I BRICS+ arbejdet med mange emner
Link til websiden for BRICS+ 2024 summit afholdt i Kazan.
ADRESSE AF PRÆSIDENTEN FOR DEN RUSSISKE FEDERATION VLADIMIR PUTIN OM STARTEN AF RUSLANDS BRICS-FORMANDSKAB
Den 1. januar fik Rusland overtaget stafetten til BRICS-formandskabet, en sammenslutning, som ifølge beslutningen vedtaget af det 15. BRICS-topmøde i august 2022 nu omfatter 10 lande. Egypten, Etiopien, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater sluttede sig til BRICS som nye fuldgyldige medlemmer, hvilket er en stærk indikation af foreningens voksende autoritet og dens rolle i internationale anliggender.
BRICS tiltrækker et stadigt stigende antal støtter og ligesindede lande, der deler dets underliggende principper, nemlig suveræn lighed, respekt for den valgte udviklingsvej, gensidig hensyntagen til interesser, åbenhed, konsensus, aspirationen om at danne en multipolær international orden og et retfærdigt globalt finans- og handelssystem og jagten på kollektive løsninger på vores tids største udfordringer.
Det russiske 2024 BRICS-formandskab under mottoet Strengthening Multilateralism for Just Global Development and Security vil handle netop på denne måde og fokusere på positivt og konstruktivt samarbejde med alle berørte lande.
Vi vil ikke spare nogen kræfter på at sikre, at vi, samtidig med at vi bevarer traditioner og er styret af foreningens erfaringer i de forgangne år, fremmer harmonisk integration af nye deltagere i alle former for dens aktiviteter.
Selvfølgelig vil vi overveje, i hvilken grad mange andre lande, omkring 30 af dem, er parate til at tilslutte sig BRICS multidimensionelle dagsorden i en eller anden form. Til dette formål vil vi begynde at arbejde på modaliteterne for en ny kategori af BRICS-partnerlande.
Generelt vil Rusland fortsætte med at fremme alle aspekter af BRICS-partnerskabet på tre nøgleområder: politik og sikkerhed, økonomi og finans samt kulturelle og humanitære kontakter.
Vi vil naturligvis fokusere på at styrke den udenrigspolitiske koordinering blandt medlemslandene og på i fællesskab at søge effektive svar på udfordringer og trusler mod international og regional sikkerhed og stabilitet. Vi vil bidrage til den praktiske implementering af strategien for BRICS Economic Partnership 2025 og handlingsplanen for BRICS-innovationssamarbejde 2021-2024 for at sikre energi- og fødevaresikkerhed, styrke BRICS' rolle i det internationale monetære system, udvide interbanksamarbejdet og udvide brug af nationale valutaer i gensidig handel.
Vores prioriteter omfatter at fremme samarbejde inden for videnskab, højteknologi, sundhedspleje, miljøbeskyttelse, kultur, sport, ungdomsudvekslinger og civilsamfundet.
I alt vil der blive afholdt over 200 arrangementer på forskellige niveauer og typer i mange russiske byer som en del af formandskabet. Vi opfordrer repræsentanter fra alle lande, der er interesserede i at samarbejde med vores organisation, til at deltage i dem. BRICS-topmødet i Kazan i oktober bliver kulminationen på vores formandskab.
Mens Rusland overtager sit formandskab, ser det frem til at arbejde produktivt med alle lande i BRICS-kredsløbet.
|
Filosofien bag BRICS
The REAL War: BRICS Multipolarity VS NATO Hegemony | Prof. Nicolai Petro
Link til video på Youtube
Forsøg på oversættelse af en lille del af videoen:
Krigen mellem Rusland og Ukraine er en konflikt om visioner
NATO antager at resultatet vil bestemme skæbnen for kernen i dens ideologi nemlig troen på at udvidelsen af liberale værdier vil føre til Global fred og velstand
Siden sammenbrudet af Sovjet union er dette blevet NATOs definerede tro og kernemision.
BRICS tror også at resultatet af denne krig vil bestemme skæbnen for dets kerne ideologi: at kulturel og politisk forskellighed er nøglen til fred og
velstand. Dens definerede tro og kerne mission i stigende grad
ligger i institunalisering af civil multipolaritet.
Jeg (Prof. Nicolai Petro) vil argumentere for at civil multipolaritet som jeg kalder BRICS's ideologi er mere sofistikeret end de fleste analytikkere antager,
da den låner meget fra konceptet om selvstændige stater som Rusland har forfulgt indenlandsk siden tidlig 2000.
