atomic Scientist, viser, at USA under Den Kolde Krig stationerede atomvåben i 27 lande - herunder lande, der intet kendte til de pågældende våben.
(se JP d. 20/10 - 1999 - link)
Mest interessant er det ifølge de amerikanske forskere, at USA stationerede våben i lande som Grønland (hvilket er kendt) samt Island, Japan og Taiwan, som kineserne opfatter som deres territorium. Både Island og Japan har - som Danmark - en stærk tradition for afvisning af atomvåben på eget territorium og har aldrig officielt tilladt amerikanerne at indføre disse våben.
Får vi en amerikansk base, kan vi ikke vide om vi får atomvåben på dansk jord i fredstid, selv om vi ikke ønsker det.
Vi kan blive bombemål grundet en konflikt USA har startet med Kina, da USA ikke kan acceptere at Kina bliver en større økonomisk magt end USA.
En konflikt der næppe er mange i EU, som synes vi skal løse med våben via en konflikt om Taiwan.
F.eks. forsyner USA Tawan med våben selv om Taiwan er en del af Kina. Både EU og USA har i mange år ført en et Kina politik, hvilket betyder at vi respektere, at Taiwan er en del af Kina.
USA har haft base med atomvåben på Taiwan, formenlig uden Kina og Taiwan vidste det.
Når USA anbriger atomvåben i et andet land bryde de ikkespredningstraktatens artikel 1:
Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT) link
Article I
Each nuclear-weapon State Party to the Treaty undertakes not to transfer to any recipient whatsoever nuclear weapons or other nuclear explosive devices or control over such weapons or explosive devices directly, or indirectly; and not in any way to assist, encourage,
or induce any non-nuclear-weapon State to manufacture or otherwise acquire nuclear weapons or other nuclear explosive devices, or control over such weapons or explosive devices.
Repræsentanternes hus i det belgiske parlament har vedtaget en resolution om nedrustning og ikkespredning af atomvåben, der kræver fjernelse af de amerikanske atomvåben, der er opstillet på europæisk jord. - Der er stadig amerikanske atom på Belgisk jord og andre fire andre steder i Europa - link.
Det er ikke altid man kan stole på danske politikkere når de siger at amerikanerne ikke medtager atomvåben. se H.C.Hansen link.
Den danske befolkning ønsker ikke atomvåben på dansk jord - link.
Ud over at vi ikke ønsker atomvåben på dansk jord, vil der være tale om suverenitetsafgivelse, da det er amerikansk militærlov der gælder på basen og for de amerikanske soldater.
Ud over at det er en suverenitetsafgivelse vil det forurene naturen. Der vil næppe bliver søgt tilladelser til den klapning der skal foretages når sejlrenden skal uddybes.
Ud over dette vil en militærbase være med til at øve CO2 udslippet.

--------------------------------------------------------

 

Borgmestre vil have fingre i amerikansk militærbase: - Bare kom med den, vi har plads nok

Avisen Danmark d. 24/1 - 2023

Bred politisk enighed om at øge forsvarsudgifterne skaber behov for øget kapacitet, flere kaserner og andre militære anlæg. Tak, vi tager gerne imod, siger mange kommuner. Viborg siger også ja tak til at huse en amerikansk base.

Forsvar: Borgmestre i geled på geled er klar til at stå både ret og rør og præsentere gevær, hvis bare de kan blive en del af fremtidens militære hverdag. Dén er igen blevet interessant på grund af det nationale kompromis fra marts sidste år, der sender milliarder af kroner ind i forsvaret i fremtiden. Som en modsætning til den stribe af kasernelukninger, der er sket de senere år.

Fremtidens forsvar omfatter også et øget dansk-amerikansk samarbejde, herunder muligheden for at huse amerikanske styrker på dansk jord. Dette er genstand for igangværende forhandlinger, oplyser forsvarsministeriet til Avisen Danmark.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

US to Manage Norways Defenses

Armstrong Economics d. 11/11 - 2022

A contact from Norway shared this article, as the topic has not been discussed in the US media. NATO is forming a world army, as we have seen with troops being sent throughout Europe to train forces, specifically Eastern European forces. The northern nation of Norway has announced that the US will begin to manage its defenses...

