Nye trusler mod Nocolás Maduro
USA truer Venezuela militært midt under coronaepidemien
Arbejderen d. 5/4 - 2020
Mens Venezuela har fuld opmærksomhed på coronaepidemien, tvinges landet til at mobilisere til forsvar mod nye militære trusler fra USA, der er klar til at betale 15 millioner for præsidentens hoved.
USA's præsident Trump har indledt en voldsom offensiv rettet mod Venezuela. Mange frygter, at det er en optakt til direkte militær intervention.
I forrige uge satte Trump en pris på præsident Nicolás Maduros hoved. 15 millioner dollars, lyder dusøren fra Det Hvide Hus på. Trump og USA's justitsminister William P. Barr stempler Venezuelas lovligt valgte præsident som "narkoterrorist".
Ud over Maduro er en række topfolk i Venezuelas regering og omkring præsidenten også anklaget for at være indblandet i handel med og transport af narkotika...
...Mange iagttagere peger på, at anklagerne om narkotikatransport gennem Venezuela er et skalkeskjul for en militær operation med et politisk formål.
For under syv procent af den kokain, der ankommer til USA, passerer gennem Venezuela, mens langt hovedparten passerer gennem Colombia og Ecuador.
Disse tal stammer fra USA's narkotikamyndighed DEA og Sydkommandoen, som er ansvarlig for de militære operationer, der nu er i gang mod Venezuela.
Og hvis det handler om at bekæmpe narkotransport, så er Venezuela klar til at samarbejde med USA om det, oplyser Venezuelas informationsminister:
– Venezuela har en robust narkopolitik, og vi ville være klar til at koordinere indsatser imod narkotransport i regionen, siger informationsminister Jorge Rodriguez ifølge netmediet Venezuelanalysis...
...Men USA kan regne med EU, fremgår det af en udtalelse, som Unionens udenrigspolitiske chef udsendte fredag, hvori han støtter USA's seneste plan for regimeskifte i Venezuela, den såkaldte "Democratic Transition Framework on Venezuela":
"... EU noterer sig med tilfredshed indholdet i "Democratic Transition Framework on Venezuela", som USA foreslår. USA's forslag er på linje med EU's forslag om en fredelig vej ud af krisen gennem en forhandlet vej til en demokratisk regering."
link til artiklen
EU to provide 20 mln euros in humanitarian aid to Iran (og støtte til ansøgningen hos IMF for Iran og Venezuela)
Reuters, Brussels d. 23/3 - 2020
The European Union will send 20 million euros in humanitarian aid to Iran, which is subject to U.S. sanctions, to help alleviate the coronavirus, and will also support Tehran’s request for IMF financial help, the EU’s top diplomat said...
...“We also agree in supporting the request by Iran and also by Venezuela to the International Monetary Fund to have financial support,” he said after a video conference of EU foreign ministers, although he did not give more details...
læs hele artiklen
Benspænd mod corona-indsats
IMF afviser lån til Venezuela til bekæmpelse af covid-19
Arbejderen d. 19/3 - 2020
Venezuela har bedt valutafonden IMF om et lån til at bekæmpe coronasmitte i landet, Men fonden kan ikke behandle anmodningen, fordi Danmark, EU og andre lande med USA i spidsen ikke anerkender Nicolás Maduro som landets legitime præsident...
...Svaret fra IMF, der har hovedsæde i USA, kom prompte. Den finansielle institution, som har eksisteret siden 1944, vil slet ikke behandle anmodningen, fordi blandt andet Danmark, EU og en række andre lande med USA i spidsen ikke anerkender Venezuelas folkevalgte præsident Nicolás Maduro...
...Venezuelas udenrigsminister Jorge Arreaza anslog i februar, at USA's sanktioner siden 2014 har kostet landet 120 milliarder dollars, hvilket svarer til over 831 milliarder kroner.
De første sanktioner ramte Venezuelas oliesektor, men i august 2019 strammede USA's præsident Donald Trump sanktionerne, så de rammer alle, der handler med Venezuelas statslige institutioner...
Læs hele artiklen
Venezuela mellem kup og forhandlinger
Solidaritet d. 6/8 - 2019
Af Andreas Bülow
Med tilladelse fra Andreas Bülow
Andreas Bülow er forfatter til bogen ”Den venezuelanske revolution – øjenvidneberetning og analyse” (2010), tidligere bosat i Venezuela, og aktiv i Hands Off Venezuela.
Med video, link og grafer se Solidaritet
Klokken fem om morgenen vågnede Venezuela op til en kaotisk situation. Det var den 30. april, dagen før 1. maj. De fleste var ved at gøre sig klar til Arbejdernes Internationale Kampdag. I Caracas var der annonceret store demonstrationer for og imod det statskup, som oppositionsleder Juan Guaidó siden 23. januar har forsøgt at gennemtrumfe med opbakning fra USA og en række nabolande.
Men dagen blev en anden. I de tidlige morgentimer blev en video distribueret via de sociale medier, hvor Juan Guaidó stod på en motorvejsbro. I baggrunden lå militær-lufthavnen La Carlota, og ved Guaidós side stod en række soldater med blå armbånd.
Det mest bemærkelsesværdige var dog synet af en anden skikkelse på video-optagelsen. Den viste Leopoldo López, lederen af Guaidós parti Voluntad Popular, som siden 2014 har siddet fængslet for sin rolle i en række optøjer mod regeringen. López var i 2017 blevet overført til husarrest. Det var en indrømmelse fra regeringen til oppositionen, i forbindelse med forhandlinger i den Dominikanske Republik. Guaidó hævdede i videoen, at han havde de væbnede styrkers opbakning – og gav indtryk af at have overtaget La Carlota lufthavnen i baggrunden.
Et mislykket statskup
Det nye militærkup var startet kl. 3.00 om natten. En deling soldater og en deling nationalgardister var blevet lokket til at præsentere sig af deres overordnede, med undskyldning om at de skulle stoppe et fangeoprør i et fængsel. I stedet tog de overordnede dem med til broen ved La Carlota lufthavnen.
Ved broen forklarede deres overordnede, at det i virkeligheden var et statskup. De gav dem blå armbånd, så de kunne identificere dem som modsætning til de loyale styrker. Da det gik op for mange af de menige soldater og nationalgardister, at det var et kup, valgte de at stikke af fra broen og slutte sig til forsvaret af La Carlota. I flere videoer har de forklaret handlingsforløbet.
Da det gik op for mange af de menige soldater og nationalgardister, at det var et kup, valgte de at stikke af fra broen og slutte sig til forsvaret af La Carlota lufthavnen
Kuppet begyndte hurtigt at smuldre. Det lykkedes ikke kupmagerne at overtage La Carlota lufthavnen. En reduceret gruppe nationalgardister forblev sammen med López og Guaidó. Som sædvanligt blev de assisteret af en større gruppe guarimberos, unge stenkastende uromagere fra højrefløjen. Efter at kupmagerne ikke kunne overtage La Carlota, gik de til Plaza Altamira i den rige del af Caracas, hvor Juan Guaidó holdt en tale til en oppositions-demonstration. Som modsvar samlede titusinder af mennesker sig rundt om Miraflores præsidentpaladset og protesterede mod kuppet.
