Danmark - dansk udenrigspolitik

 

Sidst redigeret d. 6/3 - 2021
foto: Mission at Bagram Airfield in Kabul, in support of Operation ENDURING FREEDOM. (US ARMY PHOTO BY SFC MILTON H. ROBINSON link
Selv om vi i Danmark har en lov der siger at vi ikke må gå krig, men skal konfliktløse, har Danmark nu i mange år gået i krig hvis USA ønskede det uanset hvad det måtte betyde for de mennesker der bor i det pågældende land.

(Lov om afkald på krig)

Læs hele artiklen

---------------------------------------------------------------

Det er en svag stat og en skamløs statsminister, som opgiver sine egne borgere i Syrien

Information d. 6/3 - 2021

Mette Frederiksens begrundelse for den ultimative beslutning om at opgive danske børn og voksne og overlade dem til livsødelæggende skæbner i al-Hol-fangelejren i det nordlige Syrien er chokerende tynd, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.

Staten har et moralsk ansvar over for Danmarks børn: de skal beskyttes mod deres forældres svigt, og deres liv skal ikke ødelægges af deres forældres fejl.

Stolt har den socialdemokratiske regering slået den position fast: »Hvis barnets udvikling og sundhed er i fare, har fællesskabet et ansvar for at gribe ind. Forældres ret til deres barn er ikke ubetinget,« som socialminister Astrid Krag har sagt.

»Når forældre ikke kan, så må samfundet tage over og sikre gode børneliv,« står der i Socialdemokratiets udspil ’Altid på børnenes side’. Dette er Mette Frederiksens moralske løfte over for Danmarks børn: De har intet ansvar for den livssituation, deres forældre har bragt dem i.

Ultimativt er de ikke forældrenes børn, de er statens...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Regeringen varsler ny udenrigspolitik: Ingen må være i tvivl om, hvor Danmark står

DR d. 8/9 - 2020

Den nye udenrigspolitik vil være baseret på socialdemokratiske værdier, lyder det fra udenrigsministeren.

Et helt nyt fokus.
Det er, hvad der er på vej i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik. For den skal i langt højere grad bygge på værdier som demokrati, menneskerettigheder og lighed i stedet for eksempelvis økonomiske interesser.
Sådan lyder meldingen i hvert fald fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Han siger, at socialdemokratiske værdier som samfundssind, forpligtende fælleskaber og klimakamp internationalt er under pres.

- Vi ser for eksempel, at Kina træder frem på verdensscenen, at USA træder delvist tilbage, og at Rusland træder på os alle, siger han.
- Vi er vidne til, at den verden og de værdier, som vi kender, er udfordret, og derfor skal vi have en markant, stærk og værdipolitisk udenrigspolitisk strategi.
Og i den strategi vil der være forskellige særlige fokusområder. Jeppe Kofod fortæller nærmere:

- Når jeg præsenterer regeringens retningslinjer i den her debat om en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, så er klimakampen for eksempel rigtig vigtig, men det er værdier som menneskerettigheder og demokrati også.

- Vi har ikke bare udfordringer uden for Europa, men også i Europa. Vi ser EU-lande, hvor retsstatsprincipperne er udfordret, og det skal vi tage meget alvorligt. Det er derfor, vi skal være lidt mere skarpe på, hvad vi skal, siger han.
Regeringen vil nu sætte gang i et arbejde, der skal munde ud i en egentlig ny strategi i begyndelsen af 2021...

Læs hele artiklen

Sidens top

Analyse: Jeppe Kofod lancerer ny udenrigs-strategi – på traditionelt fundament

DR d. 8/9 - 2020

...USA vil stadig fortsat være en fundamental grundpille for dansk udenrigspolitik. Og så er fordelen for Jeppe Kofod og hans ministerium, at når strategien engang er færdig i marts 2021, så ved alle, hvem der bliver den næste amerikanske præsident...

...EU skal, som det siges, være en ”global værdikriger”, hvor regeringen vil presse på. Det er gennem EU, Danmark vil lægge pres på for eksempel Kina, på Rusland – på Lukasjenko...

...Nato er en fundamental grundpille i Jeppe Kofods udspil til ny strategi. Der skal arbejdes for nedrustning – specielt når det handler om det nye atom-kapløb, der allerede er gået i gang.

Og FN er en grundpille, selvom FN er svækket, ikke mindst fordi amerikanerne har trukket sig fra Paris-aftalen, fra den iranske atom-aftale, fra Menneskerettighedsrådet, fra WHO og WTO.
Regeringen vil, som altid fordi Danmark er en småstat, styrke de internationale organisationer...

Læs hele artiklen

 

KOMMENTAR TIL NY UDENRIGSPOLITISK STRATEGI

RIKO november 2020

Jørn Boye Nielsens, bestyrelsesmedlem og næstforperson i Rådet, bringer her sine politiske anbefalinger til Udenrigsminister Jeppe Kofods kommende udenrigspolitiske strategi
Jørn Boye Nielsen, bestyrelsesmedlem og næstforperson i RIKOs Råd, kommer i denne Rådskommentar med konkrete politiske anbefalinger til Udenrigsminister Jeppe Kofods kommende udenrigspolitiske strategi der forventes færdig i marts 2021.

Jeppe Kofod har i forbindelse med den nye strategi udtalt at Danmarks udenrigspolitik skal baseres på værdier - i den forbindelse skriver Jørn Boye Nielsen "Vi har ikke brugt begrebet værdier. Det er ekskluderende, ideologisk og ofte beregnet mere på et hjemmepublikum end på verden udenfor" Læs kommentaren og bliv klogere på hvordan Jørn Boye Nielsen mener, at Danmarks udenrigspolitiske strategi skal se ud.

Hent artiklen

Sidens top

 

Regeringen klar til at stramme reglerne for våbeneksport

Danwatch d. 12/6 - 2020

Erhvervsstyrelsen skal fremover gennemføre kontrolbesøg hos danske forsvarsvirksomheder for at sikre, at de ikke eksporterer udstyr, som kan krænke menneskerettighederne. Derudover vil regeringen øge Folketingets indsigt i våbeneksporten. Sådan lød beskeden på dagens samråd, som var indkaldt ovenpå Danwatch og TV2’s afsløringer af dansk eksport til Yemen-krigen...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Thomas er jagerpilot: 'Krigen i Libyen var det vildeste. Der kastede vi virkelig mange bomber'

DR Syd- og Sønderjylland d. 17/1 - 2020

I dag afholdes der jubilæum for de danske F-16-kampfly, som har været på vingerne i 40 år.

Balkan, Afghanistan og Libyen er blot nogle af de lande, hvor jagerpilot Thomas Kristensen med kodenavnet MET har deltaget i internationale missioner for det danske flyvevåben.

Siden 1993 har han haft fast sæde i landets F-16-fly, og blandt de stærkest i erindringen står krigen i Libyen.

- Libyen er nok det vildeste og mest intense, vi har været med til. Det var en voldsom omgang, og der blev virkelig kastet mange bomber, fortæller han...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Ikke-klassificeretsituations-og trusselsvurdering af sik-kerhedssituationen i Hormuz-strædet, Den Persiske Golf og Oman-bugten ifm. tilstedeværelsen af et danskbidrag til EMASOH 2020

Forsvarets Efterretningstjeneste d. 26/5 - 2020

Sikkerhedssituationen i og omkring Hormuz-strædetEfteren række militære konfrontationer mellem Iran og USA i 2019 og begyndelsen af 2020 er den aktuelle sikkerhedssituation i Hormuz-strædet, Den Persiske Golf og Oman-bugten på niveau medaugust 2019. Forholdet mellem Iran og USA er fortsat præget af stærke spæn-dinger, der med kort eller intet varsel kan resultere i nye konfrontatio-ner.Det er meget sandsynligt, at den iranske ledelse opfatter vestlig, mili-tærtilstedeværelse i Den Persiske Golf og Hormuz-strædet som bidra-gende til denspændte situation i området.

Læs hele vurderingen.

Sidens top

 

Ang. situationen i Hormuzstrædet

Sendt til Folketinget d. 26/5 - 2020 af Lisbet Skou, Esbjerg Fredsbevægelse

Notat ang. diplomatisk spor vedr. B 159 OG B 160

Idet vi bakker op om den bekymring, som Fredsministerium.dk giver udtryk for i deres notat, vil vi her gerne uddybe, hvad der burde tilføres det meget smalle diplomatisk spor og den allerede udpegede særlige repræsentant for maritim sikkerhed, hollandsk diplomat og SCR for Natos mission i Irak NMI, Jeanette Seppen, og meget gerne helt erstatte de militære operationer EMASOH og NMI.