BORIS V. MEZHUEV russisk professor med PhD i filosofi
Han har bl.a. skrevet om Civilisationsrealisme
Link til en række artikler fra ham
<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<
BRICS finansministre og centralbankchefer
Fælleserklæring
Oversat med Googel.
Link til den originale tekst.
Vi, finansministrene og centralbankcheferne i BRICS-landene, mødtes den 11. oktober 2024 under Ruslands formandskab under temaet
"Styrkelse af multilateralisme for retfærdig global udvikling og sikkerhed"
og udsendte følgende fælles erklæring for at sikre succesen med det kommende XVI BRICS-topmøde:
1. Integration af nye medlemmer. Vi glæder os over bestræbelserne på at konsolidere samarbejde i de udvidede BRICS, herunder især integration af nye
medlemmer ind i BRICS-partnerskabsmekanismerne og sætter stor pris på deres proaktiv deltagelse og værdifuldt bidrag til det fælles arbejde i Økonomien
Spore.
2. BRICS økonomiske udsigter og politisk samarbejde. I 2023-2024 BRICS medlemmer fortsatte med at operere i et miljø med forhøjede geopolitiske spændinger, risici
stammer fra geoøkonomisk fragmentering, herunder protektionisme og unilateral tvangsmidler og høje renter. Selvom svagere vækst havde været
forventet for 2023 oplevede de fleste af BRICS-medlemmerne enten acceleration i BNP-vækst eller udjævning omkring historiske gennemsnit. BNP-vækst for de fleste BRICS medlemmer i 2023 oversteg både væksten i udviklede lande (1,7 % år/år) og
global vækst (3,3 % år/år) med optimistiske udsigter for de kommende år. De BRICS-medlemmers økonomiske fundamentals blev primært understøttet af modstandsdygtige indenlandsk efterspørgsel midt i forsigtige finans- og pengepolitiske beslutninger rettet mod opretholdelse af prisstabilitet på mellemlang sigt, facilitering af udvalgte og prioriterede
infrastrukturprojekter, samt fremme af FDI-tilstrømning. Yderligere et par lande nydt godt af gunstige forhold på de internationale markeder og forbedret deres ydre position. I de seneste år har de fleste BRICS-økonomier vundet mere modstandsdygtighed over for afsmittende virkninger fra udviklede landes økonomiske beslutninger. Stærkereøkonomiske fundamentale forhold, institutionelle forbedringer og lavere interne ubalancer
reduceret volatilitet i kapitalstrømme, dog kan renter ikke fastsættes se bort fra eksterne faktorer i de fleste af landene. Desuden som antallet af lande med høj risiko for gældsnød stiger og givet den stigende globale gæld bane, kan potentielle globale stød have yderligere afsmittende effekter på BRICS lande. Dette kræver beredskab og handlinger rettet mod at genopbygge finanspolitiske buffere samt effektiv brug af passende politiske værktøjer. Dette vil supplere løbende indsats for at styrke institutionelle rammer, for at udvikle og uddybe indenlandske finansielle markeder og infrastruktur, ledsaget af fokus på bæredygtig udlandsgæld og finanspolitisk forsigtighed. I denne sammenhæng vil vi fortsætte med forbedre makropolitisk koordinering, opbygge en åben verdensøkonomi, forfølge en universelt gavnlig og inkluderende globalisering. Vi opfordrer til fremskridt
2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og forpligte dig til at opnå stærkere, grønnere, mere bæredygtig og mere afbalanceret global udvikling for at løse problemet
udviklingslandenes specifikke behov.
3. Global økonomisk og finansiel styringsreform. Vi erkender behovet for en omfattende reform af den globale finansielle arkitektur for at styrke stemmen til
udviklingslandene og deres repræsentation i IMF, WBG, MDB'er og andre internationale økonomiske og finansielle institutioner for at levere mere effektive, inkluderende, troværdige, ansvarlige, retfærdige, legitime og egnede institutioner, der er lydhør over for udviklingslandenes behov. Vi ser frem til resultaterne af
IMF's direktions arbejde med yderligere kvotetilpasning, herunder gennem en ny kvoteformel, der skal indsendes i juni 2025. Vi ser frem til en vellykket 2025 Shareholding Review af International Bank for Reconstruction og Udvikling. Vi opfordrer internationale finansielle institutioner til at forbedre deres styring ved blandt andet at øge deres geografiske og køn
repræsentation. Vi anerkender den stærkere rolle, som FN kan spille i global økonomisk og finansiel styring, samtidig med at man styrker stemmen og
udviklingslandenes deltagelse i beslutningstagning og normdannelse. BRICS medlemmer går ind for fair, åben og ikke-diskriminerende handelspraksis og er
beskæftiger sig med handelsbegrænsende foranstaltninger, som er uforenelige med WTO-reglerne,
herunder ensidige ulovlige foranstaltninger såsom sanktioner. Vi anerkender fremgangen rettet mod genoprettelse af en fuldt ud og velfungerende todelt tvist afviklingssystem tilgængeligt for alle medlemmer inden 2024.
