Våbenhandelstraktat

UNODA - United nations Office for Disarmament Affairs

The Arms Trade Treaty

Under the landmark Arms Trade Treaty (ATT) countries regulate the international trade in conventional weapons - from small arms to battle tanks, combat aircraft and warships - and work to prevent the diversion of arms and ammunition.

link til FN

Bekendtgørelse af traktat af 2. april 2013 om våbenhandel

Den 2. april 2014 deponerede Danmark sit godkendelsesinstrument til traktaten om våbenhandel af 2. april 2013 hos FN’s generalsekretær.

Du kan finde traktaten i en dansk og en engelsk udgave på retsinfo.dk klik her

eller den samme fra vores hjemmeside klik her.

TRAKTATEN OM VÅBENHANDEL

Præambel

De stater, der har undertegnet denne traktat,

Ønsker at følge formålene og principperne i De Forenede Nationers Pagt,

Erindrer sig artikel 26 i De Forenede Nationers Pagt, der søger at fremme gennemførelsen og opretholdelsen af international fred og sikkerhed med mindst mulig anvendelse af verdens menneskelige og økonomiske ressourcer til våben,

Fremhæver behovet for at forhindre og udrydde den illegale handel med konventionelle våben og afværge, at de når frem til det illegale marked eller til uberettigede slutbrug og slutbrugere, herunder til udførelse af terrorhandlinger,

Anerkender staters legitime politiske, sikkerhedsmæssige, økonomiske og kommercielle interesser i den internationale handel med konventionelle våben,

På ny bekræfter enhver stats suveræne eneret til på eget territorium at regulere og kontrollere konventionelle våben i overensstemmelse med statens retlige eller forfatningsmæssige ordning,

Anerkender, at fred og sikkerhed, udvikling og menneskerettigheder er søjler i De Forenede Nationers system og grundlaget for kollektiv sikkerhed, og erkender, at udvikling, fred og sikkerhed og menneskerettigheder er forbundet med og forstærker hinanden,

Erindrer sig Retningslinjerne fra De Forenede Nationers Nedrustningskommission for internationale våbenoverførsler inden for rammerne af Generalforsamlingsresolution 46/36H af 6. december 1991,

Har mærket sig, at De Forenede Nationers Handlingsprogram om forebyggelse, bekæmpelse og afskaffelse af alle aspekter ved ulovlig handel med håndvåben og lette våben samt Protokollen mod ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben samt dele, komponenter og ammunition dertil, der supplerer De Forenede Nationers Konvention mod grænseoverskridende organiseret kriminalitet, samt det Internationale Instrument der skal sætte staterne i stand til i tide og på pålidelig vis at identificere og spore ulovlige håndskydevåben og lette våben, medvirker hertil,

Erkender de sikkerhedsmæssige, sociale, økonomiske og humanitære følger af ulovlig og ureguleret handel med konventionelle våben,

Erindrer, at civile, herunder navnlig kvinder og børn, tegner sig for langt størstedelen af dem, der påvirkes negativt af væbnede konflikter og væbnet vold,

Anerkender endvidere de udfordringer, der opstår for ofrene for væbnede konflikter samt deres behov for tilstrækkelig behandling, rehabilitering og inddragelse socialt og økonomisk,

Fremhæver, at intet i denne traktat forhindrer stater i at videreføre og vedtage yderligere effektive foranstaltninger til fremme af formålet og hensigten med nærværende traktat,

Bevidst om den lovlige handel med og retmæssige besiddelse og anvendelse af bestemte konventionelle våben til rekreative, kulturelle, historiske og sportsmæssige aktiviteter, hvor en sådan handel, besiddelse og anvendelse er tilladt eller beskyttet ved lov,

Og endvidere respekterer den rolle regionale organisationer kan spille, hvor de efter anmodning kan bistå deltagerstaterne med at gennemføre nærværende traktat,

Anerkender den frivillige og aktive rolle civilsamfundet, herunder de ikke-statslige organisationer, og erhvervslivet kan spille med hensyn til at skabe opmærksomhed om formålet og hensigten med nærværende traktat samt understøtte dens gennemførelse,

Anerkender, at regulering af den internationale handel med konventionelle våben og forebyggelse af, at de omdirigeres til utilsigtede steder, ikke bør hindre internationalt samarbejde og den legitime handel med materiel, udstyr og teknologi til fredelige formål,

Understreger, at det er ønskværdigt at nå frem til en universel tilslutning til nærværende traktat,

Besluttet på at handle i overensstemmelse med følgende principper;...

Udtalelser om traktaten:

Amnesty

Enhedslisten

FN-forbundet

Amnesty

Klip fra deres udtalelse:

Vigtige lande mangler

Amnesty International har sammen med en række andre organisationer ført kampagne for en international våbenhandelstraktat i 20 år, og organisationens fokus er nu på de resterende lande, som stemte ja til traktaten sidste år, men som endnu ikke har taget skridt til at ratificere den. Blandt dem er nogle af store våbenproducerende lande som eksempelvis USA, Canada og Israel.