Norden og specielt Norge og Sverige, har gjort sig gældende internationalt som konfliktmægler rundt omkring i verden, her tænkes på Sydamerika, Afrika og Palæstina.

Danmark burde få inddraget professionelt uddannede freds-og konfliktmæglere via PRIO eller link begge Norge,

TFF ved Jan Øberg, Sverige eller forskere i international politik f.eks. Institut for Globale Studier, Aalborg Universitet ved Søren Schmidt, DIIS ved Helle Malmvig begge Danmark.

Under afspændingen og nedrustningen mellem Øst og Vest i slut 80´erne og 90´erne, var freds og konfliktforskere flittige gæster i medierne og Udenrigsministeriet ved internationale problemstillinger. Hvorfor ikke genoptage denne tradition, det bragte jo verden tættere på fredelig sameksistens dengang ?!

Ifølge FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), har ingen danske handelsskibe i strædet været udsat for trusler fra iransk militær. Derfor vil den blotte tilstedeværelse af danske flådefartøjer og soldater være provokerende overfor Iran.

I disse dage mindes vi med sorg de menneskelige lidelser fra 2.verdenskrig, lad os ikke være med til at bære brænde til endnu et bål med en fornedrende krig, også selv om den foregår langt væk fra Danmark nemlig i Mellemøsten.

Gennemsejlingen af Hormuzstrædet skal løses med holdbare politiske forhandlinger og beslutninger, som inkluderer alle de berørte parter, d.v.s. USA, som opsagde atomaftalen med Iran, skal med i forhandlingerne.

Endvidere skal Danmark bakke op om EU's holdning til at nedtrappe konflikten i området, og opfordre USA til at stoppe handelsboykot af Iran, samt økonomisk afstraffelse af ikke-amerikanske firmaer, som handler med Iran, og i stedet gå i dialog med Iran.

I FN har Danmark bl.a. skrevet under på ”..at frelse kommende generationer fra krigens svøbe..”, lad os derfor komme i gang med det måske langsommere, men mere holdbare og absolut mere medmenneskelige politiske mæglingsarbejde omkring situationen i Hormuzstrædet !!!

Fredelig hilsen
Lisbet Skou
Esbjerg Fredsbevægelse www.peaceweb.dk

Forsvarsudvalget 2019-20B 159 Bilag 2 - Offentligt

Link til notat

Sidens top

Folketingets Udenrigsudvalg d. 31/3 - 2020:

URU alm. del – svar på spørgsmål 108 fra Christian Juhl (EL) stillet den 31. marts 2020 til udenrigsministeren.

Spørgsmål
Ifølge artiklen “U.N. Security Council Paralyzed as Contagion Rages” fra magasinet Foreign Policy dateret den 27. marts 2020 fremstår FN’s Sikkerhedsråd handlingslammet, mens århundredets største sundhedskrise udspiller sig. I stedet for at opmuntre til samarbejde i Sikkerhedsrådet, forsøger USA ifølge magasinet at presse Sikkerhedsrådet til at vedtage en resolution, der placerer ansvaret for udredelsen af COVID-19 hos de kinesiske myndigheder.

Er ministeren enig i denne analyse af FN’s Sikkerhedsråd? Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at bakke op om flertallet i FN’s Sikkerhedsråd?

Svar
Stormagtsrivalisering har alle dage, i mere eller mindre omfang, indskrænket FN’s Sikkerhedsråds handlerum. Dette gør sig desværre også gældende i den aktuelle situation. Ikke mindst EU’s medlemmer af Sikkerhedsrådet har arbejdet ihærdigt på at bygge bro, ikke mindst som opfølgning på generalsekretærens opfordring til en global våbenhvile. Som følge af disse bestræbelser afholdt FN’s Sikkerhedsråd den 9. april et møde med fokus på COVID-19, hvor FN’s generalsekretær briefede Rådet, og hvor Rådet efterfølgende udtrykte sin opbakning til generalsekretærens bestræbelser på at adressere effekten af COVID-19-pandemien i lande påvirket af konflikt. EU-lande som er medlemmer af Sikkerhedsrådet fortsætter bestræbelserne på at samle Sikkerhedsrådet, hvilket der er fuld opbakning til fra dansk side.

Herudover er det dog ikke korrekt, at Sikkerhedsrådet generelt er handlingslammet på grund af COVID-19-krisen. FN skulle – som alle andre – finde nye arbejdsmodaliteter, da de fysiske møder i Sikkerhedsrådet ikke længere var mulige, og Sikkerhedsrådet opererer igen efter planen. Selv i krisens tidlige dage formåede Sikkerhedsrådet at sikre forlængelse af de mandater for fredbevarende operationer, der ellers ville udløbe, herunder bl.a. i Somalia.

Med venlig hilsen
Jeppe Kofod

link til spørgsmål og svar

Sidens top

 

Folketingets Udenrigsudvalg d. 31/3 - 2020:

URU alm. del – svar på spørgsmål 107 fra Christian Juhl (EL) stillet den 31. marts 2020 til udenrigsministeren.

Spørgsmål
FN's generalsekretær, António Guterres, udtaler i forbindelse med corona-krisen ifølge artiklen i Jyllands-Posten ”FN opfordrer til global våbenhvile på grund af corona” dateret den 24. marts 2020, at det nu er tid til at sætte de væbnede konflikter i bero og sammen fokusere på den rette kamp for vores liv. Samtidig understreger Guterres, at man bør afslutte den sygdom, som krig er, og i stedet bekæmpe sygdommen corona, som skaber kaos i vores verden. Det begynder ifølge generalsekretæren med at stoppe alle væbnede kampe. Nu.

Er ministeren enig i generalsekretærens udtalelse? Og hvad vil ministeren i givet fald gøre for at understøtte FN’s generalsekretærs linje?

Svar
Danmark har sammen med mere end 50 andre lande allerede udtrykt støtte til generalsekretærens opfordring til en verdensomspændende våbenhvile, som også støttes af EU. COVID-19-pandemien udgør en exceptionel global krise, der truer med at ramme de mest sårbare og udsatte mennesker i verden, som i høj grad befinder sig i konfliktområder. Blandt de mest udsatte er særligt kvinder, børn, handicappede og fordrevne.

Fra dansk side har vi løbende støttet de udsendinge og særlige repræsentanter, der på generalsekretærens vegne leder arbejdet med at forhandle våbenhviler på plads i eksempelvis Syrien, Yemen og Libyen. Helt konkret støtter Danmark FN’s afdeling for afdeling for politiske forhold & fredsopbygning (DPPA), som er drivkraft for FN’s arbejde med konfliktforebyggelse, diplomati og fredsopbygning og som yder direkte støtte til bl.a. generalsekretærens særlige udsending til Syrien. Sammen med en række andre EU-medlemslande har Danmark også kommunikeret fortsat støtte til FN’s fredsbevarende operationer, som spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af fred i en række af verdens brændpunkter.

I sin seneste rapport om våbenhvilen af 2. april understreger Guterres endvidere, at de socioøkonomiske konsekvenser af krisen samt indskrænkelser af frihedsrettigheder risikerer at have negative konsekvenser for international fred og sikkerhed. Derfor har vi fra dansk side også været hurtigt ude med støtte til både FN’s humanitære appel samt den nyligt oprettede multi-partner trust fund, der har fokus på at afbøde de mellem- og langsigtede socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen.

Med venlig hilsen Jeppe Kofod

link til spørgsmål og svar

Sidens top

 

Ny Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Politiets Efterretningstjeneste

Center for Terroranalyse har udarbejdet en ny Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD)...

...CTA vurderer imidlertid, at udviklingen i det globale trusselsbillede betyder, at terrortruslen mod Danmark fra IS er reduceret...

...En ny udvikling i den nye VTD er, at CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister i Danmark er øget og nu er af en karakter, der betyder, at CTA hæver trusselsniveauet fra niveauet ”begrænset” til niveauet ”generel”...

...Terrortruslen fra venstreekstremisme vurderes fortsat at ligge i niveauet ”begrænset”...

Læs en forfattet udgave

En udgave på 28 sider


Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen

Danwatch d. 17/5 - 2020

Den århusianske forsvarsvirksomhed Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som de Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen. Ifølge eksperter og menneskeretsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser.

Når krigsskibe fra de Forenede Arabiske Emirater, udstyret med maskinkanoner og missiler, forhindrer civile skibe med mad, medicin og brændstof i at nå frem til millioner af sultende civile i Yemen, er det danske radarsystemer, der viser besætningen, at et fragtskib med nødhjælp forsøger at nå frem til Yemens kyst.

