Godt 16 timer var politikerne i gang i Folketingssalen: Her er fire nedslag i åbningsdebatten
DR d. 4/10 - 2024
Link til artiklen
EUs terrorliste
Jeg fandt ikke EU dokumentation for at PFLP er en terror organisation.
Under sin tale ved Folketingets åbningsdebat sagde statsminister Mette Frederiksen, at vi aldrig må acceptere antisemitisme, og at "vi skal bekæmpe den alle steder vi møder den".
- Det undrer mig, at der ikke er en større forargelse i vores land mod det her. Hvor er demonstrationerne mod det? Hvor er demonstrationerne for det jødiske mindretal?
Sådan lød det blandt andet fra Statsministeren på talerstolen.
- Hvor er det folkelige oprør, hvor er de unge på gaden over at de eneste i vores land, der hver dag går i skole under politibeskyttelse, det er jødiske børn.
Hvor er de konkrete hendlese af forfølgelse af det jødiske mindretal og hvor lidt har Mette F gjort for det muslimske mindretal, som i den er udsat for forfølgelse.
Det er dobbeltmoral der vil noget.
og hvor er Mette F. fordømelse af aparheid og folkemordet i palæstina. Hun følger i den grad USA
Link til artiklen
Danmark skifter kurs: Indfører »meget restriktiv« linje for militær eksport til Israel
Information d. 5/4 - 2024 af Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen
Implikationerne af beslutningen er foreløbig uklare. Udenrigsministeriet kan ikke umiddelbart svare på, om den nye linje vil få konsekvenser for danske virksomheders eksport til Israels F-35-kampfly
kræver abonnement
Link til artiklen.
Det vil Danmark i FN’s Sikkerhedsråd
– med Louise Riis Andersen,
Højtryk, som udgives af Globalnyt
Danmark vil arbejde for respekt for Folkeretten i FN’s Sikkerhedsråd. Det og forsøget på at finde nye veje til beslutninger i det dybt splittede Sikkerhedsråd står øverst på prioriteringslisten, når Danmark næste år ventes at kunne sætte sig ved det runde bord. Gæst: Louise Riss Andersen, chefrådgiver i Udenrigsministeriet Lyddesign: Jonas Johs Andersen Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk
Danmark er stort set sikker på at blive valgt til sommer.
Danmark ønsker at være brobygger i Sikkerhedsrådet.
Danmark ønsker at prædike mindre og lytte mere.
Danmark har inden valget fremhævet en tværgående og 3 områder:
Tværgående: forsvare den internationale orden / folkeretten / FN -pagten.
Danmark har inden valget fremhævet 3 tematiske mærkesager
Tilpasse sikkerhedsrådet krisehåndtering og konfliktforebyggelse til en ny virkelighed
Klimaforandringernes effekt på fred og sikkerhed.
Kvinders deltagelse i forhandlinger for Fred og sikkerhed
Lyt i Apple Podcasts.
S-profil: Danmark skal ignorere domme fra menneskerettighedsdomstol
DR d. 16/8 - 2024
Personer på tålt ophold må i fængsel, indtil de tør rejse hjem til tortur ifølge socialdemokratisk ordfører.
Danmark skal have lov at føre sin egen udlændingepolitik og ignorere dommerne ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de siger, at vi ikke kan udvise en kriminel udlænding, der kan risikere tortur i hjemlandet.
Det er budskabet fra folketingsmedlem Rasmus Stoklund (S) i en ny bog, der ser på de domme, som er gået Danmark imod. Han er ikke bange for, at det får negative konsekvenser for Danmark at ignorere domme.
- Virkeligheden er, at himlen falder ikke ned over os, hvis vi ikke følger alle dommene, siger han til Jyllands-Posten i et interview.
Han er medlem af regeringspartiet Socialdemokratiet, men taler ikke på vegne af regeringen.
Han henviser i bogen til flere danske jurister, der har beskrevet, at dommerne er blevet mere aktivistiske og politiske i deres afgørelser...
Læs artiklen i DR
PET ser konspirationsteoretikere som en trussel: Særligt online bliver misinformation spredt
DR d. 21/3 - 2024 AF
Silas Bay Nielsen,
Mille Vejen Vig Fich,
Thomas Tjaerandsen
Følelse af ensomhed og eksklusion af samfundet er en af årsagerne til, at nogle vælger at gå imod myndighederne, siger forsker....
....Voksede sig større under corona
Det kommer ikke bag på Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, at PET igen i år har antimyndighedsekstremisme med i sin trusselsvurdering...
...– eksempelvis krigen i Ukraine og klimaforandringer, og at personerne i miljøerne typisk ønsker at være imod det etablerede system. Desuden tilhører personerne ikke en særlig politisk fløj.