...Once Sweden and Finland become full NATO members, they will join the joint NATO army. Finland has stated that it wants to be under the control of US forces, which was one of their premises when they decided to join the alliance...

Link

Sidens top

 

Forsvaret af norge kan bli styret fra USA. - Norge bliver vigtigere.

VG d. 2/11 - 2022 af Bjarne johansen

Link

Sidens top

 

Finland vil som Nato-land tillade atomvåben på finsk jord

Jyllandsposten d. 2/11 - 2022

Det er vigtigt, at vi ikke stiller forhåndsbetingelser om permanente baser og atomvåben, siger statsminister.

Den finske regering vil med et lovforslag om tilslutning til Nato tillade USA og allierede at placere atomvåben på finsk jord.

Det rapporterer avisen Iltalehti ifølge den svenske tv-station SVT.

Statsminister Sanna Marin (red. socialdemokrat) mener at det er vigtigt ikke at sætte forhåndsbetingelser om atomvåben.

- Jeg anser det for meget vigtigt, at vi ikke stiller den slags forhåndsbetingelser eller begrænser vort manøvrerum, når det gælder permanente baser eller atomvåben, sagde hun til finsk tv i weekenden.

Læs hele artiklen

Sidens top

oktober 27, 2022

Avtalen fremmer USAs verdensmakt og øker faren for bruk av atomvåpen mot og fra norsk jord. USA planlegger utplassering av atomvåpen på sine europeiske baser.

Av Bitte Vatvedt, Aksjon mot baseavtale med USA 27.10.22

I denne artikkelen oppsummerer Bitte Vatvedt momenter fra aksjonen mot baseavtale med USA. Kampen fortsetter.

Det er snart et halvt år siden Stortingets flertall ga USA tilgang til å opprette fire militærbaser i Norge. Lite eller ingenting har skjedd på baseområdene.

Flere ba om at før Stortinget vedtok avtalen, burde innholdet vurderes i forhold til Grunnloven og Forsvarskommisjonen som nå vurderer det totale norske sikkerhetsbildet, burde se avtalen i den sammenhengen. Alt ble avvist med begrunnelse at det ikke var nødvendig og fordi USA ville komme i gang med bygging så snart som mulig. Trolig har krigen i Ukraina redusert USAs behov for baser i Norge akkurat nå. Dessuten vet vi lite om hvor lang tid det vil ta USA å etablere operative baser i Norge.

Planlegger atomvåpen på basene i Norge
Men USAs planer om atomopprustning har ikke stått stille siden baseavtalen med Norge ble inngått. Fra amerikanske forsvarspolitiske og militære kilder synes det klart at USA planlegger å lagre taktiske atomvåpen på sine europeiske baser i Polen, Litauen, Estland, Ungarn, Bulgaria og Romania. Også de norske. Slik avtalen er formulert vil norsk offentlighet neppe få vite at det skjer. Russisk etterretning vil nok trolig være oppdatert. Norge vil bli ytterligere involvert i stormaktskrigen og utsatt som bombemål.

Disse basene har altså ikke noe med NATO å gjøre. USA har nå egne bilaterale avtaler med europeiske land som grenser mot Russland. Disse avtalene gjør det vanskeligere å ha kontroll med hva som skjer på og rundt disse basene fordi beslutningene rundt bruken flyttes ut av transparente, forutsigbare og konsensuspregede institusjoner. USA kan bruke basene som de vil og klargjøre for raske og overraskende angrep. Norsk sikkerhet vil neppe stå sentralt i de amerikanske beslutningprosessene ved bruk av basene i Norge.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

GRÆNSER FOR DEMOKRATIET

Ministerier nægter at lade offentligheden få indsigt i base-forhandlinger med USA

Arbejderen d. 27/9 - 2022

Arbejderen har søgt om aktindsigt i op mod 1000 dokumenter om regeringens forhandlinger med USA om udstationering af soldater i Danmark. Ansøgningen har resulteret i et ti linjers uddrag, med allerede kendt indhold. Hemmeligholdelsen hæmmer en offentlig debat om et nybrud i dansk sikkerhedspolitik, kritiserer ekspert i mediejura Oluf Jørgensen...