Og når emiratiske bombefly letter for at bombe områder kontrolleret af oprørsstyrker i Yemen, bliver flyene beskyttet af danske antimissil-systemer.

Det kan Danwatch afsløre efter en omfattende research gennemført i samarbejde med TV2 og det hollandske medie Lighthouse Reports.

Læs hele artiklen

 


Søren Gade er aldrig blevet afhørt om, at Danmark udleverede irakiske fanger til mishandling. Nu skal han vidne for Højesteret

Politikken d. 23/1 - 2020

Landsretten afgjorde i 2018, at Danmark var medansvarlig for mishandling af 18 irakere i lokale styrkers varetægt i 2004. Ved landsretten fik Forsvarsministeriets advokat forhindret, at den ansvarlige minister, Søren Gade, skulle afhøres. Men nu skal Gade vidne.

For første gang skal en ansvarlig minister under vidneansvar fortælle, hvad regeringen i 2004 vidste om en vigtig del af danske soldaters håndtering af fanger i Irak.??

Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) skal forklare, hvad han vidste om en omdiskuteret militæroperation ved navn ’Green Desert’. Herunder om risikoen for, at tilfangetagne irakere kunne blive mishandlet af irakiske styrker.??

Tidligere har Forsvarsministeriet afvist, at Søren Gade skulle vidne, med begrundelse om at det ikke kom sagen ved.

Venstrepolitikeren vil ikke selv at udtale sig om den nye rolle som centralt vidne i sagen om Danmarks krigsførelse i Irak.??

Læs hele artiklen

Sidens top

Danske medier nægter at undersøge løgnene bag krigen i Afghanistan


Av Jesper Munk Jakobsen, Ræson d. 30/12 - 2019

Vi ved, at sandheder blev fordrejet om krigen i Afghanistan, men vi ved ikke i hvor stort et omfang, fordi de danske medier ikke har levet op til deres pligt og undersøgt sagen tilstrækkeligt. Som borgere står vi magtesløse tilbage i den offentlige debat om dansk udenrigspolitik.

Kommentar Jesper Munk Jakobsen

THE WASHINGTON POST BRAGTE den 9. december en rystende afsløring om, at amerikanske regeringer bevidst har fortalt usandheder om krigen i Afghanistan. USA og Danmark har i 18 år side om side ført krig i Afghanistan. Nu viser det sig, at den krig som har kostet 43 danske soldater livet, er blevet ført på baggrund af bevidste løgne fra skiftende amerikanske regeringer med det formål at vildlede befolkningen.

Det ved vi nu på baggrund af 2.000 siders hidtil tilbageholdte dokumenter, som Washington Post efter et tre år langt juridisk tovtrækkeri har fået adgang til.

Dokumenterne indeholder blandt andet interview med 428 involverede generaler, rådgivere og diplomater, som har spillet en direkte rolle i krigen.
En af de interviewede siger fx, at det var almindeligt i Det Hvide Hus at fordreje statistikker for at få det til at se ud som om, at USA var ved at vinde krigen, selvom man vidste, at det ikke var tilfældet.

I statistikker om antallet af dræbte civile i Afghanistan, pyntede man på tallene, og i 2006 gemte den amerikanske regering en 40-siders rapport om Taliban af vejen, der viste, at den afghanske befolkning havde ”enorm mistillid” til amerikanerne.

Det helt åbenlyse spørgsmål i en dansk kontekst synes at være: Hvis de amerikanske politikere har løjet overfor deres befolkning om krigen i Afghanistan, har de danske politikere så også løjet overfor deres befolkning? Og i hvilket omfang?...

læs hele artiklen

Sidens top 

Iraks militære forlanger umiddelbar tilbaketrekking av USAs tropper i landet

steigan.no d. 15/3 - 2020

Det irakiske militæret har krevd en øyeblikkelig tilbaketrekning av alle amerikanske og utenlandske tropper fra landet i samsvar med en parlamentarisk resolusjon som ble vedtatt tidligere i år, og i lys av en serie luftangrep utført av USA mot flere av basene til Folkets Mobiliserings-Enheter (PMU), bedre kjent under det arabiske navnet Hashd al-Sha’abi.

Lørdag 14. mars 2020 ba militæret i Irak alle USA-ledede styrker om å handle i henhold til den parlamentariske resolusjonen og trekke seg ut av Irak.

Som kjent vedtok parlamentet i Irak 5. januar 2020 at USAs militære og alle andre lands styrker skulle trekkes ut av landet. Norge har 70 soldater i Irak. Vedtaket gjelder også dem.

Læs hele artiklen

Sidens top

 


Holder gang i humanitær krise

Nordea og Danske Bank spekulerer i krigen mod Yemen


Arbejderen d. 20/2 -2020

Saudi-Arabiens bombekrig mod Yemen har ført til en omfattende humanitær katastrofe: Civile dør i tusindsvis af bomber, sult og sygdomme som følge af konflikten. Men det forhindrer ikke Nordea og Danske Bank i at investere i produktion af våben, som holder konflikten kørende.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Kritik af Mette Frederiksens forslag til antisemetisme
af 1)Poya Pakzad, 2)Maja Gildin Zuckerman, og 3)Pelle Dragsted

Poya Pakzads indlæg har jeg fået lov til at bringe i hele sin længde.
De andre to indlæg kraæver abonnement hos Politiken, så jeg kan kun bringe et citat fra dem.

 

Gældende sanktioner

Oversigt over de gældende sanktioner, som Danmark er forpligtet til at håndhæve.
Klik her.

Sidens top


Flertal vil forbyde eksport af våben til Tyrkiet - men Kofod vil ikke svare

DR d. 14/10 - 2019
af Nicolas S. Nielsen

Den danske regering fører en restriktiv våbeneksport-politik, siger udenrigsminister Jeppe Kofod inden rådsmøde i EU.

...Så der er ikke nogen våbeneksport til Tyrkiet lige nu?

- Vi har en våbeneksportpolitik, som de andre lande begynder at kopiere. De andre lande kommer med nu. Det er godt, svarer Jeppe Kofod.

I Venstre fastholder udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, at partiet ønsker et stop for salget af våben til Tyrkiet, og at det også inkluderer en inddragelse af de 19 tilladelser, der er givet.

Hvor mange af dem, der stadig er gældende i dag, er uklart. DR Nyheder er i kontakt med Justitsministeriet for at få et svar på netop det spørgsmål.

læs hele artiklen

Sidens top

Før valget støttede S krav om, at kun bredt flertal kan sende Danmark i krig. Nu tøver regeringspartiet

Information d. 2/9 - 2019
af Rasmus Raun Westh

Skal danske soldater først kunne sendes i krig, når mindst to tredjedele af Folketinget støtter beslutningen? Regeringens støttepartier og Alternativet mener ja, og Socialdemokratiet har tidligere støttet ideen. Men efter at have overtaget regeringsmagten tøver Socialdemokratiet med at give et klart svar...

...Som i gamle dage

Ole Wæver, professor i International Politik på Københavns Universitet, kalder kravet om to tredjedeles flertal for »et forslag, der fortjener at blive taget alvorligt«.

»Det var jo underforstået, at det var sådan, man gjorde det frem til Irakkrigen. Ingen havde forestillet sig, at man kunne finde på at gå i krig med en så snæver margen. Så det vil være en formalisering at det, man engang troede gjaldt,« siger han.

»Man har jo ikke brug for Folketinget i en situation, hvor landet bliver angribet,« siger Ole Wæver. Forsvaret må ifølge den såkaldte kongelige forholdsordre altid forsvare Danmark mod et uventet angreb.

Læs hele artiklen.

Sidens top

 

Trumps mafiapolitik over for Iran er den største trussel mod verdensfreden

Berlingske d. 18/7 - 2019

Af Mogen lykketoft.

...Bevar fokus på skadevolderen

Metoden blev gennem årtier - under protest fra EU og resten af verden – brugt over for Cuba, men afviklet af Obama sidst i hans regeringsstid. Nu prøver Trump også i sit had til Obama at trampe Cubas åbning over for omverdenen itu med samme metoder som over for Iran og til stor skade også for de almindelige cubanere, der for tre år siden hyldede Obama under hans besøg i landet.

Iran reagerer nu mod USAs brud på atomaftalen ved at overskride grænserne for deres lagre af beriget uran, som de blev fastsat i den aftale, som Trump har revet i stykker. Det skal vi advare dem imod.