- Det rækker ud over det klassiske skel mellem højre og venstre, så det er folk på tværs af det politiske spektrum, siger han...
Det må betyde at hvis man mener at covid 19 vaksinerne ikke er grundig nok afprøvede inden de bliver sendt ud går man imod fakta.
Hvis man går ind for konfliktløsning i stedet for krig går man imod myndighederne.
Sådanne synspunkter er åbenbar farlige.
Hvad er det dog for en gang diktatur man er ved at indføre ad bagvejen.
Jeg kan dog ikke finde ovestående synspunkter i FEs raport.
Link til rapport
Læs hele artillen
Officer efter 30 år i forsvaret: ”Danmark skal investere i fred”
Globalnyt d. 13/3 - 2024
Officer efter 30 år i forsvaret: ”Danmark skal investere i fred”
...Danmarks militære tankegang er slået fejl
Efter tre årtier, hvor Danmark har sendt flere end 30.000 soldater i krig, er der behov for at gentænke vores strategi, mener Jan Werner.
”Vi er en af de mest krigeriske nationer i verden. Vi er nogle af dem, der har deltaget i flest krige efter 9/11. Det tragiske er, at der ikke er skabt fred der, hvor vi har sendt vores soldater hen. Afghanistan, Libyen, Syrien, Irak… jeg kan bare konstatere, at Danmark ikke er lykkedes på det område.”...
...Militarisme derimod, forklarer han, betyder at man anskuer politiske løsninger gennem en militær optik.
”Man ser en nødvendighed i at anvende militæret. Nogle lande har en stor grad af militarisering uden at være militaristiske, fordi man ikke synes, at man skal anvende militæret. I Danmark er der en lav grad af militarisering, men en høj grad af militarisme. Gennem tiden har vi fået mere tiltro til det militære virkemiddel og ønsker faktisk at løse udenrigspolitiske problemer med militære værktøjer.”...
...”Vi kunne være dem med flest fredelige politiske, diplomatiske løsninger at tilbyde Zelenskyj. Vi kunne være dem, der hjælper ham med at få en fredelig udgang af krigen. Vi kunne være dem med flest fredsforskere per indbygger.”...
Link til artilen
Regeringen vil låne og spare for at løfte Forsvaret med 50 milliarder
Altinget d. 12/3 2024 af Andreas Krog
SVM-regeringen vil onsdag foreslå at lægge yderligere omkring 50 milliarder kroner oven i de 155 milliarder, som det allerede er planen at tilføre Forsvaret. Pengene skal komme fra lån og besparelser internt i Forsvaret, erfarer Altinget...
...De nye penge skal hovedsageligt tilføres Forsvaret frem til 2027 og gøre det muligt at gennemføre en række lynindkøb af luftforsvar og materiel til den tunge brigade, som Danmark har lovet Nato at kunne stille med...
Link til artiklen
Så er vi oppe på voer 200 mia. ekstra til det danske forsvar. Til dette kan man finde penge, men ikke til velfærd og konfliktløsning. Det er utroligt at ingen af disse mange pnge skal gå til konfliktløsning.
- selv om konfliktløsing ville være en løsing der kunne sikre os bedre mod en atomkrig.
- selv om konfliktløsnng ville kunne give penge til velfæd.
- selv om militære løsninger øger faren for krig.
- selv om militære løsninger forurenger, ødelægger, naturen og øger CO2 udledningen betragteligt.
INDLAND KAN BIDRAGE TIL KRIGSFORBRYDELSER
Ngo’er sagsøger staten: Kræver våbeneksport til Israel stoppet
Arbejderen d. 13/3 - 2024 af ML
Fire menneskeretsorganisationer går rettens vej for at sætte en stopper for, at Terma og andre danske våbenfirmaer kan eksportere militært udstyr til Israel.
Der er en “klar risiko” for, at dansk produceret militært udstyr bliver brugt af Israel til at begå alvorlige forbrydelser mod civile i Gaza.
Dermed overtræder Danmark de internationale regler for våbenhandel, og Danmark risikerer at gøre sig medskyldig i overtrædelser af den humanitære folkeret – herunder krigsforbrydelser og folkedrab.
Det vurderer de fire ngo’er Amnesty, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam og den palæstinensiske menneskerettighedsorganisation Al-Haq, der nu går rettens vej for at få stoppet dansk eksport af våben og militært udstyr til Israel...
Link til artiklen
Støt borgerforslag.