4. Forbedring af det internationale monetære og finansielle system (IMFS). Vi anerkende BRICS' afgørende rolle i processen med at forbedre det internationale monetære og finansielle system med henblik på at gøre det mere lydhørt over for
behov i alle lande og bidrage til bæredygtig vækst i det globaleøkonomi. Vi anerkender, at den eksisterende IMFS skal opfylde bedre udviklingsøkonomiernes behov og afspejler deres voksende andel i global økonomi. I denne henseende sætter vi pris på Ruslands indsats
Formandskab og noter BRICS formandskabsforskning om Forbedring af IMFS, som beskriver dets kerneprincipper for sikkerhed, uafhængighed, inklusion og bæredygtighed, der ville bære lige store niveauer af
betydning og føre til stor økonomisk og social velstand.
5. Praktisk økonomisk samarbejde. Vi gentager vores forpligtelse til at forbedreøkonomisk samarbejde mellem BRICS-landene ved at udforske mulige praktiske
løsninger til en mere repræsentativ, effektiv, retfærdig, uafhængig, inkluderende og modstandsdygtig IMFS. Som pålagt af vores ledere i paragraf 45 i Johannesburg II-erklæringen overvejede vi udstedelsen af lokale valutaer, betalingsinstrumenter og platforme og forberedte Rapporter til ledere. Vi vil fortsætte med at fremme dette arbejde og undersøge nærmere
gennemførligheden og tekniskiteten af de forslag, der præsenteres i rapporten som et kollektiv BRICS-initiativet og vil finde måder gennem konsensus til at implementere dem. Vi anerkender også bidraget fra BRICS Business Council, som et uafhængigt organ, til vores bestræbelser på at styrke det økonomiske samarbejde mellem BRICS-landene.
5.1 BRICS Cross-Border Payments Initiative (BCBPI). Vi anerkender den udbredte fordele ved hurtigere, billigere, mere effektiv, gennemsigtig, sikker og inkluderende tværgående grænsebetalingsinstrumenter, der er bygget op omkring princippet om at minimere handel barrierer og ikke-diskriminerende adgang. Vi tror på, at dette vil forstærke yderligere samarbejde mellem BRICS-landene og tilskynde til yderligere dialog om
lette handels- og investeringsstrømme mellem BRICS-medlemmerne og andre lande. Vi glæder os over brugen af lokale valutaer i international handel og finansielle transaktioner mellem BRICS og deres handelspartnere. Vi opfordrer også styrkelse af korrespondentbanknetværk på tværs af BRICS-landene og muliggør afviklinger i lokale valutaer i overensstemmelse med BCBPI. I den forbindelse har vi
velkommen det konceptuelle dokument "Introductory Note on the BRICS Cross-Border Payments Initiative” udarbejdet af BRICS Payment Task Force (BPTF), som er
frivilligt og uforpligtende, og ser frem til yderligere diskussion.
5.2 BRICS Clear. Vi anerkender vigtigheden af at udforske gennemførligheden af forbinder og integrerer vores finansielle markeders infrastruktur. Vi er enige om at fortsætte diskussion om gennemførligheden af etablering af en uafhængig grænseoverskridende
afviklings- og depositarinfrastruktur, BRICS Clear, som er frivillig for deltagelse også, et initiativ til at komplementere det eksisterende finansielle marked
infrastruktur. Vi noterer os BRICS fælles statusrapport om depositar og rydde infrastruktur.
5.3 BRICS (gen)forsikring. Yderligere uddybning af integrationsprocesser indenfor BRICS kræver dannelsen af et suverænt finansielt system i medlemslandene. Vi
er enige om, at en vigtig komponent i et sådant system kunne være en uafhængig genforsikringskapacitet. Vi er enige om at facilitere diskussion for at udforske gennemførligheden af mulige løsninger på dette område, herunder BRICS (Re)Insurance Company, hvor
deltagelse ville være frivillig og ser frem til yderligere diskussion.