”Våben dræber bogstaveligt talt hvert minut, og millioner af mennesker lider på grund af manglende regulering af den globale våbenhandel. Traktaten er en milepæl, der kan få afgørende indflydelse på klodens fremtid”, siger Trine Christensen.
Dansk adfærdskodeks

Danmark har selv en begrænset våbeneksport, men på grund af vores mange rederier er vi en af verdens største transportører af våben – et område, der ikke er omfattet af ATT. Danmark har derfor et ekstra stort ansvar for, at også transporten af våben bliver internationalt reguleret.

Daværende udenrigsminister Villy Søvndal introducerede i sommeren 2012 ideen om et frivilligt adfærdskodeks for virksomheder, der transporterer våben. Det skete i samarbejde med Amnesty International og Danmarks Rederiforening.

Danmarks ratifikation af våbenhandelstraktaten er en god anledning til at sætte skub i arbejdet med det danske adfærdskodeks”, siger Trine Christensen.

Læse hele artiklen

Enhedslisten om traktaten:

Våbenhandelstraktat er en sejr

FN har vedtaget en våbentraktat. Det er en stor sejr, men udenrigsordfører Christian Juhl opfordrer Danmark til at gå endnu længere.

På FN’s generalforsamling i dag vedtog 154 lande verdens første bindende, internationale våbentraktat. Kun tre lande – Iran, Syrien og Nordkorea – stemte imod traktaten.
Et stort fremskridt

Traktaten forbyder handel med våben, der bruges til krigsforbrydelser eller grove krænkelser af menneskerettighederne. Det har civilsamfundsorganisationer og progressive lande har kæmpet for siden 1990’erne.

- Verden har i dag taget et stort skridt for at kontrollere den globale våbenhandel, så våben ikke falder i hænderne på undertrykkende regimer og militsgrupper, der bruger dem til at begå grove overgreb på civilbefolkningerne, siger Christian Juhl og tilføjer, at traktaten dog skal implementeres ordentligt for at få effekt.
Danmark skal gå forrest

Der er brug for at tage flere skridt i forhold til våbenhandel, og Christian Juhl vil opfordre den danske regering til at gå forrest.

- Danmark kan gå foran og sørge for, at der gælder samme regler for alle aktiviteter, der er en del af våbenhandlen. Transport af våben bør være ulovligt, når der er stor risiko for at de bruges til krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser, ligesom eksport nu er det, siger han.

- I øvrigt så vi gerne, at traktaten også havde dækket droner og andre dødelige, højteknologiske våben. Danmark bør arbejde for, at de kommer med i traktaten på sigt. Og ind til det sker, skal vi selv bruge traktatens bestemmelser på alle våben uden undtagelse.

Se FN-forbundets udtalelse om våbenhandelstraktaten:

FN-forbundet: Våbenhandelstraktat kan redde menneskeliv

I dag vedtog FN’s Generalforsamling verdens første våbenhandelstraktat. Den historiske aftale har været undervejs i FN siden 2006 og bliver den første bindende aftale, der regulerer den globale handel med konventionelle våben som tanks, kampfly og maskingeværer.

FN-forbundet glæder sig over, at der nu er kommet folkeretlige regler på våbenhandelsområdet. Traktaten har et stort humanitært og konfliktforebyggende potentiale og kan redde tusindvis af menneskeliv.

Traktaten kunne have været stærkere, hvis den også havde omfattet håndgranater, droner og andre nyere typer af kampfly. Den kunne også have været klarere omkring de situationer, hvor der bør være absolut forbud mod våbenhandel. Men traktaten er et godt første skridt mod at sætte nye internationale standarder for våbenhandlen, hvis den implementeres i overensstemmelse med formålserklæringen om at mindske menneskelig lidelse.

Maj Rørdam Nielsen, der har fulgt forhandlingerne i New York for FN-forbundets repræsentantskab, udtaler:
”For at traktaten kan få den størst mulige effekt og forhindre de værste menneskerettighedsovertrædelser og krigsforbrydelser, må lande bakke mest muligt op om traktaten. Danmark bør anvende traktatens bestemmelser på alle konventionelle våben uden undtagelser og arbejde for, at våben aldrig handles, når der er stor risiko for, at de bruges til at begå krigsforbrydelser og grove menneskerettighedskrænkelser.”

FN-forbundet håber, at Danmark nu vil udvide reguleringen af våbentransport, hvor danske firmaer er involveret, så det sikres at standarderne for våbentransport er lige så høje som for våbeneksport.

Jørgen Estrup, landsformand for FN-forbundet, udtaler:
”Det er vigtigt, at Danmark hurtigst muligt tiltræder traktaten, og arbejder for at den udbredes til alle verdens lande. Der bør gives diplomatisk og finansiel støtte til de lande, der har brug for det. Det glæder FN-forbundet, at Udenrigsministeren for nylig har afsat 10 mio. kroner til at hjælpe udviklingslande med at oprette nationale kontrolsystemer for våbenhandlen

Link til udtalelse