Men iranernes hensigt her er ikke at udvikle atomvåben, det er at skaffe sig noget at bytte med, der kan føre tilbage til 2015-aftalen. EU bør af al kraft fastholde aftalen, men ikke miste fokus på, at den egentlige skadevolder er Trump, og at de amerikanske sanktioner skal modarbejdes. Vi bør også afvise amerikanske krav om, at vi skal deltage i militære operationer i Irak og Syrien, der risikerer at være direkte eller indirekte bidrag den irrationelle Iran-politik.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Danmark kan bidrage til politisk dialog

DIIS d. 23/8 - 2019
af Jens Ringsmose & Sten Rynning

NATO’s forhold til Rusland er kørt fast og kan blive væsentligt forværret. Den politiske dialog er stort set forstummet. For at undgå et nyt våbenkapløb må NATO udvikle en fælles Ruslandspolitik; her kan Danmark spille en rolle, som nok er krævende, men vil være til vores fordel.

Når diplomater og officerer i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles for tiden bliver bedt om at beskrive alliancens relation til Rusland på kortform, er der navnlig to ord, der går igen: ”stalemate” og ”deadlock”. Forholdet er kørt godt og grundigt fast, mistilliden er massiv, og den politiske dialog praktisk talt forstummet.

NATO har på sin side gjort det krystalklart, at man under ingen omstændigheder vil genoplive præ-2014-relationen til Moskva, så længe Rusland opretholder besættelsen af Krim; samtidig tyder absolut intet på, at man i Kreml går med tanker om at reducere eller opgive den russiske tilstedeværelse på den omstridte halvø i Sortehavet...

? NATO bør udvikle en egentlig Ruslandspolitik for at revitalisere dialogen med Rusland. Det er tvingende nødvendigt, at NATO-landene bliver enige om, hvorvidt Rusland kan være en partner eller en rival.

? Danmark kan vinde goodwill og politisk kapital ved at påtage sig den krævende rolle som forandringsagent. Det vil kræve høje ambitioner og allokering af betydelige ressourcer.

? Vinduet er snært: den principielle vilje skal frem på NATO-topmødet i december 2019.

Læs hele artiklen

 

 

 

 

 

 

 

Mette Frederiksens forsalg



Mette Frederiksen vil have officiel definition på jødehad

Politiken d. 20/1 2020

Det skal stå klart for alle, hvad antisemitisme er, fastslår statsministeren, som vil indføre en decideret definition på begrebet...

...Udgangspunktet er to sætninger, som organisationen International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) nedfældede og vedtog i 2016. EU-Parlamentet vedtog kort efter at gøre brug af definitionen, men flere medlemslande, herunder Danmark, har endnu ikke gjort det...

Læs hele artiklen - kræver abonnement

Sidens top

1) Poya Pakzad


Hej alle

Dette opslag udtrykker mine private holdninger som borger. Opslaget er ikke udtryk for et fremtidigt Facebook-engagement fra min side. Så snart det er lagt op, logger jeg af igen, og der bliver ingen debat efterfølgende for mit vedkommende. Jeg håber dog, at I vil debattere sagen videre. Måske vil jeg lave teksten om til en artikel, hvis jeg får tid.

Det drejer sig om den nye antisemitisme-definition, som regeringen v. Mette Frederiksen har udtalt, at Danmark skal vedtage. Jeg mener, at denne definition, og den eksempelliste, der ledsager den, er dybt problematisk, åbner ladeporten for misbrug, og – på trods af indbyggede forbehold – risikerer at undergrave ytringsfriheden i Danmark, som den allerede har gjort det i flere af de lande, hvor den er vedtaget.

Jeg er ikke alene om min kritik, som jeg vil demonstrere i dette opslag. Den pågældende definition stammer fra International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA).

IHRA’s skrivelse rummer en arbejdsdefinition og en eksempelliste. Det er særligt eksempellisten, der indeholder flere problematiske elementer. Men lad os starte med selve definitionen.

Selve definitionen er det man kan kalde en tom betegner, der indleder med sætningen: “antisemitisme er EN BESTEMT opfattelse af jøder, som KAN udtrykkes som had mod jøder”. Der er som sådan intet odiøst i denne arbejdsdefinition, eller den citerede indledning. Problemet er i første omgang, at den er enormt vag.

Af samme grund har den britiske advokat, tidligere dommer og nuværende professor i jura ved Oxford universitet, Lord Justice Sir Stephen Sedley, der bl.a. beskæftiger sig juridisk med racediskrimination i England, sagt om arbejdsdefinitionen: ‘[it] fails the first test of any definition: it is indefinite’. Jeg deler Sedleys vurdering. I kampen mod antisemitismen er denne definition til sammenligning med andre, eksisterende definitioner alt for vag og ubestemt.

Sammenlign f.eks. IHRA’s definition med den definition, som bl.a. Anti Defamation League (ADL) arbejder med: “The belief or behavior hostile toward Jews just because they are Jewish. It may take the form of religious teachings that proclaim the inferiority of Jews, for instance, or political efforts to isolate, oppress, or otherwise injure them. It may also include prejudiced or stereotyped views about Jews.”

Der er ingen tvivl, om at det er svært, og noget nær umuligt, at sætte antisemitisme på formel, da antisemitismen, som enhver anden form for racisme, ikke er frosset i tid og sted, men i stedet udvikler sig i takt med, at verden forandrer sig. Ikke desto mindre mener jeg, at ADL’s definition er IHRA’s overlegen, og som sådan bedre egnet til at identificere og bekæmpe antisemitismen i samfundet.

IHRA’s arbejdsdefinition har været genstand for en del kritik, netop fordi definitionen er vag og ubestemt. IHRA lavede derfor en følgeskrivelse med en eksempelsamling, som vi vender tilbage til straks. I øjeblikket er IHRA-definitionen kun vedtaget af 9 ud af 33 medlemmer af IHRA. Og FN har som bekendt 193 medlemsstater. Det er altså ikke en definition, der er alment accepteret, selvom tilhængerne af definitionen gerne præsenterer den som en guldstandard. Med undtagelse af Frankrig, som allerede har vedtaget, at anti-zionisme er antisemitisme i separate love, har ingen af de lande, som har vedtaget definitionen, nøjedes med alene at vedtage arbejdsdefinitionen. De har alle helt eller delvist optaget eksempelsamlingen. Kun Frankrig har, som sagt, undladt at vedtage hele pakken.

Eksempellisten indeholder dybt kritisable elementer, efter min mening. Følgeskrivelsen rummer 11 eksempler på antisemitisme, hvoraf hele 7 ud af disse 11 eksempler omhandler forskellige former for kritik af Israel. Det, i sig selv, burde give anledning til skepsis. I selve IHRA-definitionen fremgår det imidlertid, at kritik af Israel ikke nødvendigvis er antisemitisk, men de eksempler som de frembringer, er stadig problematiske i netop den retning. I det følgende fremhæver jeg de eksempler, som jeg mener, er mest problematiske:

𝐄𝐤𝐬𝐞𝐦𝐩𝐞𝐥 𝟏. ”𝐃𝐞𝐧𝐲𝐢𝐧𝐠 𝐭𝐡𝐞 𝐉𝐞𝐰𝐢𝐬𝐡 𝐩𝐞𝐨𝐩𝐥𝐞 𝐭𝐡𝐞𝐢𝐫 𝐫𝐢𝐠𝐡𝐭 𝐭𝐨 𝐬𝐞𝐥𝐟-𝐝𝐞𝐭𝐞𝐫𝐦𝐢𝐧𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧, 𝐞.𝐠. 𝐛𝐲 𝐜𝐥𝐚𝐢𝐦𝐢𝐧𝐠 𝐭𝐡𝐚𝐭 𝐭𝐡𝐞 𝐞𝐱𝐢𝐬𝐭𝐞𝐧𝐜𝐞 𝐨𝐟 𝐚 𝐒𝐭𝐚𝐭𝐞 𝐨𝐟 𝐈𝐬𝐫𝐚𝐞𝐥 𝐢𝐬 𝐚 𝐫𝐚𝐜𝐢𝐬𝐭 𝐞𝐧𝐝𝐞𝐚𝐯𝐨𝐫”.

Efter min mening kan man sagtens mene, at jøder ikke bør have ret til national selvbestemmelse uden at være antisemit eller antisemitisk. F.eks. kan man være tilhænger af liberaldemokratiske stater og derfor principiel modstander af etno-religiøse stater. Det betyder ikke, at man er antisemit af den grund. Man kan være tilhænger af jøders ret til national selvbestemmelse, men samtidig være modstander af, at den jødiske stat indfinder sig på bekostning af den arabisk-palæstinensiske befolkning, der boede i området, inden de blev fordrevet. Det bliver man heller ikke antisemit eller antisemitisk af. Jeg mener heller ikke, at det er antisemitisk at mene, at Israel er et racistisk foretagende. Det er en faktuel vurdering, og den kan være mere eller mindre rigtig eller forkert, men det er ikke nødvendigvis et antisemitisk synspunkt.

