GrækenlandManglende demokrati og stigende økonomisk ulighed i Grækenland skaber dårlige levilkår og truer en fredelig udviklng i Europa.80% af den græske gæld skyldes at de skulle redde de europæiske banker.
Lånepakkerne til GrækenlandArbejderen d. 11/8 - 2015 EU, IMF og EU's centralbank ECB har siden 2010 givet Grækenland løfter om lån på 226,7 milliarder euro – og udbetalt rater af beløbet – med krav om nedskæringer, privatiseringer og angreb på pension, løn og arbejdsforhold. Kilder: IMF, Eurostat, PAME, GSEE.
Hvad der skete bag facadenNotat d. 4/11 - 2015 I et interview med den britiske avis The Guardian kritiserer Habermas indholdet af låneaftalen, men også måden, den blev presset igennem på: »Det Europæisk Råd (EU’s topmøde som i sidste ende stillede sig bag låneaftalen – red.) har erklæret sig selv politisk bankerot. At rådet de facto degraderer et medlemsland til et protektorat er i åbenlys modsætning til EU’s demokratiske principper.«
Er EU's finanspolitik på vej mod Brasiliens eller USA?NOTAT oktober 2015 Embedsmænd bør ikke bestemme over et budget. Det skal et parlament.•Jeg tror, vi er på vej mod en strengere finanspolitisk og tværnational regulering (baseret på et regelsystem), og nej, jeg tror ikke, at dette er foreneligt (eller godt) for de nationale demokratier«, skriver Ulrike Guerm i en mail t il NOTAT Ulrike Guerot er grundlægger og direktør i The European Democracy Lab.
Voksende ulighed.Der tages meget hensyn til de europæiske banker og lidt til den græske befolkning. Dermed slap de europæiske banker for at få en lusing efter at have spekuleret i græske statsobligationer, EU-kommissionen overtog problemmet med gælden så det enten bliver befolkingerne i EU eller grækerne derkommer til at betale for denne skandale. Hvilken kurs købte bankerne de græske statsobligationer til? og hvilken kurs fik bankerne lov til at sælge de græske statsobligationer til. Hør Jesper Jensen i Orientering. Jesper Jespersen økonom, udtalte i Orientering d. 10/7: Siden 2010 har Grækenland haft overskud på statens budget, men nedskæringerne giver arbejdsløshed og dermed dårligere økonomi. 80% af den græske gæld skyldes at de skulle redde de europæiske banker.Her er mine noter fra udsendelse. Dette er ikke ordret hvad Jesper Jensen har sagt, men mine noter: Grækerne er tvunget til at sparer og det vil ikke virke. Allerede i dag har man den strammeste finansbudget i Europa, alligvel er der underskud og stor arbejdsløshed, lige siden 2010 har der været større og større overskud, men samtidig med at man fik bragt overskud på de offentlige budgetter kostede det på arbejdsløsheden og dermed på evnen til at betale tilbage. Det betyder at gælden vil vokse.
Orientering d 10/7-2015Grækenland fører den strammeste finanspolitik i Europa, man kan ikke klippe en skallet, så enten må man reducere gælden eller undlader renter. Gældsbyrden skal lettes for grækerne Hvad skal der til for at redde den græske Økonomi? Og hvad er sandsynligheden for, at en lignende situation genopstår i EURO-zonen - måske med et meget større land end Grækenland i vanskeligheder? Medvirkende: Jesper Jespersen professor i økonomi på Roskilde Universitet.