6. Toldsamarbejde. Vi glæder os over den fortsatte udvikling af samarbejdet blandt BRICS-lande, herunder, men ikke begrænset til, yderligere diskussion om
Aftale om gensidig administrativ bistand, underskrift af BRICS-autoriseretØkonomisk operatørs fælles handlingsplan blandt BRICS-toldadministrationerne
mod gensidig anerkendelse af deres respektive autoriserede økonomiske operatør programmer. Et sådant samarbejde gør det muligt at inddrage nye lande og deres induktion i den etablerede proces, kapacitetsopbygning, retshåndhævelse samarbejde og styrkelse af samarbejdet mellem BRICS tolduddannelser
centre til at gennemføre fælles tolduddannelsesaktiviteter og etablering af BRICS
Centers of Excellence og dets relaterede online platforme.
7. Skattesamarbejde. Vi anerkender indsatsen for systematisk og konsekvent BRICS-landenes skattesamarbejde og glæder sig over vedtagelsen af BRICS-cheferne af skattemyndighedernes ledelsesramme. Vi bakker op om projektets tilgang til
BRICS skattesamarbejde og anerkender aktiviteterne relateret til: modernisering af moms administration, brug af big data til at styrke skatterevisionskapaciteten og forbedre offentlige ydelser, udveksling af viden ved anvendelse af HR-strategier og kunde
centrisk tilgang i BRICS skattemyndigheder. Vi anerkender de opnåede fremskridt vedrørende en systematisk engagementstilgang anvendt af BRICS skattemyndigheder i videreførelse af BRICS skattesamarbejde og deling af god praksis på mennesker, data og teknologi og tilskynde BRICS skatteforvaltning udvikling hen imod konsekvente og optimale resultater. Vi glæder os over FN's Generalforsamlings resolution 78/230 om fremme af inklusiv og effektivt internationalt skattesamarbejde i FN. Vi udtrykker vores påskønnelse for engagementet og dedikationen i at udvikle vilkårene for Reference til en FN-rammekonvention om international skat
Samarbejde (UNFCITC) af FN's ad hoc-komité. Vi genkender det kritiske vigtigheden af at udvikle UNFCITC med dets tidlige protokoller for at styrke
internationalt skattesamarbejde og gøre det fuldt inklusivt og mere effektivt. Vi forventer, at implementeringen af UNFCITC vil fremme en inkluderende, retfærdig, gennemsigtigt, effektivt, retfærdigt og effektivt internationalt skattesystem for
bæredygtig udvikling med henblik på at øge legitimiteten, sikkerheden, modstandsdygtighed og retfærdighed i forhold til internationale skatteregler, samtidig med at der tages fat på udfordringer vedr
styrke den indenlandske ressourcemobilisering.
Vi støtter initiativer til at styrke skattesamarbejdet og opbygge et mere progressivt, stabilt og effektivt internationalt skattesystem, der fremmer skattegennemsigtighed og lette diskussioner om effektiv beskatning af personer med høj nettoformue.
8. Samarbejde om infrastrukturinvesteringer. BRICS offentlig-private partnerskab og Infrastructure Task Force (Task Force) holdt flere møder, herunder det første
personligt møde efter COVID-19, hvilket gav medlemmerne mulighed for at diskutere og
præsentere deres bedste praksis i at anvende blandet finansiering til at understøtte infrastruktur
projekter. Task Forcen indsamlede information om landskabet for anvendelse af forskellige blandede finansieringstilgange i BRICS-lande og indsamlet relevant case undersøgelser, som dannede grundlag for at skitsere et overblik over BRICS blended finance
praksis og forberede nøglelæring. Vi anerkender, at brugen af blandet finansiering er en effektiv måde at mobilisere privat kapital til at finansiere infrastrukturprojekter. Vi Bemærk den vigtige rolle, som multilaterale udviklingsbanker og udvikling spiller
finansielle institutioner, især nationale udviklingsbanker, i institutionelt opskalering af brugen af blandet økonomi og andre virkemidler og dermed bidrage til at nå målene for bæredygtig udvikling i i overensstemmelse med landespecifikke behov. Til dette formål roser vi arbejdet i
Task Force og godkende Task Force's tekniske rapport om infrastruktur Projekter Blended Finance.
9. Ny Udviklingsbank (NDB). Vi anerkender det Nyes nøglerolle Development Bank i at fremme infrastruktur og bæredygtig udvikling af dens medlemslande. Vi støtter videreudvikling af NDB, en stabil proces
af medlemsudvidelse i henhold til NDB's godkendte politikker og forbedring af virksomhedsledelse og operationel effektivitet hen imod opfyldelsen af
NDB’s overordnede strategi for 2022-2026. Vi støtter NDB løbende udvidelse af lokal valutafinansiering og styrkelse af innovation i investeringer og finansieringsværktøjer. Mens vi respekterer NDB's styrende organer, vil vi stræbe efter at forbedre NDB's effektivitet til gavn for BRICS-medlemmer og partnere. Vi blive enige om i fællesskab at opbygge NDB til en ny type multilateral udviklingsinstitution i det 21. århundrede.