...Ud af de op mod 1000 dokumenter, som de tre ministerier har liggende om base-forhandlingerne med USA, har Arbejderen kun fået udleveret ti linjers uddrag.

Langt størstedelen af de få linjer, som Arbejderen har fået udleveret, er i forvejen kendte oplysninger, som at “Danmark havde siden 1953 haft en politik om ikke at tillade udstationering af fremmede styrker på dansk jord i fredstid”...

...Noget tyder på, at regeringen er langt i forhandlingerne med USA.

Der foreligger nemlig allerede et udkast til en baseaftale og permanent udstationering af amerikanske soldater i Danmark, fremgår det af Statsministeriets afslag på aktindsigt. Det er USA, der har lavet udkastet – og det blev sendt til de danske myndigheder for et år siden.

Det fremgår af et af de dokumenter, som Arbejderen har fået delvis aktindsigt i fra Statsministeriet...

...Erfaringerne fra Norge skræmmer
En baseaftale med USA kan få store konsekvenser for både retssikkerheden og Danmarks sikkerhed.

Den norske regering har underskrevet en baseaftale med USA, der giver USA’s militær ret til at bruge magt mod civile.

En særlig paragraf i aftalen giver amerikanske soldater i Norge vid adgang til at anvende magt over for norske statsborgere.

Aftalens artikel tre giver de amerikanske soldater ret til at anvende magt i Norge mod norske statsborgere for at “beskytte amerikanske styrker” eller “opretholde eller genoprette orden”.

Det er helt op til de amerikanske styrker selv at definere, hvornår det er i orden at bruge magt for at “beskytte” sine styrker eller “genoprette orden”.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Militariseringen af samfundet fortsætter

Regeringen er på krigsstien. Danmark som opmarchområde for amerikanerne og militærbudgetter, der sluger det økonomiske råderum. Og det er kun begyndelsen.
Socialistisk Information d. 18/9 - 2022 af Arne Lund

Militariseringen af samfundet har i de senere år fået en voldsom fremdrift. Især efter at Rusland annekterede Krim, og den usikkerhed, som Trump skabte om NATO’s fremtid, oveni frygten for terror og store flygtningestrømme. Det kan derfor være grund til at se nærmere på, hvor langt den hjemlige militarisering er kommet. Først en definition af hvad begrebet militarisering dækker over:

* Politiske og finansielle ressourcer omfordeles til militære aktiviteter
* Etableringen af strukturer til at organisere, koordinere og udvide samarbejdet mellem beslutningstagere, militæret og våbenindustrien
* Presserende civile udfordringer nedprioriteres til fordel for militære initiativer
* En ureflekteret og ukritisk (medie)retorik, der demonstrerer militær styrke og forbereder befolkningen på krige/konflikter.

Militariseringen viser sig eksempelvis i finanslovsforslaget for 2023, hvor udgifterne til militæret stiger fra 27,1 mia. kr. i 2022 til 31,3 mia. kr. i 2023, og til ca. 45 mia. kr. i 2030. Sandsynligvis mere, for Mette Frederiksen mener, “at et militærbudget på 2 procent af BNP er bunden, ikke loftet.”

Militariseringen afleder opmærksomheden fra klima- og biodiversitetskriserne, fra de voksende flygtningestrømme, den stigende ulighed, nedbrydningen af det borgerlige demokrati, blandt andet på grund af faldende tillid mellem borgere og beslutningstagere...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

 

 

 

 

Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035

Den sikkerhedspolitiske analysegruppe september 2022

Link til rapporten

Sidens top

 

Gældende

LBK nr 1736 af 26/08/2021

Våbenloven

Bekendtgørelse af lov om våben og eksplosivstoffer m.v.