Danmark har pligt til at forhindre folkedrab
ID: FT-16712
Førende FN- og folkeretseksperter er enige om, at Israel er i færd med at forberede og gennemføre et folkedrab i Gaza. Ledende israelske magthavere og højtstående militærfolk har gentagne gange offentligt udtrykt hensigter, som efter Folkedrabskonventionens definition kan beskrives som tilskyndelse til folkedrab...
Link
Amerikanske soldater indkvarteret på Almegårds Kaserne
Bornholms tidende d. 20/9 2023 af Annette Vestergård
Det er første gang, kasernen i Rønne har lagt barakker til 20 US-NAVY-soldater. Selve øvelsen på Raghammer er lukket land for det lokale militær, siger garnisonskommandant.
Bornholm er lige nu vært for 20 amerikanske soldater, som øver sig i at opstille et standardmissilsystem, lyder det fra Forsvaret. Der kunne også stå, at USA øver sig på at nedskyde ballistiske missiler fra Bornholm eller sågar lave et »first strike« mod den russiske flådebase i Kaliningrad...
Læs hele artiklen.
Store mængder amerikansk, militært udstyr losses i dag i Esbjerg
Forsvaret d. 25/8 - 2023
Når mere end 1.000 stykker militært isenkram som for eksempel kampvogne og køretøjer losses i Esbjerg Havn i dag, er både britiske og amerikanske styrker på plads for at sikre en smidig losning. Hjemmeværnet vil sammen med enheder fra Forsvaret og andre danske myndigheder også være til stede for at støtte opgaven.
I dag begynder losningen af omkring 1.000 stykker militært materiel, herunder kampvogne og køretøjer, fra skibet ARC Endurance i Esbjerg Havn. De mange køretøjer og containere skal transporteres på lastbiler og med tog videre til Østeuropa på grund af en planlagt rotation af amerikanske tropper...
...Danmark er et knudepunkt, når oversøiske NATO-lande skal sende materiel og soldater til Østersøregionen. Derfor står Hjemmeværnet sammen med enheder fra Forsvaret og andre danske myndigheder samt en række civile aktører klar til at støtte, så det kan ske så smidigt som muligt.
USA har tidligere sendt materiel gennem Danmark i forbindelse med tropperotation i Europa via både Aarhus og Esbjerg.
Den planlagte rotation af amerikanske enheder sker til Operation Atlantic Resolve – USA’s styrkede tilstedeværelse i Europa. Atlantic Resolve har i en årrække haft til formål at demonstrere amerikansk evne og vilje til at forstærke NATO og alliancepartnere i Østeuropa med kampstyrker.
Læs hele artiklen
Amerikansk militært materiel og køretøjer i Aarhus Havn og Esbjerg Havn
Forsvaret 11. august, 2023 - Kl. 12.00
Amerikansk materiel og soldater vil sammen med britiske soldater i de kommende uger være synlige ved Aarhus Havn og Esbjerg, når byerne for første gang lægger havn til værtsnationsstøtte til USA samtidig.
I løbet af de næste uger ankommer ca. 1.200 stk. militært materiel og køretøjer til Aarhus Havn med to forskellige skibe: ARC Patriot og ARC Independence. I Esbjerg Havn vil et tredje skib, ARC Endurance, aflevere ca. 1.200 stk. materiel og køretøjer til Esbjerg Havn. Det første skib, ARC Patriot, vil ankomme i løbet af næste uge.
Dele af Aarhus Havn og Esbjerg Havn vil være lukket af, og der vil i perioden være amerikanske soldater i området omkring havnen til at bistå med den videre transport af materiellet.
Det er første gang, at USA vælger Aarhus og Esbjerg til havne for værtsnationsstøtte til USA på samme tid (Host Nation Support), når de mange køretøjer og containere skal transporteres på lastbiler og med tog videre til Østeuropa på grund af en planlagt rotation af amerikanske tropper. Der vil være omkring 300 soldater fra USA og Storbritannien til at støtte logistikoperationen med ca. 150 (heraf ca. 50 britiske og 100 amerikanske soldater) indkvarteret i Oksbøl og ca. 150 amerikanske soldater i en lejr opsat på Aarhus Havn.
Danmark er et knudepunkt, når oversøiske NATO-lande skal sende materiel og soldater til østersøregionen. Derfor står Forsvaret, Hjemmeværnet og en række civile aktører klar til at støtte, så det kan ske så smidigt som muligt.
”Det er en central del af Danmarks bidrag til NATO’s kollektive forsvar, at vi kan yde god værtsnationsstøtte. Vi gjorde det senest i juni, og nu står dansk forsvar igen klar, når tre skibsladninger amerikanske styrker de kommende uger anløber danske havne. Samarbejdet med vores nærmeste allierede, USA, er helt afgørende i en situation, hvor freden i Europa er under pres med Ruslands invasion af Ukraine”, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen.