Den velrenommerede israelske mainstream-historiker Benny Morris, skriver i hans standardværk om den israelsk-palæstinensiske konflikt, ’Righteous Victims’, at ”transfer [som er et andet ord for etnisk udrensning] var uundgåelig for – samt indbygget i – zionismen.” Ligeledes skriver den israelske forfatter, Ari Shavit, som fik strålende anmeldelser i Danmark, i hans seneste bog om konfliktens historie, My Promised Land: ”Hvis zionismen skulle realiseres, så kunne Lydda [en ryddet palæstinensisk by] ikke længere eksistere”.

Sagt med andre ord: Hvis Israels grundlæggelse hvilede på etnisk udrensning af palæstinenserne, så følger det, at man kan kalde realiseringen af jødisk selvbestemmelse i Palæstina for et racistisk forehavende. Det kan man være enig eller uenig med, men det er en faktuel vurdering af situationen. Man kan altså mene, at Israel er en ”racist endeavour” uden af den grund at være antisemit eller antisemitisk.

Palæstinenserne, og mange af de mennesker, der solidariserer med palæstinenserne, betragter stiftelsen af Israel, som et racistisk forehavende, idet stiftelsen fandt sted på ryggen af en etnisk udrensning af de arabiske palæstinensere, der boede i det område, der blev erklæret for Israel. Med en parafrase over Shavit: Hvis der skal være et Israel, kan der ikke samtidig være et Lydda.

Ideen om, at de palæstinensere, der betragter slutproduktet af deres egen fordrivelse og berøvelse, som et racistisk forehavende, er antisemitiske, er en komplet uholdbar skyldiggørelse af ofrene for etableringen af Israel. Men det er ikke desto mindre en mulig konsekvens af dette eksempel i IHRA’s eksempelliste.

𝐄𝐤𝐬𝐞𝐦𝐩𝐞𝐥 𝟐: ”𝐀𝐩𝐩𝐥𝐲𝐢𝐧𝐠 𝐝𝐨𝐮𝐛𝐥𝐞 𝐬𝐭𝐚𝐧𝐝𝐚𝐫𝐝𝐬 𝐛𝐲 𝐫𝐞𝐪𝐮𝐢𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐟 [𝐈𝐬𝐫𝐚𝐞𝐥] 𝐚 𝐛𝐞𝐡𝐚𝐯𝐢𝐨𝐫 𝐧𝐨𝐭 𝐞𝐱𝐩𝐞𝐜𝐭𝐞𝐝 𝐨𝐫 𝐝𝐞𝐦𝐚𝐧𝐝𝐞𝐝 𝐨𝐟 𝐚𝐧𝐲 𝐨𝐭𝐡𝐞𝐫 𝐝𝐞𝐦𝐨𝐜𝐫𝐚𝐭𝐢𝐜 𝐧𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧.”

Ideen om, at man er antisemit, fordi man stiller Israel over for en ”dobbelt standard”, er usaglig. Man kan (med rette) mene, at det er urimeligt og hyklerisk, at Israel bedes rette sig efter en højere standard end andre stater, men det betyder ikke automatisk, at de, der gør dette, er antisemitter. Nok er de galt afmarcheret, men at de ligefrem er motiveret af had, modvilje eller ringeagt over for jøder, er på ingen måder godtgjort.

Et spørgsmål rejser sig: Bliver Israel af sine kritikere faktisk stillet over for en højere standard end andre stater, der, ligesom Israel, systematisk overtræder Folkeretten og menneskerettighederne?

Efter min mening er dette ikke så udbredt, som det så ofte påstås. Påstanden er i øvrigt blevet efterprøvet flere gange, bl.a. af forskerne Marc Weller & Barbara Metzger ved Cambridge universitet. De konkluderer i en forskningsartikel ("Double Standards", 2002), at Israel, trods de mange fordømmelser, som landet får, ikke desto mindre nyder en "komplet international immunitet" fra de traditionelle pressionsmidler, der tages i brug over for stater, der systematisk eller jævnligt overtræder menneskerettighederne; begår "alvorlige overtrædelser af forbuddet mod at bruge magt"; eller forhindrer et "folks ret til selvbestemmelse." Problemet er altså ikke, at Israel udsættes for en dobbelt-standard, men at landet, på trods af en lang stribe af dokumenterede ulovligheder og overtrædelser, nyder komplet immunitet.

Spørgsmålet er også blevet undersøgt af Yoram Dinstein i bogen ’War, Aggression and Self Defense,’ og af David Cortright & George A. Lopez, i bogen ’The Sanctions Decade: Assessing UN Strategies in the 1990s.’ Af disse undersøgelser fremgår det, at lande som overtræder menneskerettighederne og Folkeretten typisk gøres til genstand for diverse sanktioner, våbenembargo, fredsbevarende tropper, osv. Det gjorde sig f.eks. gældende over for Bosnien, Irak, Rwanda, Østtimor, m.v. Hvis der altså findes en ”dobbelt-standard”, så er det, at Israel faktisk er det eneste land, der har ført en halvt århundredes lang militær besættelse fuldstændig omkostningsfrit (ingen af de midler, der traditionelt tages i anvendelse, er blevet taget i anvendelse over for Israel). Dette er den reelle ”dobbelt standard”, efter min mening. At beskytte en specifik stat imod bestemte former for kritik er i øvrigt også en slags ”dobbelt standard”.

Hvorom alting er, så kan man sagtens være særligt optaget af Israel, og derfor komme for skade at stille Israel over for en højere standard. Det bliver man ikke antisemit eller antisemitisk af. Hvis man elsker Israel, kan man også stille strengere krav til landet, end man gør over for andre lande, som man ikke har samme kærlighed til. Hvis man har varme relationer og handelsforbindelser til Israel, kan man ligeledes stille strengere krav til dem. Der er intet i en sådan disposition, der automatisk gør, at man er antisemit eller antisemitisk.

𝐄𝐤𝐬𝐞𝐦𝐩𝐞𝐥 𝟑: ”𝐃𝐫𝐚𝐰𝐢𝐧𝐠 𝐜𝐨𝐦𝐩𝐚𝐫𝐢𝐬𝐨𝐧𝐬 𝐨𝐟 𝐜𝐨𝐧𝐭𝐞𝐦𝐩𝐨𝐫𝐚𝐫𝐲 𝐈𝐬𝐫𝐚𝐞𝐥𝐢 𝐩𝐨𝐥𝐢𝐜𝐲 𝐭𝐨 𝐭𝐡𝐚𝐭 𝐨𝐟 𝐭𝐡𝐞 𝐍𝐚𝐳𝐢𝐬”

Det kan være forkert, ufølsomt og usagligt at sammenligne israelske politikker med Nazitysklands politikker, men det er altså heller ikke antisemitisk i sig selv. Når f.eks. Holocaust-efterkommeren, professor Sara Roy, fra Harvard Universitet, drager paralleller mellem Israels politikker og Nazityskland, så er hun da ikke af den grund antisemit. Måske er hun galt afmarcheret, urimelig eller noget tredje, men ikke nødvendigvis antisemit. Noget sådan skal demonstreres, ikke dekreteres.

Folk drager nazi-paralleller af mange forskellige grunde. Nogle gør det, fordi de mener, at de har ret i deres sammenligning. Andre gør det for at mobilisere den folkelige afsky over for Nazitysklands forbrydelser i forsøget på at gøre opmærksom på Israels forbrydelser over for palæstinenserne. Måske er det forkert, men hvorfor i alverden skulle det være antisemitisk? Måske kan kultiverede europæere nære afsmag for den slags retoriske overdrivelser, men det er ikke antisemitisk af den grund. Ikke to punkter i historien er identiske. Der er altid forskelle, sommetider ligheder. Fortidens uhyrligheder burde imidlertid sensibilisere os over for brutalitet, uanset hvor den finder sted. Det kan vi ikke, hvis vi per dekret ikke må bruge fortiden som advarsler for nutiden, fordi nogen har bestemt, at det er antisemitisk eller forbudt af andre grunde. At forbyde folk at drage sammenligninger, er samtidig et forbud mod at drage moralske lektioner af historien.