...§ 5. Det er forbudt at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, fremstille, udvikle eller med henblik på udvikling at forske i kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben og fremføringsmidler, der er specielt udformet eller modificeret til sådanne våben, jf. dog stk. 3 og 4. Det samme gælder dele, der er specielt udformet eller modificeret til at indgå i sådanne våben og fremføringsmidler...

Link til loven

Sidens top

 

Norge:

Lov om gjennomføring av tilleggsavtale mellom Norge og USA om forsvarssamarbeid av 16. april 2021 (forsvarssamarbeidsloven) mv.

lov d. 10/6 - 2022

...(3) Myndighetsutøvelse etter første ledd vil på de militære delene av omforente områder, og innenfor rammene av SDCA artikkel VI nr. 3, blant annet gi amerikanske styrker rett til å fastsette og håndheve adgangs-, utstyrs- og atferdsbegrensninger, og å foreta nødvendige og forholdsmessige fysiske tiltak for å forsvare styrker, områder og materiell i tilfelle av et fysisk angrep mot disse....

Link til loven

Sidens top

TILLEGGSAVTALE MELLOM KONGERIKET NORGES REGJERING OG AMERIKAS FORENTE STATERS REGJERING OM FORSVARSSAMARBEID

Link til tillægsaftalen

Sidens top

--------------------------------------------------------------

 

WHY US FOREIGN MILITARY BASES SHOULD BE REDUCED SIGNIFICANTLY

By Bharat Dogra, Popular Resistance.
September 3, 2022

Soon after the Second World War ended, the British government with its vast colonial empire made significant territorial concessions to the USA which could facilitate the rapid spread of USA military bases in many parts of the world. In addition of course the defeated Axis countries and their territories could provide another suitable place for the rapid proliferation of the US military bases that was to follow.

In recent decades there have been several closures of these bases but there have been several new ones coming up as well. This together with definitional issues makes it difficult to give precise numbers, and it has been stated that even the Pentagon may struggle to give a precise number and list. However a frequently given estimate is that of about 750 USA bases in as many as around 80 countries. No previous empire in world history had so many spread over so vast an area. Pentagon has provided a smaller estimate—about 650 or so military bases—but several significant omissions in this have been pointed out. At the same time even higher estimates have been presented by some independent sources. In addition the military objectives of the USA are advanced further by the nearly 145 bases of its closest ally, the UK, as well.

Japan has about 120 US military bases, Germany has 119, Italy has 44 and South Korea has 73. Japan has about 54,000 US military personnel, Germany has around 34,000 while S.Korea has about 26,000.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Spørgsmålet om amerikanske atomvåben på dansk jord splitter partierne

TV2 d. 6/3 - 2022

Enhedslisten frygter et våbenkapløb, som ender i en atomkrig.
Spørgsmålet kom op for godt en måned siden, da statsministeren og forsvarsministeren fortalte om et nyt, tæt forsvarssamarbejde med USA.
Hvad siger Danmark, hvis amerikanerne vil opbevare atomvåben på dansk jord?
- Så er svaret nej, understregede Morten Bødskov dengang...

Link til artiklen

Sidens top

 

Amerikanske baser i Norge?

Internationalt Forum - Norge

3. JUNI 20223. JUNI 2022 FORSVAR
Norge er i ferd med å inngå en tilleggsavtale om forsvarssamarbeid med USA. Dette har reist nærgående spørsmål om vi er i ferd med å gå bort fra Norges langsiktige linje med å ikke tillate fremmede baser på norsk jord i fredstid.

Forsvarsministeren: Ingen endring av basepolitikken

Her kommer daværende forsvarsminister Odd Roger Enoksens klargjøring i februar i år av hva avtalen innebærer:

Tilleggsavtalen om forsvarssamarbeid med USA vil styrke Norges sikkerhet og bidra til en positiv utvikling av vår egen forsvarsevne...