Da det var tydeligt, at kupmagerne ikke havde opbakning, søgte omkring 30 soldater asyl på Brasiliens ambassade, mens Leopoldo López søgte tilflugt på den spanske ambassade. Guaidó blev ikke anholdt af de venezuelanske myndigheder.
Konspirationens anatomi
Der har efterfølgende været mange spekulationer om, hvorfor statskuppet den 30. april slog fejl. Vi ved, at den centrale aktør i kuppet var efterretningstjenesten SEBINs chef, Manuel Ricardo Christopher Figuera – og at det var ham der fik Leopoldo López ud af sin husarrest. Vi ved også, at en anden hovedfigur var oberstløjtnant Illich Sánchez, som kommanderede en bataljon ved det føderale lovgivningspalads i Caracas.
Til gengæld er det uvist, om der var folk højere oppe i hæren, som var involveret i konspirationen. Elliott Abrams – Trumps delegerede på spørgsmålet om Venezuela – gav et detaljeret indblik i forberedelserne af kuppet i et interview med den private kanal VPITV. Han hævdede, at militærkuppet den 30. april blev fremskyndet, fordi Maduro var ved at opsnappe konspirationen. Han sagde også, at der lå en detaljeret aftale, en 15-punkts plan, som sikrede Maduro en ’værdig afgang’, samt en enhedsregering hvor militæret ville beholde en del af magten.
USA’s nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton hævdede også, at Venezuelas forsvarsminister, chefen for præsidentgarden samt højesteretslederen skulle have været med. Imidlertid foreligger der ingen klare beviser på, at de tre navngivne funktionærer skulle være en del af kuppet. Det kan lige så godt være en del af den nervekrig, som amerikanerne bruger for at gøre Maduro paranoid og se fjender internt. Uanset hvad, så fejlede militæropstanden, og Venezuela bevægede sig i maj måned tilbage til den lavintensitets-krig, som har været i gang siden januar.
Guaidós korruptionsskandale
I ugerne efter kuppet forsøgte Guaidó at indkalde til strejker blandt de offentligt ansatte. Han blev ved med at afholde demonstrationer, men tilslutningen begyndte at dale, hvilket selv vestlige medier medgav.
En af de sager, som begyndte at belaste Guaidó, var en række anklager om korruption. Skandalen startede med en artikel i avisen Panam Post, et medie som ellers ikke sympatiserer med Maduro, men snarere med oppositionen. En undersøgelse fra PanAms redaktør – ledsaget af bilag og regnskab – viste, at to af Juan Guaidós ansatte efter alt at dømme har brugt omkring 60.000 dollars, givet som ”nødhjælpsstøtte til Venezuela”, på natklubber og fester i Colombia. Anklagerne mod de to Guaidó-medarbejdere ramte ekstra hårdt, fordi den ene af dem er svigerinde til et parlamentsmedlem, som også er en del af Guaidós absolutte inderkreds.
Pengene skulle ellers blandt andet have været brugt til at dække omkostningerne for de soldater, som i dagene omkring 23. februar valgte at desertere fra Venezuela til Colombia. I flere videoer og nyhedsindslag er desertørerne – som i dag opholder sig i Cúcuta i Colombia – stået frem og har brokket sig højlydt over, at de er blevet smidt ud af hoteller – fordi Guaidós folk ikke har betalt regninger m.v. Selv den ene af Cúcutas borgmestre advarede om, at desertørerne var blevet glemt, og at hans kommune ikke havde kapacitet til at tage sig af flere.
Bachelets rapport
Maduro-regeringen fik en sejr med den mislykkede militær-opstand, ligesom den også vandt en delvis sejr den 23. februar under den såkaldte ”nødhjælpsaktion”. I juli måned blev den dog presset fra en ny front. Michelle Bachelet, FN’s menneskerettighedskommissær, præsenterede en rapport, som fik stor dækning i de vestlige medier.
I rapporten hævdede FN’s menneskerettighedsorganisation, at det venezuelanske specialpoliti FAES har begået en række udenoms-retlige drab, for at skabe ”frygt og opretholde social kontrol” med befolkningen. Venezuelas fødevareproblemer og sundhedssystemets tilbagegang var ifølge rapporten primært regeringens skyld, uden at sanktionernes effekt blev tildelt nogen stor rolle.
Den venezuelanske regering skrev et 70-punkts svar, hvori den hævdede, at en lang række informationer var blevet udeladt fra Bachelets rapport, hvilket havde forhindret dens objektivitet. F.eks. det faktum at den venezuelanske statsanklager selv havde anholdt 44 mennesker i relation til drab begået ved demonstrationer i 2017 og 2019, samt at anklager om udenoms-retlige drab havde ført til fængslingen af flere betjente fra FAES. Det venezuelanske statslige TV-program La Hojilla har tidligere dækket sagen om et af de udenoms-retlige drab – på José Godoy Buitriago – som oppositionen hævdede var et politisk drab. Ifølge TV-programmet var Godoy kriminel og havde flere mord på samvittigheden. Programmet viste interviews med pårørende til Godoy og hævdede, at han var død i ildkamp med FAES.
Andre menneskerettighedsorganisationer, som Fundalatin og Komitéen af pårørende til ofrene fra Guarimba, var også skuffede over Bachelets rapport. Sidstnævnte komité består af de pårørende til ofre for oppositionsvold i 2014 og 2017. De udtalte, at de var blevet fuldstændigt ignoreret i rapporten – på trods af at de havde mødtes med Bachelet under hendes besøg i Venezuela og givet hende en liste med 123 eksempler på lynchninger og drab begået af oppositionsfolk. Så sent som 27. juli blev seks aktivister fra bondebevægelsen, alle sammen chavistaer, dræbt i Barinas-delstaten, tilsyneladende i en massakre begået af en paramilitær højrefløjsgruppe.
Bachelets rapport blev også undsagt af Alfred de Zayas, en tidligere uafhængig FN-ekspert, som kaldte rapporten ”unuanceret” og lagde særlig vægt på, at effekten af USA’s sanktioner var blevet minimaliseret i rapporten. Til gengæld stod den venezuelanske regering kort efter udgivelsen af Bachelet’s rapport med endnu en skidt sag. Efter at dens efterretningstjeneste i slutningen af juni havde opdaget en ny plan for militærkup, var en gruppe tidligere kaptajner blevet fængslet. Heriblandt Rafael Acosta Arévalo, som døde kort efter anholdelsen. Dagbladet Últimas Noticias fik adgang til en af sagsakterne, som viste, at kaptajnens lig havde både mærker efter slag og brændsår, hvilket bestyrkede mistanken om, at han blev tortureret. Præsident Maduro krævede en grundig undersøgelse som stadig er i gang. Kort efter blev to agenter fra DGCIM, den militære efterretnings-tjeneste, anholdt og anklaget for at have dræbt kaptajnen, dog uden at anklager om tortur figurerede i anklageskriftet.