**
Som sagt er jeg ikke alene om min kritik af IHRA’s eksempelliste. I det nedenstående oplister jeg en lang række af instanser og kilder, der har rejst kritik og advaret mod optagelsen af definitionen og eksempellisten:

• En af USA’s førende borgerretspolitiske organisationer, The American Civil Liberties Union (ACLU), skriver: “[It] risks chilling the free speech of students on college campuses, and is unnecessary to enforce federal law’s prohibition on harassment in education. (…) Unfortunately, the proposed bill risks chilling constitutionally protected speech by incorrectly equating criticism of Israel with anti-Semitism.” Link

• En af Englands førende borgerretspolitiske organisationer, The AGM of Liberty, skriver: ”the guidance that is attached to the definition conflates criticism of Israel with antisemitism (...) the definition is being interpreted as saying that to describe Israel as a state practising apartheid, or to call for Boycott or Sanctions to be applied in defence of Palestinian rights, is an inherently antisemitic act that should be prohibited (...) the definition is being cited in attempts to deter, obstruct or prevent events that are critical of Israel, or support the legitimate rights of Palestinians (...) by blurring the previously clear understanding of the nature of antisemitism, the IHRA definition risks undermining the defences against it; and that the definition’s conflation of antisemitism with criticism of Israel and legitimate defence of the rights of Palestinians is a threat to freedom of expression”. Link

• Et af Englands førende forskere i antisemitisme, Antony Lerman, skriver: ”Not only is there now overwhelming evidence that it’s not fit for purpose, but it also has the effect of making Jews more vulnerable to antisemitism, not less (…) We should no longer be quibbling over the dodgy nature of some of the examples in the counterproductive explanatory text that follows the IHRA definition, in a futile attempt to reconcile adoption of the definition with protecting the last vestiges of freedom of speech about Israel-Palestine. We should rather be telling the unvarnished truth: no definition ever saved a Jew from experiencing antisemitism. It’s time to abandon this tainted and deeply flawed text and instead seek to codify and implement far more widely, commensurate with the danger racism poses today, the tried and tested methods of combatting racism developed by anti-racist groups on the front lines of this struggle.” Link

• En af de personer, der medvirkede til udarbejdelsen af selve IHRA-defintionen, er selv ret kritisk over for konsekvenserne af definitionen i dag: ”This order is an attack on academic freedom and free speech, and will harm not only pro-Palestinian advocates, but also Jewish students and faculty, and the academy itself.” Link

• Professor ved Hebrew University og historiker ved Warsaw Ghetto Museum, Daniel Blatman, kalder definitionen “skandaløs”: ”The most prominent example is the scandalous document IHRA approved in May 2016 on the definition of anti-Semitism. It states that an anti-Semite is anyone who denies the Jewish people’s right to self-determination by claiming that Israel is a racist enterprise; anyone who applies double standards to Israel by asserting that it must act in a way that isn’t demanded of other democracies; or anyone who compares Israel’s current policies to those of the Nazis.” Link

• Historiker over britisk jødedom, Geoffrey Alderman, oplister en lang lække begrundelser for, hvorfor definitionen er forfejlet. Link: https://jewishtelegraph.com/alderman.html

Jeg kunne fortsætte, men lader det blive ved dette.

Hvis I ønsker at læse om, hvordan denne definition allerede er blevet misbrugt til at lukke munden på kritikere af Israels fremfærd, så anbefaler jeg, at I skimmer denne. Den er bestemt ikke udtømmende, men det er et fint sted at starte: Link

Jeg håber, at i læser den ovenstående tekst generøst. Mit ærinde er ikke at forpurre kampen mod antisemitismen. Antisemitismen skal bekæmpes, hvor end den manifesterer sig, om det så er på højrefløjen, venstrefløjen, blandt muslimer, kristne, kvinder, mænd, osv. Det er et ansvar, vi alle deler. Det er en kamp, der skal tages uden forbehold, påpasselig tavshed eller selviscenesat omsvøb.

Tak for at læse med. Og del, hvis du er enig.



2)Maja Gildin Zuckerman

Forsker afviser Mette Frederiksen: Antisemitisme fandtes i Danmark længe før den muslimske indvandring


Politiken d. 24/1 - 2020

Den nedslående sandhed er, at den europæiske antisemitisme har eksisteret i mere end et århundred. Længe før at der for alvor kom muslimsk indvandring til Danmark...

...At ville bekæmpe had og diskrimination mod en af Danmarks ældste minoriteter kan kun ses som et positiv tiltag. Alligevel ser jeg tre overordnede problemer ved statsministerens analyse.

For det første er det uklart, hvad hun bygger sine formodninger om antisemitisme i de førnævnte grupper på...

Læs hele artiklen - kræver abonnement

3)Pelle Dragsted: »Statsministeren mangler dømmekraft, når hun kalder venstrefløjen antisemitisk«


Politiken d. 23/1 - 2020

Mette Frederiksen skyder ved siden af, når hun beskylder den yderste venstrefløj for at være antisemitisk, siger Pelle Dragsted. Det Jødiske Samfund er dog enig i statsministerens kritik...

...Grunden til at jeg reagerer er, at hun jo peger på venstrefløjen som om den skulle udgøre en særlig trussel over for danske jøder. Og det mener jeg er fuldstændig udokumenteret. Jeg kan ikke komme på et eneste eksempel, hvor en hadforbrydelse mod jøder havde baggrund på venstrefløjen«, siger Pelle Dragsted. ..

...Definitionen er tidligere blevet kritiseret af det danske medlem af Europaparlamentet, Margrethe Auken fra SF. Hun er bekymret for, at enhver kritik af staten Israel vil kunne blive betragtet som antisemitisme.

»Skarp kritik af Israel er nødvendig, og den deles af mange jøder både her og i Israel. De er da ikke antisemitter«, skrev Margrethe Auken onsdag på Twitter.

Det frygter Pelle Dragsted dog ikke. Han hilser regeringens handlingsplan mod antisemitisme velkommen og påpeger, at det er noget, »Enhedslisten har ønsket i årevis«. Som han læser definitionen, forhindrer den ikke kritik af eksempelvis den israelske regerings besættelse af palæstinensiske områder...

Læs hele artiklen - kræver abonnement

Sidens top

Jeppe Kofod kunne have kaldt en spade for en spade. I stedet fik han en lunken debut

information d. 17/7 - 2019

...I sin debut på EU-udenrigsministrenes rådsmøde i Bruxelles mandag mente Kofod, at EU bør sende »et stærkt signal« til Iran om at »overholde dets forpligtelser« i den kuldsejlede atomaftale...

...Selv hvis EU havde politisk mod til at sætte Trump stolen for døren, vil europæiske virksomheder ikke have råd til at følge op: Irans andel af den globale samhandel med EU udgør allerhøjst én procent, hvor den europæiske samhandel med USA er omkring 32-33 procent.

Money talks. Det ved Jeppe Kofod også, men det havde klædt ham at sige det højt.

Læs hele artilen.

Sidens top

 

Danmarks militærudgifter ligger i top i NATO

Arbejderen d. 12/7 -2019

Hver eneste dansker betaler 5168 kroner årligt til militæret
Danskerne er blandt dem, der betaler mest til militæret målt per indbygger i samtlige NATO's lande. Og de kommende år stiger det tal på grund af forsvarsforliget, der afsætter 12,8 milliarder ekstra kroner til militæret, så der er råd til blandt andet at købe nye kampfly.

Danmark er et af de NATO-lande, der bruger flest penge på militæret målt per indbygger. Det viser NATO's seneste oversigt over medlemslandenes forsvarsbudgetter.

Hver eneste dansker betaler hvert år 5168 kroner til militæret. Det er en stigning på mere end 1000 kroner siden 2015, hvor hver dansker betalte 4025 kroner til militæret.

Dermed ligger Danmark helt i top, når det gælder om at bruge penge på militæret. Danmark ligger langt over de 3304 kroner, de europæiske NATO-lande i gennemsnit bruger på militæret.

Kun USA, Storbritannien og Norge bruger flere penge på militæret målt per indbygger end Danmark...

...Forsvarsforliget afsætter 12,8 milliarder kroner ekstra til militæret frem mod år 2023, hvor det danske militærbudget ventes at nå op på 28,7 milliarder kroner.

Læs hele artiklen

Nato artikkel

Læs NATO opgørelse

Sidens top

 

USA vil have danske soldater til Syrien og sætter regeringen i et stort dilemma

Politikken d. 9/7 - 2019

USA vil have soldater fra blandt andet Danmark til at afløse amerikanske soldater i det nordøstlige Syrien, erfarer Politiken. Det vil sætte Danmark i en klemme mellem Tyrkiet og USA, men Socialdemokratiets forsvarsordfører er positiv.