...Større åpenhet om strafferettslig jurisdiksjon

Det er ikke uvanlig at et land ønsker å forbeholde seg retten til å utøve jurisdiksjon over egne styrker når de er på oppdrag i andre land. For eksempel inngår Norge regelmessig avtaler for å sikre jurisdiksjon over vårt personell i våre utenlandsoperasjoner. USA og andre NATO-allierte har allerede førsteretten til å straffeforfølge kriminelle handlinger som medlemmene av deres styrker eventuelt begår under tjeneste i et annet NATO-land. Dette følger av NATOs troppestatusavtale fra 1951. I tilleggsavtalen med USA frafaller Norge førsteretten til å straffeforfølge kriminelle handlinger medlemmer av de amerikanske styrkene eventuelt begår i Norge også utenfor tjeneste. Denne endringen må settes inn i en sammenheng...

Læs hele artiklen.

Sidens top

Trods lav risiko bekymrer fire ud af ti sig om atomkrig

DR d. 3/4 - 2022 af Therese Bach Øvlisen og Mette Aaby Andersen

Krigen i Ukraine giver anledning til bekymring for tredje verdenskrig og atomvåben, viser undersøgelse.

Der er ikke nogen direkte trussel om krig mod Danmark lige nu, og krig på dansk grund er slet ikke nævnt i Beredskabsstyrelsens nuværende risikobillede.
Alligevel er omkring fire ud af ti af danskerne bekymrede for, at der udbryder atomkrig, eller at tredje verdenskrig nærmer sig.
Det viser en undersøgelse, som Epinion har foretaget på vegne af DR Nyheder.
Ud af 1.114 adspurgte svarer 449, at de er bekymrede for, at atomvåben kommer i brug i krigen i Ukraine. Modsat er 340 ikke bekymrede for det.

Læs hele artiklen

Sidens top

Spørgsmålet om amerikanske atomvåben på dansk jord splitter partierne

TV2 d. 6/3 - 2022

Samme holdning
Da aftalen var blevet præsenteret, kom spørgsmålet. Men regeringen har ikke skiftet mening om amerikanske atomvåben på dansk jord.
- Der er vores holdning fortsat den samme, sagde Mette Frederiksen kort.
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, var knap så ultimativ i sit svar på spørgsmålet om, hvorvidt Danmark vil afvise at opbevare amerikanske atomvåben på dansk jord.
- Hvis der kommer sådan en anmodning, må vi se på den. Jeg må bare sige, at verden er forandret, sagde han og henviste til Ruslands invasion af Ukraine.

SE OGSÅ
Vermund og Messerschmidt afviser EU-forsvar: Uklart og håbløst
K vil ikke udelukke noget
De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, var enig med sin borgerlige kollega. Skulle USA på et tidspunkt sende sådan en anmodning, mener han, at man sætter sig ned og drøfter den.
- Jeg synes, man skal passe på med at udelukke noget som helst. Jeg synes, det vigtigste er, at vi har en dialog med vores allierede, og så må vi se, hvad der sker, hvis amerikanerne en dag kommer med den henvendelse, sagde Søren Pape Poulsen på pressemødet.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Klart flertal imod atomvåben på dansk jord

Fred.dk marts 2022 af Tom Vilmer Påmand

Fredsbilleder... 68 procent af danskerne svarer klart NEJ til at tillade USA at placere atomvåben i Danmark, mens kun 16 procent er positive. Det viste en Gallup-meningsmåling for Berlingske, afsluttet den 4. marts. Målingen blev foretaget efter at Venstre og De Konservative begge havde erklæret sig åbne for muligheden, om USA skulle anmode om det.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Eksperter: Amerikanske tropper på dansk jord giver god mening

Information d. 11/2 - 2022

Regeringen har indledt forhandlinger om en ny forsvarsaftale med USA, der betyder amerikanske soldater og militærudstyr på dansk jord. Et oplagt svar på truslen fra Rusland og en forlængelse af linjen i de seneste årtier danske sikkerhedspolitik, vurderer eksperter...