Sanktionernes effekt
Få måneder inden Bachelets rapport var en anden rapport udkommet fra den amerikanske tænketank CEPR. Den bar titlen “Økonomiske sanktioner som en kollektiv straf: Venezuela som case“, og gav en detaljeret indsigt i, hvordan de amerikanske sanktioner har påvirket Venezuela. Rapporten konkluderer bl.a., at sanktionerne fra august 2017 – august 2018 kostede Venezuela 8,4 mia. dollars og var direkte medvirkende til, at 40.000 mennesker mistede livet, bl.a. pga. mangel på medicin.
[rapporten] gav en detaljeret indsigt i, hvordan de amerikanske sanktioner har påvirket Venezuela. Rapporten konkluderer bl.a., at sanktionerne fra august 2017 – august 2018 kostede Venezuela 8,4 mia. dollars og var direkte medvirkende til, at 40.000 mennesker mistede livet, bl.a. pga. mangel på medicin
I en graf over udviklingen i olieproduktion sammenligner rapporten Colombia og Venezuela. Læg mærke til hvad der sker i august 2017, da Donald Trump indfører sanktioner mod Venezuela. Indtil da har de to lande (som har forskellige produktionsniveauer) nogenlunde fulgt hinanden. Men i august 2017 fortsætter Colombias olieproduktion upåvirket, mens Venezuelas går helt i bund.
De nye sanktioner fra januar 2019 er dog langt værre. De indebærer konfiskering af: – Venezuelas obligationer for 3,4 mia., olie-filialen CITGOs besiddelser til 5,2 mia., en del af guldreserverne til en værdi af 9 mia., samt en effektiv olie-embargo, hvilket USA selv anslår vil koste Venezuela 11 mia. dollars i resten af 2019.
Venezuelas krise startede naturligvis før 2017, og er et resultat af en lang række faktorer; olieprisernes fald, investeringsstrejke fra det private erhvervsliv, forfejlet pengepolitik, korruption og forsøget på at regulere kapitalismen med priskontroller og valutakontrol. Ikke desto mindre konkluderer rapporten fra CEPR, at Venezuelas krise er blevet væsentligt forværret pga. sanktionerne, og at den udsætter civilbefolkningen for store lidelser.
Modstand fra neden
USA’s åbenlyse indblanding i Venezuela har skabt en udbredt anti-imperialistisk stemning i landet. Der har været en række demonstrationer imod kuppet, herunder den spontane forsamling ved Miraflores-paladsen den 30. april. Men modstanden kan også ses på lokalt plan, hvor indbyggere finder sammen i såkaldte ‘communes‘ (kommuner), hvor de arbejder for at modstå de økonomiske sanktioners effekt på hverdagslivet.
Venezuela har officielt 3.000 fungerende kommuner. I 23 de enero – et af Caracas slumkvarterer – er der opstået en kommune, som hedder Panal 2021, der organiserer hele 3.600 familier. Kommunen har både sit eget bageri, sin egen købmandsbutik, skrædderi og fødevarecenter. Alt overskud lægges i en bank, hvor overskuddet bruges til formål, som kommunens stormøder bestemmer. En lignende stærk kommune findes i Lara-delstaten og hedder El Maizal. Den består af 22 kommunalråd, som siden 2009 har været slået sammen. I denne kommune forsøger indbyggerne i fællesskab at overtage driften af landbrug, blandt andet ved at besætte jord som ligger brak og kræve den kollektiviseret.
I ’23 de enero’ – et af Caracas slumkvarterer – er der opstået kommunen ’Panal 2021’, som organiserer 3.600 familier. Kommunen har både sit eget bageri, egen købmandsbutik, skrædderi og fødevarecenter. Alt overskud lægges i en bank og bruges til formål, som kommunens stormøder bestemmer.
Også de såkaldte madhuse er begyndt at spille en vigtigere rolle. De fungerer ved siden af regeringens egen uddeling af madpakker, kendt som CLAP (Comités Locales de Alimentación Popular). I et af madhusene i Caricuao betjenes 221 mennesker. Samlet set er der 3.118 madhuse i landet, som betjener 605.600 mennesker.
Diskussioner på venstrefløjen
Imens diskuterer forskellige grupper, partier og bevægelser på venstrefløjen i Venezuela situationen. 29. juni mødtes 100 mennesker til et træf i Caracas under sloganet ”For en chavistisk løsning på krisen”. De repræsenterede en række organisationer, som vedtog et fælles dokument, der både tager skarp afstand fra USA’s kupforsøg, men også kritiserer regeringens økonomiske politik, bl.a. privatiseringer og forsømmelse af de folkelige organisationers krav og faglige kampe.
Bevægelsen af landløse bønder har også mødtes i juli måned. De er i gang med en blokadevagt foran det venezuelanske jordinstitut INTI. Det er sket, fordi der nu er gået et helt år siden den store bondemarch i 2018, hvor bønder fra det vestlige Venezuela marcherede 400 km til Caracas for at fastholde, at deres krav om en radikalisering af jordreformen fuldbyrdes. Dengang mødtes Maduro med dem og lovede at indfri en række løfter. Bønderne føler i dag, at de løfter er blevet negligeret og er derfor gået på gaden igen.
Venezuelas kommunistparti (PCV) har desuden erklæret, at regeringen ikke lytter nok til de sociale bevægelser. I 2018 var PCV i tvivl, om partiet skulle anbefale at stemme på Maduro ved præsidentvalget, men valgte i sidste ende at indgå en aftale med regeringspartiet PSUV. I dag mener kommunistpartiets politbureau, at Maduro har brudt aftalen. De skriver blandt andet, at en række progressive tiltag fra Chávez-æraen bliver rullet tilbage, at kollektive overenskomster ikke respekteres, og at der tages økonomiske reformer, som ikke kommer arbejderklassen til gode. Kommunistpartiet beklager desuden, at det endnu ikke er lykkedes at opklare mordet på et medlem af deres centralkomité, Luís Fajardo. Han var aktiv i bøndernes bevægelse og blev myrdet 31. oktober 2018, efter sigende af revolvermænd med relation til godsejere.
Venstrefløjen påpeger også, at statsapparatet i nogle tilfælde er blevet brugt til at undertrykke de sociale kampe. Det skete f.eks. den 16. juli, da to aktivister fra bøndernes besættelse af INTI blev anholdt – for dog at blive løsladt nogle timer efter – pga. en storm af protester. Lignende sager inkluderer kommune-aktivister, som besatte fabrikken Arroz Alba, kommune-aktivister i Barinas m.fl. Myndighederne har oftest senere løsladt de pågældende aktivister, uden at det dog har betydet et klart opgør med politi-indblanding i protester. Senest har PCV i Caracas protesteret over, at arbejdsministeriet igennem en bureaukratisk manøvre har forsøgt at forhindre et planlagt træf.