Athens, a City ScornedThe capital is in revolt. Has Prime Minister Tsipras dug his political grave?FP d. 17/7 - 2015 ATHENS — Marxist theorist Rosa Luxemburg once warned against pretending to be a revolutionary: You draw all the ire that’s due a revolutionary, yet you accomplish nothing. On Monday, July 13, Greek Prime Minister Alexis Tsipras agreed to a laundry list of austerity measures that he had opposed viscerally — and publicly — for months. Now, he’s being lashed with acrimony from every corner of the Greek political field…
|
Sign the Europe-wide petition to Cancel Greek Debt
Eksovervismand: Vi må redde grækerne, som vi reddede tyskernePolitikken d. 9/7 - 2015 Angela Merkel stiller sparekrav, men er selv medskyldig, siger økonom Christen Sørensen. …»Til at begynde med var det især de tyske og franske banker, der havde lånt grækerne penge. Men da grækernes store gæld blev et problem, fik Merkel og Hollande overført gældsbyrden til staterne og dermed til deres egne skatteydere«, siger Christen Sørensen… …»Det kunne man også have sagt til Tyskland efter Anden Verdenskrig. Tyskerne må da selv kunne huske, at de fik både gældseftergivelse og Marshallhjælp«. Sørensen henviser til, at Tyskland i 1953 fik eftergivet over halvdelen af den enorme gæld, der tyngede landet efter Anden Verdenskrig. Samtidig fik Tyskland del i den hjælp på 13 milliarder dollars, som USA fra 1948 ydede til Europa…
Greek Bailout FundCrowdFunding a bailout fund for Greece. By the people, for the people.This campaign ended on July 6, 2015 Let's just get Greece sorted All this dithering over Greece is getting boring. European ministers flexing their muscles and posturing over whether they can help the Greek people of not. Why don't we the people just sort it instead? The European Union is home to 503 million people, if we all just chip in a few Euro then we can get Greece sorted and hopefully get them back on track soon. Easy.
Græsk nej deler polCrowdFunding a bailout fund for Greece. By the people, for the people. itikerne: Fra »sejr for demokratiet« til afgrundens randPolitikken d. 6/7 - 2015 Udenrigsminister Kristian Jensen frygter græsk »katastrofe« efter gårsdagens nej. Enhedslistens udsending i Grækenland ser resultatet som en sejr. ...EL: Demokratiet har talt På venstrefløjen i Folketinget er reaktionerne på det græske nej anderledes positive. Enhedslistens udenrigsordfører Nikolaj Villumsen har fra første parket i Grækenland bevidnet folkeafstemningen, som for ham har fået det bedste mulige udfald. »Det er en sejr for demokratiet, fordi det er første gang, at en befolkning i Europa har fået lov at stemme om de senere års sparepolitik, som jo ikke bare har ramt Grækenland, men også Spanien, Irland og Portugal hårdt og fået gæld og arbejdsløshed til at eksplodere. Demokratiet har talt. Befolkningen har sagt klart nej«, siger Nikolaj Villumsen...
Grækerne har vakt den europæiske folkestemningInformation d. 6/7 - 2015 Som med en tsunamis kraft har det græske skæbnedrama indtaget det offentlige debatrum i Europa. Med gårsdagens folkeafstemning er kampen om demokrati versus teknokrat- og markedsstyre i EU kommet på alles læber. Og ikke alt, hvad der siges, er kønt. …Økonomer som aktivister Lige så opsigtsvækkende er, at en række fremtrædende internationale økonomer har overvundet berøringsangsten og er gået på banen med direkte anbefalinger til det græske folk om at stemme nej til pakken med strukturreform- og nedskæringskrav fra trojkaen, dvs. EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank (ECB) og den internationale valutafond IMF. »Jeg anbefaler, at det græske folk afgiver et rungende ’nej’ til kreditorerne,« skrev i fredags økonomen Jeffrey Sachs, professor ved Columbia University og særlig rådgiver for FN’s generalsekretær Ban Ki-moon. Professor James Galbraith, Texas University, skrev lørdag det samme i Information, og i dagene op til afstemningen har bl.a. nobelpristagerne Paul Krugman og Joseph Stiglitz gjort ligeså. Sammen med den franske økonom Thomas Piketty, den tidligere italienske premierminister Massimo D’Alema og 16 andre fremtrædende økonomer og forskere indrykkede Stiglitz forleden et åbent brev i Financial Times med en appel til EU’s ledere om at give Grækenland gældssanering. Paul Krugman kaldte sidste mandag i New York Times trojkaens forhandlere for »fantaster, der har set bort fra alt det, vi ved om makroøkonomi, og taget fejl på hvert eneste trin i processen«. Selv IMF’s EU-chef frem til for nylig, Reza Moghadan, har i Financial Times advaret om, at trojkaens forhandlere befinder sig i en fantasiverden og risikerer at »udløse recession, stormløb mod bankerne og utilsigtet euro-exit«, hvis de bliver ved at fremture med deres sparekrav over for grækerne…
Grækerne har stemt nej til EU kommisionns krav om flere nedskæringer med 61% nej stemmer d. 5/7 - 2015.Stop markedstyraniet fra de rigeste.Poul Eck Sørensen d. 6/7 - 2015 I grækenland gør de oprør mod EU's krav om at markedet skal styre mere og mere. Et krav fra de rigeste, da det vil øge deres rigdom og magt. EU kommisionen støter de rigeste og forlanger øgede markedskræfter, hvilket betyder at der skal skæres ned i velfærd, lønninger og pension, uagtet at dette er gift for forbruget og dermed muligheden for at få gang i samfundet. For at opnå fred. skal der arbejdes på økonomisk lighed.