Den nye socialdemokratiske regering og det nyvalgte folketing står over for en svær beslutning, efter at USA har bedt Danmark og en række andre lande om at sende soldater til det nordøstlige Syrien. Området kontrolleres af kurdiske oprørssoldater.

Hverken Udenrigs- eller Forsvarsministeriet ønsker at kommentere den amerikanske henvendelse, der ifølge Politikens oplysninger blev drøftet på et møde i Udenrigspolitisk Nævn i sidste uge. Politiken erfarer fra en række kilder tæt på processen, at USA blandt andet vil have danske specialstyrker fra Jægerkorpset og Frømandskorpset til området. De danske specialstyrker har igennem nogen tid arbejdet med planlægningen...

...Tyskland har afvist en lignende anmodning fra USA, som den amerikanske topdiplomat James Jeffrey offentliggjorde fredag i flere interview med tyske medier. Han oplyste, at USA ud over Tyskland havde bedt Storbritannien, Frankrig og en række andre lande fra koalitionen mod Islamisk Stat om at sende styrker til området, så USA kan trække sine tropper hjem...

Læs hele artiklen.

Sidens top

 

I dansk udenrigspolitk er man åbenbart ligeglad med de mennekser, der bor i de pågældende lande som udsættes for en ødelæggende krig.

Danmark er først og fremmest gået i krig for at imødekomme USAs ønsker.

Aftale om en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan

Link

Den daværende Venstre-regering besluttede i juni 2016 – sammen med K, DF, LA og Alternativet – at gennemføre en udredning af det "... historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse".

Forsker har fået adgang til hemmelige dokumenter om Danmarks forsvar under Den Kolde Krig: Staten var klar til at afskære 95 procent af befolkningen fra at tale i telefon.

Under Den Kolde Krig gik det op for politikerne, at det danske samfund kollapser, hvis fjenden får held til at lamme telefonnetværket eller postvæsenet. Derfor iværksatte de omfattende planer for at sikre kommunikationssystemer mod atomkrig, viser ny forskning. I dag har vi glemt at beskytte vores kommunikation, siger forskeren bag...

...For eksempel blev det besluttet, at det ikke nødvendigvis var alle danskere, som fortsat skulle have tilladelse til at kommunikere via telefonen, hvis landet blev angrebet.

Forventningen var, at militæret og de centrale myndigheder i staten ville få et større behov for at kommunikere, og at netværket ikke nødvendigvis ville have kapacitet nok til at servicere både statsapparatet og alle danskere. I al hemmelighed gjorde telefonselskaberne det derfor muligt at afskære 95 procent af abonnenterne på langt de fleste telefoncentraler fra at tale i telefon.

»Der blev lavet lister over, hvilke abonnenter der var vigtige i hvilke områder. Det foregik helt nede på telefonniveau. Hvem må tale i telefon, og hvem må ikke«, fortæller forskeren.

»Staten gik virkelig langt i sine forberedelser«...

Læs hele artiklen

Sidens top


Forsvarsplanlægning i NATO

forsvarsministeriet d. 3/4 - 2019

Vurdering af Danmarks bidrag til NATO og forsvarspolitiske indsats
Som et værktøj for forsvarsplanlægningen udarbejder NATO en årlig opgørelse over NATO-landenes evne til at omsætte forsvarsbudgetter og investeringer til relevante kapabiliteter og bidrag til internationale operationer. Der laves en opgørelse for hvert medlemsland. Opgørelserne udarbejdes for at give NATO et samlet billede af, hvordan medlemslandene prioriterer samt anvender deres ressourcer og kapaciteter.

se siden

 

B 70 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod eksport og salg af våben, dele til våben og krigsmateriel til lande, der krænker menneskerettighederne alvorligt.

1. behandling den 28-02-2019

Af: Eva Flyvholm (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet

Se debatten

Sidens top

 

Forskere bag krigsudredning fraråder ny Irak-kommission

Information d. 6/2 - 2019

...Kort efter forskernes offentliggørelse af krigsudredningen tirsdag i denne uge efterspurgte Enhedslisten, Alternativet, SF og De Radikale en kommissionsundersøgelse for at komme til bunds i historien.

Skal det kunne lykkes efter et valg, kræver det som minimum støtte fra Socialdemokratiet, som endnu ikke har taget stilling i sagen.

Men når de to forskere fraråder en sådan kommission, gør det indtryk, lyder det fra Socialdemokratiets forsvarsordfører, Nick Hækkerup.

- Vi noterer selvfølgelig, at de, der har stået for udredningen, mener, at en kommission ikke vil give meget merværdi, siger han og kvitterer for, at forskerne i hans optik har afleveret en krigsudredning med "betydelig substans".

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Per Stig Møller erkender og beklager fejl efter krigsrapport

Information d. 6/2 - 2019

...Efter at have læst rapporten til ende, erkender Per Stig Møller over for Politiken, at de ansvarlige ministre burde have opdaget skred i formuleringer om Iraks mulige masseødelæggelsesvåben.

- Hvis der er sket en skridning i formuleringerne, hvor grundoplysningerne får en anden karakter, så er der sket fejl, og det er forkert, siger han til Politiken.

- Man skulle enten have opretholdt den oprindelige formulering eller underbygget den nye strammere formulering med oplysninger om, hvorfor der er sket et karakterskift.

Han kalder det "beklageligt", hvis formuleringer er blevet strammet, og Folketinget ikke har fået retvisende oplysninger...

læs hele artiklen

Sidens top

 

Orientering

Du kan podcaste Orientering fra d. 5/2 - 2019

Danmark er først og fremmest gået i krig for at imødekomme USAs ønsker. Det viser den længe ventede udredning af baggrunden for Danmarks deltagelse i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak. Den viser blandt andet også, at Folketinget ikke har fået alle vigtige oplysninger. Vi taler med flere af eksperterne bag undersøgelsen.

Link

Sidens top


Uvildig udredning

af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan.'

Kæbenhavns Universitet februar 2019

Den 25. maj 2016 indgik et flertal i Folketinget en aftale om at iværksætte en uvildig udredning af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden.

Udredningen er netop offentliggjort og kan downloades som pdf

Link til pf - filer mm.

Sidens top

 

Udredning om Danmarks krige

Arbejderen d. 5/2 - 2019

VK-regering tilbageholdt oplysninger forud for Irak-krig
Fogh-regeringen tilbageholdt vigtige oplysninger for Folketinget forud for Irak-krigen. Det betød, at Folketinget fik et "ufuldstændigt billede" af situationen, konstaterer to forskere.

Fogh-regeringen tilbageholdt oplysninger for Folketinget forud for beslutningen om gå i krig i Irak.

Det konkluderer de to forskere, Rasmus Mariager fra Saxo-Instituttet og professor Anders Wivel fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, i deres udredning af beslutningsgrundlaget for Danmarks krige i Kosovo i 1998, Afghanistan i 2001 og Irak i 2003.

Udredningen blev offentliggjort i dag, og fylder mere end 2000 sider fordelt på fire bind.

LÆS OGSÅ: Stækket krigsudredning udkommer i dag

"Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen "strammede" oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede af situationen", skriver forskerne i deres udredning.

Forskerne nævner blandt andet spørgsmål om Iraks masseødelæggelsesvåben.

"FE's (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) vurderinger om, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak havde våben, ændredes til statsministerens sikre erklæring om, at 'det er noget, vi ved'", skriver forskerne.

Og overfor Udenrigspolitisk Nævn forklarede regeringen, at det juridiske grundlag for krigen i Irak var i orden – på trods af, at der internt i regeringen var en opfattelse af, at grundlaget byggede på "et politisk skøn".

Regeringen fortalte heller ikke Folketinget, at USA's mål i Irak-krigen var regime-skifte, konstaterer forskerne.

Minister skal i samråd

Udredningen får nu Enhedslisten til at indkalde udenrigsminister Anders Samuelsen i samråd.

– Det står nu helt tydeligt, at Fogh-regeringen tilbageholdte oplysninger op til Irak-krigen, og at sandheden blev fordrejet overfor Folketinget. Det er en alvorlig skandale og skal undersøges til bunds. Derfor skal vi have en kommissionsundersøgelse, der kan indkalde vidner og stille de ansvarlige til ansvar, siger Enhedslistens udenrigsordfører Eva Flyvholm.

Hun uddyber:

– Forskerne peger på, at Danmarks krige mest af alt har handlet om at følge USA, og at der er noget systematisk galt med de politiske beslutningsprocesser. Det er bestemt et billede jeg kan genkende, og det er jo åbenlyst katastrofalt, fordi krigene ikke alene har kostet mange danske soldater livet, men også titusinder af civile.