På trods af massiv kritik af Maduro-regeringen, tager det overvældende flertal af Venezuelas venstrefløj afstand fra Juan Guaidó, kupforsøg og enhver form for amerikansk indblanding. Det gælder ikke kun PCV, men også det venstre-chavistiske parti PPT (Patria Para Todos, Fædreland for alle), de forskellige rådsorganer kaldet comunas, organisationen Alexis Vive og de folkelige organisationer i Corriente Bolívar Zamora.
På trods af massiv kritik af Maduro-regeringen tager det overvældende flertal af Venezuelas venstrefløj afstand fra Juan Guaidó, kupforsøg og fra enhver form for amerikansk indblanding
Faren for krig
En af grundene til, at partier som PPT og PCV har indtaget en klar anti-imperialistisk position, er faren for en militær intervention mod Venezuela. Det er tidligere blevet afsløret, hvordan 200 oppositions-tro kontra’er stod klar til at angribe landet den 23. februar, men blev stoppet i sidste øjeblik af Colombias regering.
I dagene derefter var der mange oppositionstilhængere, som på de sociale medier talte for en #IntervencionMilitarYA. Det blev forhindret af en række lande, heriblandt Chile og Paraguay, som var bange for konsekvenserne af en krig og talte imod det på Lima-gruppens møde.
Brasilien var imidlertid det land, som udgjorde hovedforhindringen for en krig. Mens Bolsonaro og hans udenrigsminister så positivt på idéen, var hele generalstaben og den militære del af hans regering – anført af vicepræsident Hamilton Mourâo – benhårdt imod, og nedlagde i realiteten veto. Mourâo og generalerne ønsker, ligesom USA, en ende på Venezuelas bolivariske revolution. Men de er bange for, at en krig kan løbe ud af kontrol og vende dele af den brasilianske befolkning imod dem selv. Mourâo er selv tidligere general og har bl.a. arbejdet en årrække som militær attaché ved Brasiliens ambassade i Venezuela. Han kender derfor Venezuela indefra og har f.eks. viden om de mange militsgrupper, som kan spille en vigtig rolle under en evt. krig.
Internt i den amerikanske administration har der også været diskussioner om, hvorvidt en krig mod Venezuela er mulig. En ophedet debat fandt sted mellem John Boltons repræsentanter – som seriøst overvejer en form for militær intervention – og Paul Selva, en af de højtstående luftgeneraler i Pentagon. Selva blev konstant afbrudt og måtte til sidst slå kraftigt i bordet, hvorefter mødet blev ophævet før planlagt. Selva og andre generaler er yderst skeptiske over for en krig mod Venezuela.
En artikel i magasinet Foreign Policy opsummerede dette synspunkt: Selv et lynhurtigt luftangreb vil trække USA så meget ind i Venezuela, at det næsten uundgåeligt vil betyde, at landtropper bliver nødvendige. Det vil ske i et land, der er halvanden gange større end Afghanistan, med en befolkning hvor der er mange militsgrupper, bjerge, jungler og en geografi, som kan blive gunstig for guerilla-kamp.
Bolton og Abrams fortsætter imidlertid ufortrødent. For dem er det en større ideologisk kamp. For Trump handler det i højere grad om at genvinde magten ved præsidentvalget i 2020. For at nå det, er det nødvendigt at vinde sving-staten Florida, fyldt med latino-vælgere som er modstandere af Maduro. Senest har Trump meddelt, at han overvejer en decideret militær blokade af Venezuelas farvande.
Selv om en direkte militær intervention lige nu forekommer mindre sandsynlig står den stadig som et spøgelse i kulissen. I løbet af juli var der flere hændelser, hvor Venezuelas luftvåben opdagede amerikanske rekognosceringsfly, som overskred venezuelansk luftrum og angiveligt tog billeder af kystlinjerne.
Så sent som 23. juli valgte det oppositionskontrollerede parlament på Guaidós anledning, at søge om Venezuelas genindtræden i TIAR, en interamerikansk forsvarspagt. Nogle oppositionstilhængere mener, at TIAR kan bruges som begrundelse for, at nationalforsamlingen selv beder om en militær intervention. Selv om forslaget blev vedtaget i parlamentet, forsøgte Guaidó at neddrosle forventningerne. Med andre ord bruges militær intervention for øjeblikket mest som en trussel.
Forhandlinger siden maj
Mens lavintensitets-krigen kører på fuldt blus, har der siden midten af maj kørt forhandlinger imellem repræsentanter for regeringen og oppositionen. Til at starte med foregik de i hemmelighed i Oslo, med den norske regerings bistand. Senere er forhandlingerne rykket til Barbados.
Grunden til at de to parter er gået til forhandlingsbordet er, at de på hver deres måde står svækket. Kupmagerne har lidt nederlag på nederlag, og Guaidó trækker færre og færre til hans demonstrationer. Omvendt står Maduro-regeringen over for en ekstremt svær økonomisk situation, hvor sanktionerne og USA’s olie-embargo for alvor er begyndt at kunne mærkes. Både Rusland og Kina, som har store lån på spil i Venezuela, har desuden presset på for forhandlinger.
Der er endnu ikke sivet mange informationer ud fra forhandlingerne. Det vides dog, at oppositionen kræver et nyt præsidentvalg, fordi de ikke anerkender 2018-valget. Det krav har regeringen indtil videre afvist. Lucas Koerner, en af redaktørerne fra Venezuelanalysis.com, har i en artikel diskuteret idéen om et nyvalg, og argumenteret med, at der ikke kan holdes demokratiske valg, såfremt den ene kandidat har bundet sanktioner om halsen.
Nogle grupper på venstrefløjen ser skeptisk på forhandlingerne og mener, at dialogmøderne vil skabe en konsensus fra oven, som vil betyde en overgangsproces med langsom tilbagerulning af de sociale missioner, fulgt op af privatiseringer, udliciteringer og fyringer. Regeringen selv ser positivt på dem, og Maduro har bl.a. udtalt, at ”en eventuel aftale vil betyde, at alle parter må indgå kompromisser”.
Oppositionen er også splittet ifht. forhandlingerne. Den mest militante blok af oppositionen ser forhandlingerne som et forræderi og mener, at Maduros afgang er en betingelse for overhovedet at forhandle. USA’s udenrigsminister Mike Pompeo har udtalt, at han heller ikke kan se en løsning uden Maduros tilbagetræden. Samtidig har Bolton og Abrams i juli måned lanceret nye sanktioner, nu også imod Venezuelas fødevare-program CLAP. EU har truet Maduro med flere sanktioner, hvis ikke forhandlingerne på Barbados når frem til noget.
Det er umuligt at forudse, hvordan kampen om Venezuela kommer til at udfolde sig i den nærmeste fremtid. Efter seks måneders intenst kupforsøg har USA ikke formået at vælte Maduro, men har dog presset ham hårdt med sanktioner. De fem scenarier, som jeg opsummerede i marts, står derfor stadig ved magt.
Andreas Bülow er forfatter til bogen ”Den venezuelanske revolution – øjenvidneberetning og analyse” (2010), tidligere bosat i Venezuela, og aktiv i Hands Off Venezuela.