USA har tidligere sendt materiel gennem Danmark i forbindelse med tropperotation i Europa og i både Aarhus og Esbjerg.
Læs hele artiklen
Bredt folketingsflertal bag forsvarsforlig for 2024-2033.
Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået et forsvarsforlig for perioden 2024-2033. Med aftalen investeres ca. 143 mia. kr. i Forsvaret, som også betyder, at Danmark lever op til NATO-målsætningen om at anvende to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed senest i 2030.
28. juni, 2023 - Kl. 22.15.
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blevet enige om et forsvarsforlig for de næste 10 år. Med et historisk løft af Forsvaret sikrer aftalen, at Danmark kan tage et større ansvar for forsvar og sikkerhed i et stadig mere komplekst trusselsbillede.
Læs hele artiklen
Aftale om dansk forsvar og sikkerhed fra og med 2024 til og med 2033.
Læs om forsvarsforliget - intern side.
Forsvarsforlig
Udvikling i dansk forsvar og sikkerhed styres af forsvarsforlig, som anviser mål og rammer for udviklingen af Forsvaret og beredskabet i den periode, aftalen dækker.
Link
-------------------------
Danmarks statestik:
Årlig BNP i 2022: 2.832 mia kr.
2% udgør 57 mia kr.
Link
Danskerne er blandt Europas høge i kampen for Ukraine
Politiken d. 16/3 - 2023 af Jesper Thobo-Carlsen - for abonnenter.
Det første år af Ruslands brutale krig mod Ukraine har forenet befolkningerne i Vesten om at hjælpe ukrainerne, men der er forskelle på, hvor dybt solidariteten stikker i de forskellige lande.
Danskerne er trådt ind i en slags alliance af ’høge’, der er parat til at gå længere for en ukrainsk sejr end flere andre landes befolkninger.
Det fremgår af en analyse fra tænketanken European Council on Foreign Relations, der er baseret på meningsmålinger i ti europæiske lande...
Læs hele artiklen
Ansvar for Danmark
Det politiske grundlag for Danmarks regering
Her kan du se regeringsgrundlaget og se at det handler om oprustning og ikke om freds- og konfliktløsning. der afsættes ingen penge til dette område.
se grundlaget på Socialdemokratiets hjemmeside
Professor: Ligesom Putin har Danmark været med til at undergrave det internationale retssystem
Altinget d. 13/6 - 2022
Ingen vestlige ledere blev stillet for en domstol efter de ulovlige interventioner i Kosovo og i Irak. Det har været med til undergrave folkeretten i lighed med Putins aggressioner, skriver professor i folkeret, Jacques Hartmann.
Her tre måneder efter Ruslands invasion af Ukraine, er det måske tid til lidt selvransagelse.
Den internationale retsorden – det vil sige ideen om, at forholdet mellem suveræne stater skal styres af internationale regler – er i de senere år kommet under stigende pres.
Ruslands chokerende og brutale invasion af Ukraine er det klareste, men langtfra det eneste, eksempel. Og det er ikke kun Vladimir Putin og hans autoritære ligesindede, der er med til at undergrave folkeretten.
Danmark samt andre vestlige lande har også spillet deres rolle...
...Mangel på selvindsigt hos de vestlige lande
Faktisk er reaktionen på Ruslands aggressionsforbrydelse på mange måder et skolebogseksempel på, hvordan folkeretten bør håndhæves: En klar overtrædelse af folkeretten blev mødt med stærke fordømmelser.
Ord blev hurtigt efterfulgt af handling. Der blev sendt våben til Ukraine, indført hårde sanktioner mod Rusland, og Straffedomstolen har påbegyndt sit arbejde.
Men selvom de fleste vestlige politikere fordømmer Rusland, så er der tilsyneladende ingen, der stiller de svære spørgsmål om deres egne handlinger.
Den manglende selvransagelse er måske en del af forklaringen på, at fordømmelsen af Rusland langt fra er universel. Lande såsom Kina, Indien og Sydafrika har indtil videre nægtet at følge Vesten.
Siden krigens start er der afholdt tre afstemninger i FN: To gange for at fordømme invasionen og en gang for at suspendere Rusland fra FN's Menneskerettighedsråd.
Alle resolutioner blev vedtaget, men befolkningerne i de lande, der enden undlod at stemme eller stemte imod, udgør mere end halvdelen af verdens befolkning...
