Tale ved vores demonstration mod krigen i Irak Danmark er nu i krig.
Hermed har regeringen med hjælp
fra DFP begået et kæmpe forræderi mod internationalt samarbejde,
og alle forsøg på at
opbygge en international retorden. En retsorden der kunne være blevet den
bedste beskyttelse for smålande som os. Regeringen har i stedet valgt
at lefle for den stærkestes ret. Ved at prostituere Danmark som
USA supportergruppe uden for lov og ret;
har regeringen sjoflet FN-pagten der kun tillader forsvar ved
angreb og overhængende trusler. Vi har hørt at det hele
skyldes fransk arrogance. Beklager der var kun 4 af sikkerhedsrådet 15
medlemmer der støttede en krig. Så vi er nu i en krig der er
imod international folkeret. En angrebskrig. En illegitim krig. Dvs. bare
myrderier. Hvor har regeringen så
placeret Danmark? Der hvor ingen
forhandlingspartnere kan stole på os. For vil vi følge lov og ret? Eller
vil vi kun være spytslikker for den stærkeste og dennes magt ambitioner. Hvor tror Regeringen denne
loyalitet vil føre os hen nettop når den stærkeste har valgt ikke at følge
regler og love? Har nogen - for Regeringen har
ikke - gennemtænkt hvilket ansvar den har pådraget sig. For øjeblikket har vi fået
mast ansvaret for de nuværende myrderier ned i halsen. Selvfølgeligt håber jeg af
hensyn til den Irakiske civilbefolkning at krigen bliver kort; men det er
nu også vort ansvar. I det øjeblik Saddam Hussein
er afsat har de angribende styrker - dvs. også vi - det fulde ansvar for
befolkningens ve og vel indtil en nu regering har magten i landet. Dvs. vores Regeringen har
taget ansvar for flygtninge, hungersnød og borgerkrig. Måske i årevis. |
F. eks. har Regerigen nu en del
af ansvaret for at stoppe Tyrkiske troppers indtrængning i de Kurdiske
områder. Regeringen har taget ansvaret for at der kommer en anstændig regering. På grundlag af nogle uigennemtænkte og slørede ideer fra den Amerikanske administration. Anders Fogh snakker om tre
uger krig og slut; men de er jo kun en af
20 mulige udviklinger. Han har også påtaget sig
ansvaret for at hele den arabiske verden er begyndt at koge, med
uforudsigelige konsekvenser de næste 2, 5 eller 20 år Han har også påtaget sig et
medansvar for afledere teror angreb. Nu er danske Jenser så sendt
i krig. Det er Regeringens ret at
sende danske tropper i angrebskrig, når de nu har flertal. Det er regeringens ret at
sende dem af sted med hovedparten af befolkningen i mod sig. Det er regeringens ret at
sende Danske soldater af sted i bevistheden om at de vil få lige så lidt
tak for det som de Amerikanske Vietnam veteraner, eller de Russiske
Afghanistan veteraner. Det er regeringens ret at
sende Danske soldater af sted ikke traditionerne fra utallige rimelige
FN-aktioner men i traditionen fra Østfronten hvor fjenden var velvalgt -
det største svin af alle Stalin - men formålet var råddent, bagrunden
var rådden, og dermed var var den indsats rådden. Det er regeringens ret at
sende Danske soldater af sted i en rådden krig; men jeg synes det er et
skændigt misbrug af Danske tropper, der ellers var ved at få opbygget et
rimeligt renomme. Jeg fordømmer at se det
internationale samfund blive sjoflet med hjælp af den Danske Regering. Jeg fordømmer et millitårt
eventyr ingen kan overskue med hjælp af den Danske Regering. Jeg fordømmer et skændigt
misbrug af Danske tropper i
en rådden angrebskrig.
|