China will determine the future of Venezuela
There are a number of reasons why Beijing continues to back Maduro's government despite suffering financial losses.
Al Jazeera d. 14/6 - 2019
by Carlos Eduardo Pina
On January 23, when US-backed opposition leader Juan Guaido declared himself interim president of Venezuela, he thought deposing President Nicolas Maduro from power would be easy.
He had a simple, three-thronged plan: declare Maduro's presidency illegitimate by exposing the irregularities in the election that brought him to power, establish a transition government, and hold new elections that would bring the opposition to power.
However, almost six months on, Guaido is not any closer to loosening Maduro's grasp on power. The main reason behind the 35-year-old opposition leader's failure to bring Maduro down is the support that some prominent international powers, most significantly China, have given to the Venezuelan government.
Læs hele artiklen
China will determine the future of Venezuela
Al Jazera d. 14/7 - 2019
af Carlos Euduardo Pina
There are a number of reasons why Beijing continues to back Maduro's government despite suffering financial losses.
On January 23, when US-backed opposition leader Juan Guaido declared himself interim president of Venezuela, he thought deposing President Nicolas Maduro from power would be easy.
He had a simple, three-thronged plan: declare Maduro's presidency illegitimate by exposing the irregularities in the election that brought him to power, establish a transition government, and hold new elections that would bring the opposition to power...
Læs hele artiklen
USA vil stoppe fødevarepakker til Venezuelas fattigste
Arbejderen d. 23/5 - 2019
Siden 2016 har Venezuelas regering organiseret uddeling af fødevarepakker til over syv millioner fattige familier. Nu strammer USA sanktionerne, så de også rammer import til fødevarepakkerne...
Dialog med oppositionen
Venezuelas præsident Nicolás Maduro har på det seneste taget to initiativer for at fremme en løsning på landets alvorlige situation.
I sidste uge sendte han en delegation af parlamentarikere til Oslo, hvor de – med folk fra Norges udenrigsministerium som mæglere – mødtes til indledende samtaler med repræsentanter for Maduros modstander, den selvudnævnte 'præsident' Juan Guaidó.
Maduro udtrykker sin taknemmelighed over for indsatsen fra den norske regering...
læs hele artiklen
Oppositionsfolk i Venezuela søger tilflugt på ambassader
Politikken d. 10/5 - 2019/ritzau
Mindst tre oppositionspolitikere i Venezuela forsøger at undgå anholdelse og søger beskyttelse i ambassader...
...Onsdag anholdt myndighederne næstformanden i Venezuelas parlament, Edgar Zambrano. Det skete, da efterretningsagenter brugte en kran til at slæbe hans bil væk, mens han selv befandt sig i den.
Regeringen har ikke frataget Guaidó den parlamentariske immunitet, muligvis af frygt for at det vil udløse en kraftig international reaktion.
En lang række lande, herunder USA, mange EU-lande og nabolande, anerkender Guaidó som Venezuelas retmæssige præsident. Også Danmark støtter ham.
USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, mødes i næste uge med præsident Vladimir Putin i Rusland til de første drøftelser på højt niveau mellem de to lande i ti måneder.
Pompeo har ført an i opfordringer til Rusland om at indstille dets støtte til præsident Maduro, som USA ønsker at få afsat...
Link til artiklen
Next stop: Venezuela?
Solidaritet d. 15/4 - 2019
Af Albert Jensen
Selvom Venezuela de seneste uger er gledet tilbage under radaren, spøger en amerikansk militær intervention stadig i kulissen. Albert Jensen kigger nærmere på, hvordan USAs igangværende destabilisering af Venezuela
er et tilbagevendende fænomen på det latinamerikanske kontinent.
Allerede i 1823, tidligt i den amerikanske historie, udformede USAs udenrigsminister John Quincy Adams den såkaldte Monroe-doktrin (navngivet efter den daværende præsident), der grundlæggende slog fast, at europæerne skulle holde sig langt borte fra Latinamerika, som var USAs indflydelsessfære. USA forbeholdt sig med andre ord retten til at ”gribe ind” overalt i Latinamerika, når det var i USA’s interesse.
Læs hele artiklen |
Billedet fra suppermarkedet - ovenfor:
Fra Preben Høeg Rasmussens facebookside:
Du har nok set dette foto. Man ser en bekymret husmor forgæves søge efter varer i et tomt supermarked i Venezuela. Billedet ikke bare illustrerer regimets fallit, - det beviser det. Billedet er blevet brugt milllioner af gange. Det beviser varemangel, inflation, rationering, korruption, medicinmangel, udvandring, valutagæld, FNs bekymring, fattigdom på trods af olie, repression, censur af pressen, socialismens fallit, behov for humanitær og militær indgriben – ifølge de artikler, som bruger billedet.
Billedet er bare ikke taget i Venezuela, men i USA.
Fotografens fotobeskrivelse er: ”A shopper passes by empty shelves while looking for bottled water at a Stop and Shop at Rockaway Beach in New York, August 26, 2011.”
Billedet er taget, mens man ventede at orkanen Irene skulle ramme østkysten af USA.
Jamen, de har jo travlt på redaktionerne. Korrekt. Men mange redaktioner har brugt tid på at beskære og sløre elementer i billedet, så man ikke kunne læse de engelsksprogede pris- og loft-skilte.
Jamen, det skal jo bare illustrere historien. Alle bruger jo dæk, arkiv, stock-fotos osv. Muligt. Det korrekte ville i så fald være at skrive: ”Modelfoto. Da vi ikke kunne finde et billede fra Venezuela, så har vi i stedet brugt et fra USA”.
Jamen, det Googles skyld. Søger man på ”supermarked eller varemangel i Venezuela” kommer billedet frem. Korrekt og det uanset sprog. Hvad kan du lære af det?
Jamen, vi vidste ikke bedre. Det ikoniske billede blev brugt millioner af gange mellem 2011 og 2016, da det blev afsløret af den spanske avis El Mundo, F Cinco, via et interview med fotografen Allison Joice, som udtrykte at brugen af hendes foto var løgn og dumt. Afsløringen blev omtalt i medier over hele verden, bl.a. i Telesur, RT og CNN.
Jamen, det var ikke os, der begyndte at bruge billedet om Venezuela. Nej, det var opposition i Venezuela.
Brugen af billedet fortsætter ubehersket. Billedet er netop blevet brugt i forbindelse med den selvudnævnte præsidents forslag om ”undtagelsestilstand” i Venezuela. Det bruges dagligt.
Målet helliger midlet.
Se nogle der har brugt billedet
og her Financial Tribune de hører til en dem der har klippet den engelske tekst væk i billedet.
Foto: Peri?ra naršykl?je, link til billede
Link til kort
-------------------------------------------------------
Anders Bülow d. 30/3 - 2019
(Har studeret på Universidad Bolivariana de Venezuela).
Det har været en begivenhedsrig uge i Venezuela, lad os kort prøve at opsummere nogle af de vigtigste begivenheder:
- To russiske fly ankom til Venezuela med omkring 100 militærfolk, som bl.a. skal hjælpe med at installere anti-luft-forsvar. Et klart signal til USA om at blande sig uden om. Trump, Abrams og Bolton reagerede skarpt retorisk imod russernes tilstedeværelse.