10. Vi glæder os over operationaliseringen af BRICS Think Tank Network for Finance (Netværk). Vi glæder os over underskrivelsen af aftalememorandummet blandt
BRICS-landenes forskningsinstitutioner, hvilket skaber grundlag for dets løbende tæt samarbejde. Vi sætter stor pris på resultaterne af de afholdte netværksmøder
i de seneste måneder, der giver mulighed for BRICS-forskningsinstitutionerne til udveksle synspunkter om de mest aktuelle emner på BRICS finansdagsorden. Vi kigger frem til at styrke samarbejdet i Netværket og levere intellektuelt støtte til BRICS Finance Track i betragtning af næste års prioriteter.
11. BRICS Contingent Reserve Arrangement (CRA) er en regional finansiel Arrangement, der har til formål at komplementere det globale finansielle sikkerhedsnet. CRA er designet til at yde økonomisk støtte til medlemslandene i tiderne med betalingsbalancekriser og sikre deres økonomiske stabilitet. CRA medlemmer gentager deres forpligtelse til at forbedre CRA-mekanismens fleksibilitet, ved at inkludere flere valutaer til betaling. Det ville CRA-medlemmerne
fremskynde de igangværende ændringsforhandlinger og ser frem til færdiggørelsen af ændringerne til CRA-traktaten og andre relevante CRA-dokumenter. Det vil vi
overveje brugbare muligheder for at forbedre effektiviteten af CRA-mekanismen. De CRA-medlemmer anerkender den vellykkede gennemførelse af den syvende CRA-test Kør og godkend dens endelige evalueringsrapport. Vi glæder os over den femte udgave af BRICS Economic Bulletin med temaet 'BRICS Economies in a Higher-Rate Miljø'
. Vi vil gerne understrege, at alle nye BRICS-medlemmer vil have en mulighed for at ansøge om CRA-medlemskab, og nye medlemmer vil have det nødvendige støtte inden for deling af information, viden og erfaring.
12. Vi har rost BRICS Payments Task Force (BPTF) initiativer siden dets start i 2020. Vi bemærker BPTF's voksende rolle i forhold til praktiske spørgsmål
udfordringer i betalingssamarbejdet. Vi hilser BRICS' fælles arbejde velkommen centralbanker i 2024 på BRICS Cross-Border Payments Initiative (BCBPI),
afregninger i BRICS-landenes nationale valutaer, tilsyn og tilsyn i nationale betalingssystemer og ISO 20022 implementering i BRICS-landene. Vi ser frem til yderligere drøftelser af betalingsinitiativer i BPTF
og samarbejde om at finde en vej frem på bilateral basis.
13. Vi erklærer vores støtte til at opretholde samarbejdet om emner af fælles interesse
om informationssikkerhed i finanssektoren, finansiel teknologi, bæredygtig udviklings- og omstillingsfinansiering. Vi sætter pris på BRICS Finance Track joint uddannelsesarrangementer og seminarer. Vi glæder os over resultaterne af den første cybersikkerhed
øvelser udført inden for BRICS Rapid Information Security Channel (BRISC), at ville styrke BRICS-landenes finansielle sektors cyberresiliens.
Vi glæder os over BRICS-centralbankernes udstedelsesrelateret fælles forskning og dokumenter:
a) Den indledende note til BRICS grænseoverskridende betalingsinitiativ.
b) Konsensusdokumentet "Key Areas to Boost Settlements in BRICS
Valutaer”.
c) Positionspapiret "Tilgange til udarbejdelse af ensartede regler for ISO 20022 meddelelser i grænseoverskridende betalinger blandt de understøttede BRICS-lande ved alternative finansielle meddelelseskanaler";
d) Analytisk rapport “Betalingsmarkedet og tilgange til tilsyn og tilsyn med BRICS-landene”.
e) Den opdaterede version af informationssikkerhedsvejledningen"E-hæfte";
f) Den tredje udgave af BRISC Best Practices Compendium med titlen"Penetrationstest og sårbarhedsvurdering af information
Infrastrukturfaciliteter";
g) BRICS-hvidbogen om kunstig intelligens i finanssektoren;
h) Rapport om overgangsfinansiering om "De vigtigste tilgange til harmonisering
informationsstandarder inden for bæredygtig udvikling i
BRICS-landene”.
|