Læs hele artiklen
Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035
Lnik til rapporten
Link til pdf-fil med rapporten
Ny rapport om trusler mod Danmark præsenteret: - Der er mange, der vil os det ondt
(Zilmer-rapporten, som den kaldes, rummer altså barsk læsning om en spritny verdensorden og en tid præget af usikkerhed og risiko for krig)
TV2 d. 3/10 - 2022
af Emilie Haaber Lynggaard
Hvad skete der? Regeringens Sikkerhedspolitiske Analysegruppe præsenterede mandag eftermiddag sin nye rapport "Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035".
Rapporten tegner et dystert billede af et internationalt samfund i opbrud og en betydeligt mere barsk verden, end vi kender den.
Link til artiklen
Rædselskatalog af nye trusler puster til sikkerhedspolitisk overbudskonkurrence
Information d. 4/10 - 2022
Dystre analyser i den nye sikkerhedspolitiske Zilmer-rapport vil i første omgang kunne bruges offensivt af statsminister Mette Frederiksen (S) her i valgkampen. Men bagefter begynder de rigtigt svære problemer for en ny regering, uanset partifarve.
Læs hele artiklen - kræver abonnement.
Mens Danmark vil sende asylansøgere til Rwanda, så flygter folk fra det lille afrikanske land
DR d. 20/9 - 2022 AF DR’S AFRIKA-KORRESPONDENT, SYDAFRIKA
Søren Bendixen og Maria Andersen
Ifølge tal fra UNHCR har flere end 5.000 rwandere opnået asyl i andre lande de seneste tre år, og det undrer ikke en ekspert...
...Folk flygter fra Rwanda
Men Rwanda har en bagside. Menneskeretsorganisationer fremhæver år efter år, at der er store problemer med menneskerettighederne i landet.
Og tal fra FN's Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, viser, at Rwanda ikke er for alle. I perioden 2018-2021 opnåede 5.654 rwandiske statsborgere asyl i andre lande...
...Politiske drab på modstandere
Horisont på DR har talt med flere politiske flygtninge fra Rwanda. De var ikke i sikkerhed i Rwanda og bor nu i andre lande - men også her frygter de for deres liv...
Læs hele artiklen
Militariseringen af samfundet fortsætter
Regeringen er på krigsstien. Danmark som opmarchområde for amerikanerne og militærbudgetter, der sluger det økonomiske råderum. Og det er kun begyndelsen.
Socialistisk Information d. 18/9 - 2022 af Arne Lund
Militariseringen af samfundet har i de senere år fået en voldsom fremdrift. Især efter at Rusland annekterede Krim, og den usikkerhed, som Trump skabte om NATO’s fremtid, oveni frygten for terror og store flygtningestrømme. Det kan derfor være grund til at se nærmere på, hvor langt den hjemlige militarisering er kommet. Først en definition af hvad begrebet militarisering dækker over:
* Politiske og finansielle ressourcer omfordeles til militære aktiviteter
* Etableringen af strukturer til at organisere, koordinere og udvide samarbejdet mellem beslutningstagere, militæret og våbenindustrien
* Presserende civile udfordringer nedprioriteres til fordel for militære initiativer
* En ureflekteret og ukritisk (medie)retorik, der demonstrerer militær styrke og forbereder befolkningen på krige/konflikter.
Militariseringen viser sig eksempelvis i finanslovsforslaget for 2023, hvor udgifterne til militæret stiger fra 27,1 mia. kr. i 2022 til 31,3 mia. kr. i 2023, og til ca. 45 mia. kr. i 2030. Sandsynligvis mere, for Mette Frederiksen mener, “at et militærbudget på 2 procent af BNP er bunden, ikke loftet.”
Militariseringen afleder opmærksomheden fra klima- og biodiversitetskriserne, fra de voksende flygtningestrømme, den stigende ulighed, nedbrydningen af det borgerlige demokrati, blandt andet på grund af faldende tillid mellem borgere og beslutningstagere...
Læs hele artiklen
HÅBER PÅ NYE EKSPORTEVENTYR
Dansk våbenindustri jubler over udsigten til krigsskibs-ordrer for 40 milliarder kroner
Arbejderen d. 5/9 - 2022
Regeringen vil gøre Danmark til en nation, der bygger krigsskibe. Udmeldingen vækker glæde hos dansk våbenindustri, der har presset på for ikke bare at være underleverandører, men selv stå for store projekter som byggeri af krigsskibe. Vi har været direkte inddraget i udarbejdelsen af strategien, siger direktør i DI Forsvar og sikkerhed.
Dansk våbenindustri er begejstrede over regeringens planer om at bygge nye krigsskibe for 40 milliarder kroner – og opføre danske skibsværfter og uddanne dansk arbejdskraft, der skal gøre krigsskibe til et nyt eksporteventyr.