- Robert Marrero, Guaidós højre hånd og stabschef for parlamentet, blev anholdt. Under ransagningen fandt politiet granater, maskingeværer og fotos som øjensynligt forbinder ham med en plan om at destabilisere landet igennem paramilitære lejemordere fra Colombia og Mellemamerika. Marrero selv hævder at beviserne blev plantet i hans hjem.
- Et par paramilitære blev anholdt.
- Et nyt strømsvigt indtraf den 25. Marts og varede i omkring et døgn, med regionale afvigelser. Ifølge Maduro-regeringen var det snigskytter som ødelagde transformatorer ved Guri-kraftværket i Bolívar-delstaten.
- Juan Guaidó er fortsat ikke blevet anholdt, selvom han i over to måneder åbenlyst har arbejdet for et statskup. Til gengæld valgte ombudsmanden at anbefale højesteret at fratage ham muligheden for at stille op til politiske hverv i de næste femten år. Begrundelsen er, at han har foretaget udenlandsrejser til en værdi af 160.000 dollars uden at redegøre for hvordan han har tjent penge til det og betalt skat af dem.
- Røde Kors annoncerede, at de har fået godkendelse fra Maduro-regeringen til at sende mad og medicin ind i landet. Regeringen har længe budt hjælp velkommen, fx teknisk nødhjælp fra FN og medicin fra Rusland og Kina. Den har blot nægtet overtrædelse af national grænse suverænitet, hvilket var formålet med oppositionens og USA's stunt den 23. februar.
Den nye hjælp er anderledes fordi den er apolitisk, ligesom Røde Kors fastholder. Der er ingen tvivl om at de nyeste sanktioner tærer rigtig hårdt på befolkningen, hvilket forklarer behovet for hjælp.
- Nye tal fra Venezuelas olieproduktion viser, at landet alene i februar eksporterede 142.000 tønder olie mindre per dag, som et direkte resultat af de amerikanske sanktioner. Trump forklarede, at de ikke har ”brugt de værste sanktioner endnu”. Han henviser til tredjeparts-sanktioner, hvor USA kan sanktionere firmaer i tredje lande som handler med Venezuela. F.eks. de indiske selskaber som har købt en stor del af den olie som USA ikke længere køber. Det vil med andre ord gøre endnu mere ondt på Venezuela og civilbefolkningen.
- I dag lørdag har Guaidó endnu engang indkaldt til demonstration, som et led i det han kalder "operation frihed". Der har også været store anti-imperialistiske demonstrationer imod kuppet, senest sidste lørdag i Caracas.
Gengivet med tilladelse fra Anders Bülow.
Lnik til hans Facebookside
Anders Bülow d. 21/3 - 2019
(Har studeret på Universidad Bolivariana de Venezuela).
De sidste par dage har Venezuela været anledning til forhandlinger, korridorsnak, bevægelser under overfladen. Bolsonaro var i USA, først på officielt besøg i CIA og dernæst i det hvide hus. Han er under dobbelt pres: fra Trump, som er interesseret i at bruge Brasilien til eventuelle militære operationer. Fra sin egen hær, som åbent har erklæret sig lodret imod en krig mod Venezuela og sågar nedlagt veto mod enhver beslutning i den henseende. Mødet endte ud uden noget konkret, andet end at Trump gentog at “all options are on the table”.
Samtidig mødtes amerikanernes udsending Elliott Abrams med den russiske vice-udenrigsminister i Rom, for at tale Venezuela. Vi ved at linjerne var trukket op og at mødet endte uden nogen aftale, men begge parter erkendte at mødet var “positivt”. Russerne har selvfølgelig deres egne interesser i Venezuela, både gigantiske lån og investeringer, men vi har tidligere set at Putin er i stand til enorme udenrigspolitiske krumspring (Tyrkiet, fx), så det er slet ikke givet at de vil fortsætte med at støtte Maduro. Uanset hvad er deres interesse ikke nødvendigvis et ubetinget forsvar for national suverænitet eller for den bolivariske revolutions udgangspunkt om social lighed og demokrati fra neden, men snarere deres egne geopolitiske interesser. Fremtiden vil vise hvordan de forvalter dem.
I den forgangne uge blev flere af de store mainstream medier også nød til at trække i land og indrømme en række faktuelle fejl i deres dækning. New York Times erkendte at Pompeo, Abrams, Rubio og Guaidó havde løjet om afbrændingen af nødhjælp på broen imellem Colombia og Venezuela den 23. februar. CNN erkendte, at drone-angrebet med C4-eksplosiver mod Nicolás Maduro i august 2018 var et ægte attentat, som kunne have kostet mange mennesker livet. Og de danske medier? De erkendte intet, DR fortsatte med at ignorere det faktum at de havde reproduceret løgnen om afbrændingen og Information afviste al kritik af deres dækning.
Endnu et slag for kupmagerne skete, da en række af de soldater som havde deserteret fra Venezuelas hær, og var vadet over grænsen til Cúcuta, gik ud og brokkede sig til en colombiansk radio-station. De havde været i en UNHCR-flygtninge-lejr, men var blevet bedt om at forlade den i løbet af nogle dage og havde fået tilbud om en sovepose, et ligge-underlag og 115 dollars i lommepenge. De tryglede Juan Guaidó om at få løst deres problem, for de var jo blevet lovet en noget anden behandling!
Tidligere har Cúcutas borgmester også brokket sig gevaldigt over at den colombianske regering ikke har afsat ressourcer til desertørerne, samt at grænselukningen skader handelslivet for de colombianske købmænd i byen.
Alligevel fortsætter statskuppet i slow-motion. Guaidós udnævnte diplomater besatte en række af Venezulas diplomatiske bygninger i USA. Det hvide hus annoncerede nye sanktioner mod det venezuelanske mineselskab. Kupmagerne – og USA som styrer hele showet - bliver mere desperate og det kan sagtens betyde hurtige og pludselige skift i situationen.
Gengivet med tilladelse fra Anders Bülow.
Lnik til hans Facebookside
Inside the August plot to kill Maduro with drones
By Nick Paton Walsh, Natalie Gallón, Evan Perez, Diana Castrillon, Barbara Arvanitidis and Caitlin Hu,
CNN d. 14/3 - 2019
Bogota, Colombia (CNN)New videos obtained by CNN provide chilling insight into a mystery drone attack against Venezuelan president Nicolas Maduro last year—the world's first known attempt to kill a head of state with a retail drone, purchased online and armed by hand with military grade explosives.
One man has come forward as an organizer of the attack, saying it was perpetrated by a group of Venezuelan Army defectors and others. In an exclusive interview with CNN, he recounted how they prepared for the attack, and provided cell phone videos of their drones, explosives, and practice flights in the rural farmlands of Colombia.
læs hele artiklen
Ikke i vores navn: Nej til dansk deltagelse i statskup i Venezuela!