SF kalder det "rystende", hvor lidt skiftende regeringer har inddraget Folketinget i beslutningerne om dansk krigsdeltagelse, og kræver også en kommissionsundersøgelse.

En håndfuld går i krig

Efter at have været igennem de tusindvis af dokumenter, som omhandler beslutningerne om at sende Danmark i krig, står det klart for forskerne, at det er en meget lille gruppe mennesker, der træffer afgørelsen.

– Jeg er overrasket over, hvor få mennesker, der reelt afgør, om Danmark går i krig, siger undersøgelsesleder Rasmus Mariager.

– Det er reelt kun en håndfuld folk, nemlig statsministeren, udenrigsministeren og et par topembedsmænd, der i dialog med USA beslutter at gå i krig. Jeg er overrasket over, hvor få principielle overvejelser man gør sig, inden man går i krig. Jeg er overrasket over, hvor langt inde i forhandlingerne man er, inden man orienterer Udenrigspolitisk Nævn, og hvor få kritiske spørgsmål der bliver stillet i nævnet.

Det er især forholdet til Danmarks allierede i USA og NATO, der er drivende for, om politikerne sender Danmark i krig.

– Det er et spørgsmål om alliancehensyn mere end om humanitære hensyn. Solidaritet med USA var afgørende for beslutningen om at sende Danmark i krig i Afghanistan. Det er påfaldende, når man læser de interne dokumenter, at forholdene i Afghanistan spillede nærmest ingen rolle, lyder det fra Rasmus Mariager.

Sidens top

 

Analyse: Taksøes udredning lægger op til hårde valg... og fravalg
Skal Danmark være en humanistisk stormagt som Norge? Nej, mener statsminister Lars Løkke Rasmussens ’gransker’.

Politiken d. 7/5 - 2019

Kun for abonnenter.

Derfortælles om hvordan en 27 årig sydsydaner oplever kriges værste rædsler...

...Ifølge Peter Taksøe-Jensen gav det god mening, at hans chef – udenrigsminister Kristian Jensen – for nylig var i Burkina Faso, hvor Danmark blandt andet arbejder på at mindske mødredødeligheden. Her har vi en særlig ekspertise, sagde han på et debatmøde, som Politiken og Borups Højskole havde arrangeret i denne uge.

I et interview med Politiken udpegede han derimod Sydsudan, Somalia, Gaza og Vestbredden som områder, vi bør trække os fra...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Forskere: Få personer afgjorde, at Danmark skulle gå i krig

DR d. 6/2 - 2019

To forskere har i dag præsenteret en undersøgelse af, hvorfor Danmark gik ind i krige i Kosovo, Afghanistan og Irak.

I maj 2016 besluttede et flertal i Folketinget, at der skulle laves en såkaldt krigs-udredning.

I krigs-udredningen skulle to forskere undersøge, hvorfor Danmark besluttede at gå ind i krige i Kosovo, Irak og Afghanistan i perioden fra 1999 til 2003.

Krigs-udredningen blev offentliggjort på et pressemøde i dag. Her sagde forskerne, at det var få mennesker, der afgjorde, at Danmark skulle gå i krig...

...Krigs-udredningen om krigsdeltagelsen i de tre lande

Krigen i Kosovo
I 1999 besluttede Danmark at sende soldater til Kosovo.
I offentligheden sagde regeringen, at der var tale om en humanitær indsats.
Men internt i regeringen handlede det også om, at Danmark ville være imødekommende overfor Nato.

Krigen i Afghanistan
I 2001 gik Danmark ind i Afghanistan sammen med USA.
Ifølge krigs-udredningen skyldtes det, at Danmark ønskede at støtte USA, mens forholdene i Afghanistan stort set ikke spillede nogen rolle.

Krigen i Irak
I 2003 gik Danmark ind i Irak sammen med USA og Storbritannien.
Den grundlæggende årsag var, at man mente, at Irak havde såkaldte masseødelæggelsesvåben.
Ifølge krigs-udredningen overdrev regeringen, hvor sikre oplysningerne om disse våben var.
Regeringen undlod også at tale om, at den vidste, at USA gik ind i Irak for at vælte Iraks daværende diktator, Saddam Hussein.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Forsvarets Efterretningstjeneste: Stadig risiko for terror, men cyberangreb er den største trussel

Forsvarets Efterretningstjeneste mener, at cyberangreb er blevet en større trussel end Rusland og terrorisme.
Berlingske d. 19/12 - 2017

... ifølge FE-chef Lars Johan Findsen har it-angreb på danske myndigheder og virksomheder overtaget rollen som den største fare for landets sikkerhed...

...»Rusland fortsætter sin militære oprustning i den vestlige del. Det er dog usandsynligt, at Rusland vil risikere en direkte konfrontation mod Nato,« siger Lars Johan Findsen...

læs hele artiklen her.

Sidens top

 

Sikkerhedpolitiske vurderinger

Efterretningsmæssig Risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste

samler et billede af de vigtigste trusler, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed i et op til tiårigt perspektiv.

Hent fil.

Link til siden

Sidens top

 

Udenrigsministerens redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2017-2018. D. 12/10 - 2017

Debatten

Redegørelsen som fil.

Link til redegørelsen

Sidens top

 

FE 1967 - 2017– fra militærvarslingstjenestetil udenrigs-efterretningstjeneste

Link til rapport

 

En bæredygtig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik

af riko.nu | jun 12, 2017 | Aktuelt, Danmarks Udenrigspolitik |
Læs rapporten i dens helhed her – eller i form af et kortere resumé. Udenrigspolitisk Gruppe fra RIKO vil hermed præsentere den første version af en rapport, hvis endelige version følger senere i 2017, om en anden tilgang til dansk udenrigspolitik. Fokus for...

Link til Riko om emnet

Rapporten som fil

Rapporten i kort udgave.

Sidens top

 

Danske fly risikerer at ramme civile som bombeskjold i Syrien

OLFI, nyheder, bagrund, analyser og debat om dansk forsvars - og sikkerhedspolitik af Peter Ernstved Rasmussen d. 15/6 - 2016

...Steen Kjærgaard er major og militæranalytiker på Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ifølge ham kan der være særlige situationer, hvor man i værste fald godt kan leve med civile tab for at opnå et militært mål.

”Når man fører væbnet konflikt, skal man altid vurdere lovligheden i militære mål og afveje proportionaliteten. Hvis det militære mål opvejer risikoen for skade på civile, kan man inden for krigens love godt løbe risikoen for det, som amerikanerne kalder ”collateral damage” – hvilket vil sige utilsigtede skader med civile ofre. Spørgsmålet er så, om vi kan tåle at se billeder af det,” siger Steen Kjærgaard...

...”IS udnytter civilbefolkningen og bruger den som bombemål. De placerer deres styrker og lægger deres produktion af bomber op ad skoler og sygehuse i tæt bebyggede områder. Konfliktens karakter og de militære mål blandt civile kan betyde, at vi kommer til at udnytte krigens love helt ud til grænsen. Retfærdigvis skal det siges, at vi har prøvet det før med succes, da vi bombede mål i Tripoli under krigen i Libyen og ramte meget præcist uden skader på civile,” siger Steen Kjærgaard...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Det ender ikke godt i Irak og Syrien

DIIS d. 21/9 - 2015

Vores aktivistiske udenrigspolitik er baseret på, at de lande, vi kæmper i, bliver til bedre og mere demokratiske steder. Men den drøm er efterhånden blevet til et mareridt.
Helle Malmvig & Mikkel Vedby Rasmussen

Uanset hvilket scenario man forestiller sig for slutspillet i Syrien eller Irak, ender det ikke på en måde, hvor de 4,3 millioner mennesker, der i dag er flygtet fra Syrien, kan regne med, at der er et hjem og et liv at vende hjem til, og ingen af de mange millioner fordrevne i Irak kan regne med, at deres regering vil evne at samle stumperne op og bygge et demokratisk og velfungerende Irak.

Disse dystre udsigter er den største forhindring for at formulere en dansk strategi for Mellemøsten. For danske politikere, embedsmænd og officerer holder ikke af at skrive dansk strategi i mol; de foretrækker en mere munter rytme, der lover, at når enden er god, er alting godt.

Siden Danmark i 1991 sendte en korvet for at deltage i Irakkrigen, har landet været involveret i en lang række felttog i Mellemøsten. Når man i dag ser tilbage på dem, synes det åbenbart, at de var en del af en samlet indsats i Mellemøsten...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

FN’s 60. Generalforsamling2005Instruktion for den danske delegation

Udenrigsministeriet d. 25. august 2005

Klik her