Greece – What You are not Being Told by the MediaNation of Change d. 5/7 - 2015 According to mainstream media, the current economic crisis in Greece is due to the government spending too much money on its people that it went broke. This claim however, is a lie. It was the banks that wrecked the country so oligarchs and international corporations could benefit…
Brugen af bankøkonomer i dækningen af Grækenland er skandaløsModkarft d. 1/7 - 2015 - Blok - Thomas Clausen Krisen i Grækenland minder således på mange måder om en gentagelse af, hvad vi så under finanskrisen. Bankerne har lånt mere ud end de burde i jagten på kortsigtede profithensyn og da det stod klart, at Grækenland ikke kunne betale, måtte de europæiske statskasser træde til for at redde bankerne med store bankpakker. Denne gang i en europæisk skala. Af de over 1.600 milliarder kroner, der blev givet i såkaldte ’hjælpepakker’ til Grækenland fra Trojkaen, er næsten 90 procent gået direkte ind i finanssektoren. Bankerne er på den måde blevet holdt mere eller mindre risikofrie, mens de europæiske skatteydere nu hænger på regningen. EU har altså reelt opkøbt Grækenlands bankgæld. Det ved bankerne selvfølgelig udemærket godt. Jacob Graven fra Sydbank skrev fx følgende ud til sine kunder i april 2015, ”Desuden er hovedparten af den offentlige græske gæld nu i hænderne på statskassen i de andre eurolande via hjælpepakkerne frem for placeret hos europæiske banker og andre private investorer.”. Men den del af fortællingen kommer aldrig ud til den bredere offentlighed, så længe medierne forsætter deres uhæmmede og ukritiske brug af bankøkonomer til at udlægge virkeligheden. Dækningen af krisen i Grækenland viser endnu engang, at der er brug for en mere principiel debat om brugen af bankøkonomer i den offentlige debat.
EU er til skade for grækerne, de andre folk i EU og verdenArbejderen d. 1/7 - 2015 af Lave K. Broch …For hver dag, der går, rykker Grækenland tættere på en statsbankerot. Landet er i en dyb økonomisk, politisk og social krise, som på ingen måde er blevet løst af EU's såkaldte hjælpepakker. 2,5 millioner grækere mangler en sygesikring, en fjerdedel af befolkningen er ramt af arbejdsløshed, og Grækenlands økonomi bliver bare mindre og mindre. Anderledes ser det ud i Island, der også har oplevet en alvorlig finanskrise. Island er i dag det land blandt alle EFTA- og EU-lande, hvor der er mindst risiko for fattigdom og social udstødelse, og i Island er arbejdsløsheden nu helt nede på 3,4 procent. Island og Grækenland er selvfølgelig meget forskellige, men det islandske eksempel viser, at det er nemmere at komme ud af en krise, hvis man ikke giver magten til EU og tilslutter sig euroen. Det har Islands regering forstået, og derfor har landet trukket ansøgningen om EU-medlemskab tilbage…
Spændende artikel af tidligere finansminister Yanis Varoufakis.I nedenstående artikel antyder tidligere finansminister Yanis Varoufakis, at anonyme, magtfulde mennesker havde tvunget ham ud af sit job og han fortæller hvordan banker for at lægge pres på befolkningen lukkede bankerne forud for afstemningen. Greek Ex-Finance Minister: Media is Guilty Of “Terrorism”, Elite Think Democracy Is IrrelevantOn Sunday, as we reported here (on True Activist), the Greek people voted NO to more loans and increased austerity measures by the ECB and IMF. It was a historic referendum result that revived that old-fashioned idea of democracy in a Europe now controlled by shady financial institutions and faceless international creditors. Winning a NO vote was an enormous victory for Greece’s ruling party Syriza, and yet shortly after the result, Finance Minister Yanis Varoufakis resigned (full story here). He had hinted that anonymous, powerful people had forced him out of his job, and in this video Varoufakis makes some more comments that should make all of us feel quite nervous about the future of our political and economic systems. In this June interview with UK Channel 4’s economy correspondent Paul Mason, Varoufakis explains exactly why he fought for a NO vote and how unfair and irrational the creditors have been in refusing to discuss debt restructuring. As Varoufakis points out, it is perfectly normal in the world of finance for us to be offered long