Konet d. 14/3 - 2019
Åbent brev til udenrigsminister Anders Samuelsen
Du har d. 23. januar 2019 valgt at anerkende Juan Guaidó som Venezuelas præsident. Den beslutning betyder, at den danske regering nu i realiteten bakker op om et USA-styret forsøg på statskup.
Det er en fuldstændig ulovlig gerning, som bryder med samtlige internationale konventioner om landenes ret til suverænitet. Det er en handling som truer med at udløse en farlig krig imod Venezuela, en krig som vil være en sand katastrofe for hele Latinamerikas befolkning.
Hverken USA, EU eller Danmark har nogen som helst ret til at blande sig i Venezuelas interne anliggender.
Vi kræver derfor, at du omgående omstøder din beslutning og trækker støtten til Juan Guaidó, samt at du arbejder for at alle sanktioner mod Venezuela løftes. Underskrevet af organisationer samlet i Venezuela-netværket:
Dansk-Cubansk Forening – Hands Off Venezuela, APK, DKP, KpiD, Socialisten, Patria Grande, Circulos Allendistas, Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea, Tid til Fred, IS, RS, Grupo Salvador Allende, EL’s internationale udv.
Link til artiklen
Footage Contradicts U.S. Claim That Nicolás Maduro Burned Aid Convoy
The New York Times d. 10/3 - 2019
CÚCUTA, Colombia — The narrative seemed to fit Venezuela’s authoritarian rule: Security forces, on the order of President Nicolás Maduro, had torched a convoy of humanitarian aid as millions in his country were suffering from illness and hunger.
Vice President Mike Pence wrote that “the tyrant in Caracas danced” as his henchmen “burned food & medicine.” The State Department released a video saying Mr. Maduro had ordered the trucks burned. And Venezuela’s opposition held up the images of the burning aid, reproduced on dozens of news sites and television screens throughout Latin America, as evidence of Mr. Maduro’s cruelty.
But there is a problem: The opposition itself, not Mr. Maduro’s men, appears to have set the cargo alight accidentally.
Læs hele artiklen
Mediernes tendentiøse dækning af Venezuela er skandaløs
Information d. 7/3 -2019
af Lars Borking, journalist, tidligere ansat på Information
Mens mange kritiserer, hvordan vi blev manipuleret ind i Irakkrigen, er der ingen, der spørger, om det samme sker i dag med Venezuela? Bliver vi bundet en historie på ærmet, når USA’s strategiske interesserer er på spil?
De fleste danske aviser har krævet, at der hurtigt afholdes »frie og fair« valg i Venezuela. Men lederskribenterne har ikke samtidig taget afstand fra de økonomiske sanktioner. Ingen har forholdt sig til det åbenlyse: At det intet har med frihed at gøre, så længe den økonomiske belejring kun hæves, hvis befolkningen skifter præsident.
Siden 2015 har Venezuela været udsat for stadig skrappere sanktioner, hvilket har ramt økonomien hårdt. Danske medier undlader at fortælle om sammenhængen mellem faldet i den altafgørende olieproduktion og sanktionerne.
Den venezuelanske oppositionelle økonom Francisco Rodríguez, der er en stærk kritiker af regeringen, har påvist, hvordan olieproduktionen styrtdykkede simultant med, at de amerikanske sanktioner blev indført i august 2017.
Han argumenterer for, at sanktionerne, fordi de lukkede for adgang til lån, virkede ødelæggende på olieindustrien, og så beskriver han, hvordan Hugo Chávez og Nicolas Maduro helt indtil 2016 faktisk var lykkedes med at stabilisere og øge produktionen.
Den tidligere uafhængige ekspert for FN og professor i international ret Alfred-Maurice de Zayas har sammenlignet sanktionerne med en middelalderlig belejring og udtalt, at de er i strid med international lov.
Alfred de Zayas blev udpeget af UNHCR i 2012 og har et hav af FN-rapporter bag sig. Alligevel har ingen større medier nævnt Alfred de Zayas’ rapport fra sidste år med et ord. Ingen interviewer ham, ingen lader ham gennemgå, hvordan Venezuela gennem de seneste år er blevet forhindret i at importere mad og medicin. Ingen spørger, hvorfor han mente, at sanktionerne fra 2017 slår mennesker ihjel.
»Hvad der er særligt machiavellisk og særligt kynisk, er at skabe en økonomisk krise, der truer med at blive en humanitær krise. Det er, hvad USA har gjort gennem den økonomiske blokade og gennem sanktionerne. Og så tilbyde humanitær hjælp,« siger de Zayas i et nyt interview med den amerikanske journalist Abby Martin.
USA vurderer selv, at den direkte omkostning af de nyeste amerikanske sanktioner og indefrysninger vil koste Venezuela 18 milliarder dollar i år. Det er omkring 50 millioner dollar om dagen. Hvis det skal give mening at kræve frie valg, så må en vigtig del af forudsætningen være, at alle sanktioner løftes uanset udfaldet.
Læs hele kronikken
This video was produced as part of a MintPress News and Grayzone collaboration.
D. 4/3 - 2019
Venezuela has recently come under fire for “refusing humanitarian aid” from the United States and Brazil. American pundits have said that President Nicolas Maduro’s refusal to allow this aid through is proof that he supports poverty and should be overthrown. After all, who would refuse aid, right? Well, it’s not that simple.
Link til video
Report: U.S.-Based Plane Caught Bringing Arms into Venezuela
Democracy Now d. 8/2 - 2019
McClatchy is reporting Venezuelan authorities have uncovered 19 assault weapons, 118 ammunition cartridges and 90 military-grade radio antennas on board a U.S.-owned plane that had flown from Miami into Valencia, Venezuela’s third-largest city. The Boeing 767 is owned by a company called 21 Air based in Greensboro, North Carolina. The plane has made nearly 40 round-trip flights between Miami and spots in Venezuela and Colombia since January 11, the day after Venezuelan President Nicolás Maduro was sworn in to a second term. Bolivarian National Guard General Endes Palencia Ortiz said, “This materiel was destined for criminal groups and terrorist actions in the country, financed by the fascist extreme right and the government of the United States.” This comes as the United States is openly pushing for the toppling of Maduro’s government.
Link til artiklen
Venezuela mister 38 milliarder dollars på sanktioner
Arbejderen d. 20/2 - 2019
CITGO-kæden af tankstationer i USA er ejet af det statslige olieselskab i Venezuela, PDVSA.
Venezuelas minister for planlægning, Ricardo Menendez, meddelte mandag, at USA's sanktioner mod Venezuela vil betyde tab på 38 milliarder dollars for det sydamerikanske lands økonomi....
...Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton anslog i januar, at de seneste sanktioner vil koste Venezuela omkring 11 milliarder dollars i mistede eksportindtægter i år. Det svarer til næsten 72 milliarder kroner. Oveni kommer indefrysningen af værdier på yderligere syv milliarder dollars, svarende til over 45 milliarder kroner.
Viceminister Menendez sagde, at det ikke var første gang, USA havde beslaglagt Venezuelas oliepenge. Det skete også under kupforsøget i 2002, "hvor USA stjal 20 milliarder dollars", siger han.