– Vi er begejstrede for udmeldingen om at skabe en dansk produktion af fregatter til Forsvaret. Vi har flere danske virksomheder, der har specialiseret sig i at designe skibsværfter, hvor man putter stål ind i den ene ende og så kommer der skibe ud i den anden ende. Det er godt nyt, hvis man er forsvarsproducent. Det har kæmpe betydning for dansk forsvarsindustri, at regeringen har valgt en så strategisk tilgang og lægger op til at bygge skibene i Danmark, siger direktør i våbenindustriens lobbyorganisation, DI Forsvar og sikkerhed, Joachim Finkielman...
Læs hele artiklen
Her er de største trusler mod Danmarks sikkerhed ifølge lækket rapport
TV2 d. 1/9 - 2022, af Peter Sinnbeck & Anders Lomholt
Fra nye terrorangreb til storkrigsscenarier. Danmarks sikkerhed står over for enorme trusler det næste årti, lyder det i dyster analyse.
En ny geopolitisk orden i Europa. Sammenstød mellem supermagter i Stillehavet. Ustabilitet i nøgleregioner og klimakrise.
Listen er lang, og læsningen er dyster, påpeger flere eksperter.
Lang tid inden den russiske invasion af Ukraine – helt tilbage i 2020 – nedsatte S-regeringen en arbejdsgruppe under Udenrigsministeriet, der under ledelse af den erfarne Michael Zilmer-Johns skulle udarbejde en "grundig analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation".
Rapporten skal danne grundlaget for diskussionen om det nye forsvarsforlig, hvor der tilføres et historisk milliardbeløb til det danske forsvar.
TV 2 er kommet i besiddelse af et gennemarbejdet udkast til rapporten, der forventes at blive offentliggjort senere i september.
Og selvom der er tale om et udkast, tegner rapporten et sort billede af de forsvars- og sikkerhedspolitiske trusler mod dansk sikkerhed.
Læs hele artiklen
BASEAFTALE MED USA
Norsk Rigsadvokat: Amerikanske soldater kan åbne ild mod demonstranter
Arbejderen d. 27/6 - 2022
I Norge giver baseaftale USA's militær ret til at bruge magt mod civile. Den danske regering forhandler netop nu i dybeste hemmelighed med USA's Forsvarsministerium om en lignende aftale.
USA’s soldater får mulighed for at åbne ild mod civile i Norge.
Sådan konkluderer den norske Rigsadvokat i et høringssvar til den aftale, der giver USA ret til at oprette fire militærbaser i Norge.
Aftalen blev vedtaget den 3. juni af det norske parlament, Stortinget.
Aftalen fastlægger rammerne for USA’s militære tilstedeværelse i Norge. Aftalen har skabt voldsom debat, fordi den efterlader en lang række af uafklarede spørgsmål – eksempelvis om rækkeviden af amerikansk militærs brug af magt over for civile borgere i Norge.
Aftalen giver samtidig en forsmag på, hvad Danmark kan forvente af en lignende aftale med USA, som den danske regering netop nu – i dybeste hemmelighed – er i gang med at forhandle på plads med USA...
Læs hele artiklen
TILLEGGSAVTALE MELLOM KONGERIKET NORGES REGJERING OG AMERIKAS FORENTE STATERS REGJERING OM FORSVARSSAMARBEID
Klik her
Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 2. juni 2022
Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af protokoller om Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat
Link til betænkningen
Modtaget fra institut for mennekserettigheder
d. 24/5 - 2022
Kære læser
Næsten halvdelen af alle fertile kvinder og piger i Grønland fik i 1960’erne og 1970’erne sat en spiral op af danske læger.
I mange tilfælde foregik det uden samtykke fra kvinderne og pigerne, som kunne være helt ned til 13 år. Siden fik flere både psykiske og fysiske mén.
Opsætningen af spiralerne skete på initiativ af den danske stat for at begrænse befolkningstilvæksten i Grønland.
Systematisk opsætning af spiraler uden samtykke udgør en grov krænkelse af retten til at bestemme over egen krop.
Det kan også være et udtryk for nedværdigende og umenneskelig behandling, sådan som det defineres i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og det kan være i strid med den ILO-konvention, som forpligter Danmark til at beskytte oprindelige folks identitet og kultur.
Den danske stat har givet undskyldninger og påtaget sig ansvaret i andre historiske sager.
Jeg kan blandt andet nævne sagen om tvangsfjernelsen af grønlandske børn i 1951, som den danske statsminister undskyldte for tidligere i år. Danmark gav også en undskyldning til Godhavnsdrengene, der blev anbragt på det statslige hjem Godhavn i perioden 1945-1976.
Sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler vi derfor, at staten undersøger Danmarks ansvar i sagen om den systematiske opsætning af spiraler i Grønland.
For det bør ikke være op til den enkelte grønlandske borger at søge om anerkendelse og godtgørelse.
Med venlig hilsen
Louise Holck
Link til websiden
Stadig usikkert, hvordan Danmark beskytter indsattes rettigheder i Kosovo
Institut for Menneskerettigheder d. 6/5 - 2022
HØRINGSSVAR: En ny aftale præciserer Danmarks ansvar for de indsatte, der skal overføres til lejede fængselspladser i Kosovo. Men der er stadig knaster, vurderer Institut for Menneskerettigheder...
...Der er dog tre forhold, som fortsat vækker bekymring hos Institut for Menneskerettigheder:
Det er stadig uklart, hvilken jurisdiktion de overførte udlændinge vil være under, når de befinder sig uden for fængslet i Kosovo, for eksempel fra lufthavnen til fængslet.
Politiet i Kosovo skal selv undersøge anklager om tortur eller ulovlig magtanvendelse mod de overførte udlændinge.
Justitsministeren får en meget bred bemyndigelse til at bestemme, hvilke specifikke regler der skal gælde for afsoningen i Kosovo...
Læs hele artiklen
Mette Frederiksens forgængere krævede veto, og de kendte ikke engang Donald Trump
Politiken 12. februar 2022
Hvad skal det nytte?
Det var politikeren og Politiken-stifteren Viggo Hørup, der i sit berømte opgør med militarismen i 1883 formulerede dette eviggyldige spørgsmål til militære høge og skrivebordskrigere, når de kalder på oprustning: Hvad skal det nytte? ...
...Regeringen talte om et »nybrud«, og det har den så inderlig ret i. Endda på to måder.
For det første bryder den nye aftale med årtiers forsvars- og sikkerhedspolitik. Allerede i begyndelsen af 1950’erne stillede daværende statsminister Erik Eriksens VK-regering så mange krav til en lignende »stationeringsaftale«, at amerikanerne simpelthen trak sig.
Som det hedder i koldkrigsudredningen fra Dansk Institut fra Internationale Studier fra 2005, så ville Danmark »udelukkende acceptere amerikanske tropper og fly på dansk jord under forudsætning af, at de i Danmark stationerede flystyrker ikke deltog i krigshandlinger uden for Danmark uden dansk tilsagn. Desuden var det et ultimativt dansk krav, at en eventuel aftale skulle kunne opsiges af begge parter. Fra amerikansk side stillede man sig afvisende over for disse krav«...
...Ingen kan jo være i tvivl om, at Rusland vil bruge den dansk-amerikanske aftale som bevis for, at USA og Nato trænger ind på Rusland. Det kan bruges i mobiliseringen af Putins hjemmepublikum. Allerede fredag hed det i en mail fra den russiske ambassade til Politiken om den dansk-amerikanske aftale: »Det er en åbenlys bekræftelse på USA’s og Nato’s kurs mod at sikre sig militær dominans i verden«...
...Timingen er også interessant af en anden grund: I næste måned offentliggør EU en ny sikkerhedspolitisk strategi, et »strategisk kompas«, der med den franske præsident og EU-formand Emmanuel Macrons ord skal øge EU’s »strategiske autonomi«: EU skal kunne mere selv...
...I 1995 kom det bare frem, at den tidligere socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen i 1957 havde sendt et hemmeligt brev, hvor han fortalte amerikanerne, at Danmark i øvrigt vendte det blinde øje til og ikke ville kontrollere deres våben. Hvad kan vi mon lære af det?...
Læs hele artiklen
Frederiksen-regeringen har nu – skæbnesvangert – placeret Danmark solidt i fortidens konfrontative verden
Jan Øberg d. 1/2 - 2022
Den værdibaserede udenrigspolitiske strategi af 31. januar 2022 er selvbekræftende og ubrugelig hvad angår både værdier, analyse og global forståelse. Omsat til politisk handling vil den forringe Danmarks sikkerhed...
...Det er at dem, der ikke tænker som vi – har “vores” værdier – som er vores fjender på en eller anden måde: Kina, Rusland, Iran, Nordkorea, autoritære stater og fundamentalister, der bruger vold. Fordi de ikke er og tænker som “vi,” så udgør de per definition en trussel og skal bekæmpes.
Der er altså tale om en ubegribeligt snæver dem/os-tænkning.
Og dem, som ikke har vores værdier, er selvhævdende, aggressive, udemokratiske etc. – underforstået, det er vi i Vest ikke. Vi er de gode, der er truet af de onde, og i dét spil må Danmark ikke sidde på sidelinjen, bare bruge ord eller være tolerant, nej der skal vi “tage ansvar” (“turde lægge hånden på kogepladen” som statsministeren citerede sig selv på pressekonferencen), stå sammen, bekæmpe.