term loans that suit our budget. It happens every day, yet Greece has not been offered a sustainable debt repayment plan that will enable it to pay back its creditors with interest, without forcing people at home to suffer as they do right now. If Greece has no money left, then how can it possibly pay what the IMF and the ECB expect it to? Varoufakis had suggested that his country pay an increased sum of money back over a longer time period, enabling the economy to grow over time. The creditors refused. When Prime Minister Tspiras announced a referendum would take place, the creditors were absolutely furious. Democracy is not something they understand, it seems. Upon announcing the vote, Greek banks were closed for one week, something which Varoufakis claims “can only be explained as a ploy by the Eurogroup in order to blackmail this government into signing an un-viable agreement.” As journalist Paul Mason gets increasingly hot under the collar at all this radical talk, Varoufakis is calm as a cucumber. “The banks closed because the Eurogroup wanted to deny the Greek people the opportunity to deliver their verdict on the institutions’ offer,” he repeats. Varoufakis points out that despite the blackmail and people being unable to withdraw their own funds, the country has not seen a single incident of violence. “We were very worried about awful episodes outside banks; we had none,” says the economist-turned-politician. He also blasts mainstream media when Mason tells him how scared people are of an economic collapse. “I can understand the terror,” Varoufakis begins. “If you look at what the media is blasting out it is natural that people get scared. Its a kind of media-based terrorism that is casting a shadow over people’s daily lives, especially those in business.” For once, Mason has no response. But the most interesting comment in this interview has to be what Varoufakis says about his government’s decision to hold last Sunday’s referendum (at 10:32). Speaking about his belief in democracy, Varoufakis drops information about the real face of the European Union, and the changing landscape of public participation in our own domestic affairs. He says that by calling a referendum, “I have entrusted the Greek people in a way that has incensed my colleagues in the Eurogroup who don’t believe that such complex matters- I have been told- should be put to common folk.” And herein lies the problem. We live in a neo-liberal, globalized plutocracy. An elite group of bankers control the global money supply (Peaceweb: Look Positive Money / Gode Penge) (and the politicians we vote for), and here’s the thing: they do not believe in democracy. They do not believe that ordinary people have the right to an opinion, let alone a vote, on issues as enormous as the one facing Greece. This is all the more infuriating when you consider the fact that it’s regular members of the public who are being forced to bail out private banking debts. Worst of all, rather than listen with interest to Varoufakis’s logical and intelligent argument, corporate journos like Paul Mason prefer to doggedly defend the position of Greece’s creditors, while peddling fear and lies about the consequences of a Greek exit from the Eurozone. We’re not sure what Varoufakis’s next career move will be, but one thing is certain: we would definitely benefit from more economists who fight for the people, rather than against them. What a legend… This article (Greek Ex-Finance Minister: Media Is Guilty Of “Terrorism”, Elite Think Democracy Is Irrelevant) is free and open source. You have permission to republish this article under a Creative Commons license with attribution to the author and TrueActivist.com.
Where did the Greek bailout money go?theguardian d. 29/6 - 2015 Less than 10% of the money was used by the government for reforming its economy and safeguarding weaker members of society Only a small fraction of the €240bn (£170bn) total bailout money Greece received in 2010 and 2012 found its way into the government’s coffers to soften the blow of the 2008 financial crash and fund reform programmes. Most of the money went to the banks that lent Greece funds before the crash… |
Foto: Marcha e Comício Anti Austeridade, d. 21/2 2015, 