Viceministeren sluttede interviewet med at kritisere kampagnen for humanitær hjælp til Venezuela.
– Det er kynisk, at dele af oppositionen, beskyttet af udenlandske regeringer, foreslår humanitær hjælp, når det, de gør, i virkeligheden er at angribe landets suverænitet.
læs hele artiklen
"Alle fornuftige kræfter i Venezuela støtter dialog"
Arbejderen d. 18/2 - 2019
Krigstruslen ligger over Venezuela som en mørk skygge, efter at USA og EU har anerkendt kupmageren Juan Guaidó som præsident. Den svenske ugeavis Proletären har talt med Paul Dobson fra Venezuelas Kommunistiske Partis internationale udvalg om kupforsøget og den økonomiske krise.¡
læs hele artiklen
Fup eller fakta?
Bag myterne om Venezuela
Arbejderen d. 7/2 - 2019
I kølvandet på det langsomme kupforsøg mod Venezuelas præsident florerer myterne, som bliver gentaget igen og igen. Vi har set på nogle af dem for at skabe klarhed over, hvad er fup, og hvad er fakta.
Strømmen af informationer om, hvad der foregår i Venezuela er endeløs. Størstedelen er imod regeringen og den valgte præsident Nicolas Maduro.
Arbejderen har undersøgt nogle af de mange udsagn om Venezuela og landets præsident for at finde ud af, hvad er fup og hvad er fakta.
Myte 1. "Nicolas Maduro er illegitim præsident"...
Myte 2. "Maduro opløste parlamentet"...
Myte 3. "Juan Guaidó er retmæssig præsident"...
Myte 4. "Der er hungersnød i Venezuela"...
Læs hele artiklen
Krisen i Venezuela: Hvorfor i alverden bakker Danmark op om USAs forsøg på at vælte regimet i Venezuela? Har vi intet lært af historien?
Politiken d. 29/1 - 2019 af Lars Borking
Den venezuelanske opposition har ikke lavet andet end at demonstrere foragt for demokratiet. Militærkup, sabotage og helikopterangreb mod højesteret. Det virker skørt, at udenrigsminister Anders Samuelsen bakker op om deres seneste kupforsøg.
...»Ud af de 92 valg, jeg har monitoreret, vil jeg sige, at den venezuelanske valgproces er den bedste i verden«, sagde Jimmy Carter i 2012...
...Min påstand er, at vores standard for demokrati afhænger af, hvorvidt USA er venligt stemt over for styret eller ej. Så er det bare ikke demokrati, Anders Samuelsen forsvarer, men tværtimod den stærkes ret. Se på nabolandet Colombia, hvor paramilitære styrker i tæt samarbejde med militæret i årevis har likvideret bonde-, studenter- og fagforeningsledere.
De seneste to år er over 400 sociale ledere blevet dræbt, og ingen er dømt. Militærets samarbejde med de paramilitære er dokumenteret af blandt andre Human Rights Watch, og strategien er udviklet i tæt samarbejde med den amerikanske hær.
Hvor den colombianske fredelige opposition bliver likvideret, sidder den venezuelanske i husarrest for at organisere voldelige optøjer. Alligevel opfatter vi Colombia som et demokrati og Venezuela som et militærdiktatur. Vores målestok for demokrati er grotesk selektiv. Det er uanstændigt, og vi burde holde vores politikere op på de idealer, de påstår at forsvare...
Læs kronikken, kræver abonnement
The War On Democracy 2007 = how the United States overthrows governments in Latin America
d. 27/5 - 2018
se video
Vil ikke udelukke militærmagt
USA truer Venezuela med invasion
Arbejderen d. 6/11 - 2015
Med den politiske og sociale situation i Venezuela som undskyldning har USA leveret det seneste eksempel på en aggressiv udenrigspolitik over for politiske modstandere i Latinamerika.
(Kræver abonnement)
Læs hele artiklen
Venezuela: Human Rights before the United Nations Human Rights committee
Human Rights Watch d. 29/6 - 2015
Today, Venezuela will appear before the UN Human Rights Committee, which will review its compliance with the International Covenant on Civil and Political Rights.
The signatories to this public statement are all organizations that have submitted information to the Committee showing that, despite some progress in reforming the law, Venezuela has not fulfilled its obligation to protect civil and political rights and that grave human rights violations continue to be committed.
There are persistent reports of extrajudicial executions, excessive use of force, torture and other ill-treatment and arbitrary detentions. Journalists, human rights defenders and critics of the government continue to be attacked and harassed…
Læs hele artiklen
UN Human Rights
Venezuela føjer Bush og Cheney til terrorliste
Politikken d. 1/3 -2015
Det sydamerikanske land strammer visumregler over for amerikanere og giver indrejseforbud til toppolitikere.
Læs hele artiklen
 Foto: Julio César Mesa - Flickr
El Centro // Caracas link til billede
Grænsestrid eskalerer
Inforamtion d. 19/9 - 2015
Venezuela og Colombia er igen havnet i en fastlåst konfrontation langs landenes fælles grænse. Mandag mødes de to landes præsidenter for at forsøge at dæmpe spændingerne.
…Striden, der begyndte med beskyldninger fra venezuelansk side om, at colombianske paramilitære grupper har opereret på venezuelansk territorium, har indtil videre betydet, at flere end 20.000 colombianere er blevet tvangsdeporteret fra Venezuela, at de to lande har hjemkaldt ambassadører, ligesom begge lande massivt har oprustet langs grænsen.
Det er imidlertid langtfra første gang, der er spændinger mellem de to nabolande. Colombia har historisk været en stærk allieret af USA, der også har militære baser i landet, mens Venezuela ser USA som en fjende, der forsøger at destabilisere det venezuelanske styre…
Læs hele artiklen
Foto: Don Perucho - Flickr
Pequeño Caño, Rio Orinoco, Amazonas Venezuela, link til Foto
Cuba og USA diskuterer Venezuelas redning
Information d. 22/8 - 2015
Ifølge USA’s udenrigsminister, John Kerry, er Cuba og USA enige om, at Venezuela for alt i verden ikke må blive en fejlslagen stat
…Når USA ønsker et normaliseret forhold til Venezuela, skyldes det ifølge amerikanske politikere, at de gruer for, hvad der vil ske, hvis Venezuela synker endnu længere ned i det politiske og økonomiske kaos, landet befinder sig i. Bliver Venezuela en fejlslagen stat, hvilket er det, USA i sidste ende frygter, kan landet risikere at blive domineret af narkokarteller og guerillagrupper.
Cubas interesse i at bevare et stabilt Venezuela handler derimod mere kontant om den olie, som Cuba fortsat modtager månedligt fra Venezuela til favorabel pris. Olie, der igennem et årti har holdt cubansk økonomi oven vande – og som afregnes ved, at Cuba permanent har tusinder af læger, sygeplejersker og sikkerhedsrådgivere udstationeret i Venezuela…
Læs hele artiklen
|
_Skyline.jpg){kind=link}