... »Vi står over for nye og stadig mere komplekse trusler som terror og hackerangreb. Og så står vi over for autoritære kræfter fra Rusland,« sagde statsminister Mette Frederiksen (S).

Derfor har regeringen nu indledt forhandlinger med USA om et nyt forsvarssamarbejde, der kan betyde, at der vil være amerikanske tropper og materiel på dansk jord i fremtiden.

Statsministeren understregede af flere omgange, at der var tale om et »nybrud« og et opgør med årtiers »ikke-stationeringspolitik«...

Link til artiklen
Det kræver abonnement

Sidens top


Danmark og USA indleder forhandlinger om forsvarssamarbejde

Regeringen d. 10/2 - 2022

Regeringen har besluttet at indlede forhandlinger med USA om en bilateral forsvarssamarbejdsaftale, som åbner for nye samarbejdsmuligheder og aktiviteter i Danmark. Forhandlingerne vil blive påbegyndt inden for de kommende måneder...

... Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Vi står lige nu midt i en kamp om værdier. Det handler ganske enkelt, om at vi vil insistere på den regelbaserede verdensorden og de demokratiske værdier, vi har bygget vores samfund op omkring. Her står Danmark og USA urokkeligt sammen. Med den verden vi ser omkring os skal vi gå nye veje og vi ønsker at samarbejde endnu tættere med vores vigtigste allierede. Det er godt for Danmark, Europa og det forpligtende fællesskab i NATO. I svære tider rykker venner endnu tættere sammen. Det gør Danmark og USA nu.”

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Danmark og USA forhandler om aftale, der kan betyde amerikanske tropper på dansk jord

JP d. 10/2 - 2022

Regeringen er klar til at gøre op med mere end 70 års dansk udenrigspolitik om ikke at lade fremmede magter udstationere tropper på dansk jord i fredstid. Nyt samarbejde med USA, skal bane vejen for øget amerikansk tilstedeværelse i Danmark og Europa...

...Statsministeren understreger, at de indledende drøftelser med den amerikanske Biden-administration har været undervejs i ca. et år, og at forhandlingerne om det nye samarbejde derfor ikke har direkte sammenhæng med den aktuelle konflikt mellem Rusland og Ukraine...

...Planerne kan ses som et brud med mere end 70 års dansk udenrigspolitik om ikke at tillade fremmede militærmagters udstationering på dansk territorium i fredstid – Thulebasen som den grønlandske undtagelse...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Repræsentanternes hus i det belgiske parlament ønsker fjernelse af amerikanske atomvåben i Europa.

Kilde: D’Huyvetter, Pol, For Mother Earth Press Release, 15 July 2005.

Repræsentanternes hus i det belgiske parlament har vedtaget en resolution om nedrustning og ikkespredning af atomvåben, der kræver fjernelse af de amerikanske atomvåben, der er opstillet på europæisk jord. Man beder også om, at atomvåben holdes ude af EU’s fælles sikkerhedspolitik. Dette er anden gang, en parlamentarisk forsamling i Europa har krævet fjernelse af amerikanske atomvåben. Det belgiske senat vedtog en lignende resolution den 21. april 2005 lige forud for FN’s revisionskonference om ikkespredningstraktaten (NPT) i New York, som blev en fiasko. Det formodes, at ca. 480 taktiske amerikanske atomvåben er placeret i Belgien, Tyskland, England, Italien, Holland og Tyrkiet. Amerika er i øjeblikket det eneste land, der har atomvåben opstillet på andre landes territorier.

Repræsentanternes hus i det belgiske parlament vedtog resolutionen lige forud for 60-årsdagen for ”Trinity” – den første atombombe, der blev prøvesprængt i ”Jornada del Muerto”-dalen i New Mexico den 16. juli 1945. Siden hen er 2.053 atomvåben blevet detoneret – eller i gennemsnit et hver tiende dag siden 1945.

Pol D’Huyvetter, som er talsmand for ”Mother Earth”, en medlemsgruppe af ”Friends of the Earth International”, meddelte: Denne resolution er en meget god nyhed for de mange mennesker, der har deltaget i vor nedrustningskampagne i mange år. Resolutionen vil hjælpe med til at overbevise vor regering om, at de er nødt til at nedlægge NATO’s atombase ved Kleine Brogel. Denne atombase er en mørk plet på verdenskortet, da basen har kapacitet til at opbevare indtil 20 amerikanske B61-atombomber, som hver især har en sprængkraft, der er 14 gange mere dødbringende end Hiroshima-bomben. Vi har brug for en global traktat, der forbyder disse udryddelsesvåben så hurtigt som muligt. Desværre møder en sådan traktat kraftig modstand fra USA. Men selv uden USA arbejder vi videre, som vi beviser igen i dag, ligesom vi gør med Den Internationale Straffedomstol, Landminetraktaten eller Kyoto-protokollen. En dag bliver de nødt til at rette sig efter det globale krav om en atomvåbenfri verden.

Resolutionsteksten findes på fransk og hollandsk på dette link.

Kilde: D’Huyvetter, Pol, For Mother Earth Press Release, 15 July 2005.

Oversat af Ingeborg Roed Hansen/13.08.05/
Esbjerg Fredsbevægelse

Sidens top
 

USA skjulte atomvåben i 27 lande

JP d. 20/10 - 1999

Ordren blev givet med sikkerhedsdokument NSC-162/2.

Oktober 1953.

Den nytiltrådte præsident Eisenhowers strategi hed New Look - et uskyldigt navn, der dækkede over massiv atomoprustning og Den Kolde Krigs mest ultimative og skræmmende atomstrategi:

Massiv gengældelse.

Strategien, der blev født i frygt for Sovjets militære kapacitet og motiver, var enkel. Et angreb på USA eller dets allierede ville blive besvaret med total krig, et altødelæggende gensvar med atomvåben.

USA foretog derfor i årene, der fulgte, en kolossal udbygning af atomstyrken.

Atomvåben blev altafgørende for den vestlige verdens forsvar mod et Sovjet, hvis konventionelle styrker var NATOs langt overlegne.

Nu - 45 år senere - har amerikanske forskere så som Den Kolde Krigs arkæologer offentliggjort det hidtil mest omfattende studie af USA's stationering af atomvåben i udlandet...

...Kendte intet til a-våben

Afsløringerne, der offentliggøres i det seneste nummer af det anerkendte Bulletin of the Atomic Scientist
, viser, at USA under Den Kolde Krig stationerede atomvåben i 27 lande - herunder lande, der intet kendte til de pågældende våben...

Læs hele artiklen.

Sidens top

 

H.C. Hansen-notatet til USA's ambassadør Val Peterson, 16. november 1957

danmarkshistorie.dk fra aarhus Universitet.

Kildeintroduktion:
Den 16. november 1957 skrev stats- og udenrigsminister H.C. Hansen (S) et notat til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Peterson. Notatet var et svar på en forespørgsel om, hvorvidt den danske regering ønskede at blive underrettet, hvis USA stationerede atomvåben i Grønland. H.C. Hansen (1906-1960) accepterede indirekte, at USA placerede atomvåben i Grønland.

Dette var en overordentlig kontroversiel beslutning, da den officielle danske politik var, at der ikke skulle stationeres atomvåben på dansk grund i fredstid. Hverken regeringen eller Udenrigspolitisk Nævn blev underrettet om beslutningen, som derfor var i strid med de demokratiske principper. Offentligheden fik først kendskab til notatet i 1995.

Læs hele beskrivelsen

Sidens top

 


Socialdemokratiets valgplakat ved folketingsvalget i maj 1957, hvor den danske atomvåbenpolitik for første gang blev formuleret på skrift.

Sidens top