Læs hele artiklen
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi 2022
Udenrigsministeriet januar 2022
Med den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi sætter regeringen kursen for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i årene frem. Som modsvar til en historisk uforudsigelig verden, præsenterer strategien et nyt værdikompas.
Det er med værdier som pejlemærke, regeringen vurderer, Danmark bedst fremmer sine interesser og værner om danskernes tryghed, velfærd og sammenhængskraft. Strategien binder derfor trådene i den moderne udenrigspolitik sammen og er centreret om fem nøgleord: værdi-, trygheds-, klima-, migrations- og økonomisk diplomati.
På undenrigsministriets side finder du link til:
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi
Overblik
Faktaark om omlægningen af udenrigstjenesten
Værdidiplomati
Tryghedsdiplomati
Klimadiplomati
Migrationsdiplomati
Økonomisk diplomati
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi
Skandalerne i Forsvaret indbringer nu Danmark en international degradering: »Moderat risiko for korruption«
Berlingske d. 23/11 - 2021
Svindel, embedsmisbrug og lukkethed betyder nu, at Danmark ifølge en international vagthund må anses for et land med moderat risiko for korruption på forsvarsområdet. Problemerne begrænser sig ikke til de væbnede styrker, men rækker hele vejen op til Forsvarsministeriets departement, hvorfra forsvarsminister Trine Bramsen (S) har blæst til kamp mod selvsamme problemer.
Danmark er ikke længere et land med lav risiko for korruption på forsvarsområdet.
Det vurderer den globale antikorruptionsorganisation Transparency International, som hidtil har placeret Danmark i kategorien med »lav« risiko for korruption sammen med lande som Tyskland, Schweiz og Norge, men som i et nyt barometer har placeret Danmark i kategorien med »moderat« risiko for korruption sammen med lande som Italien, Colombia, Frankrig og Indien.
Det skyldes ikke mindst en række meget offentlige sager om svindel, embedsmisbrug og nepotisme på forsvarsområdet.
Læs hele artiklen
Danmark betalte 40 millioner for at komme af med tolke
Jyllands-Posten d. 22/11 - 2021
Afviste tolke, der arbejdede for Danmark i Afghanistan, blev overtaget af Storbritannien for millionbeløb.
Det har kostet Danmark 39,8 millioner kroner at afsætte 23 afghanske tolke til Storbritannien.
Det skriver Berlingske.
11 af de 23 tolke ønskede sig at komme til Storbritannien, mens de resterende 12 havde søgt indrejsevisum i Danmark. Her fik de dog afslag.
Berlingske skrev i september, at Storbritannien var gået med til at tage imod tolkene i 2013.
Betalingen fandt sted i 2014, men indtil nu har beløbet været hemmeligt.
Læs hele artiklen
Statsminister Mette Frederiksens tale til Det Udenrigspolitiske Selskabs 75-års jubilæum
D. 29/10 - 2021
Klip fra talen:
...For nylig har vi oplevet, at den kedelige exit fra Afghanistan har givet anledning til refleksion.
Var den danske indsats forgæves? Skal Danmark undlade at engagere sig i verdens brændpunkter?
Både spørgsmål og svar er forsimplet.
Læren af Afghanistan må i mine øjne aldrig blive, at vi skal engagere os mindre. Tværtimod.
Den eneste måde at sikre vores demokrati og danske værdier – Danmarks tryghed og sikkerhed – er, at tage ansvar...
Læs hele artiklen
Jan Øbergs analyse af Mette Frederiksens tala.
Statsminister Frederiksen fjerner
fuldstændigt FN og Folkeretten
Og det er kun én af mange dybt foruroligende ting i hendes udenrigspolitiske programtale
Når en statsminister holder en programtale som den Mette Frederiksen holdt i Det Udenrigspolitisk Selskab (1) den 29. oktober 2021 skal folket lytte opmærksomt. Ikke fordi hverken hun selv eller talen er visionær eller siger noget nyt – men fordi den udstikker kursen for fremtidens danske udenrigs- og sikkerhedspolitik på en ekstrem måde.
Med denne tale kan hun fremover agere frit – og ubegrænset militaristisk – på Danmarks vegne og sige, at der er jo ikke noget at komme efter – som en forgænger i hendes embede ofte udtrykte det – fordi det var jo den politik, hun udstak i denne tale. Derfor kalder jeg den en programtale.
Fra en intellektuel synsvinkel kunne jeg skrive en kritik af næsten hvert eneste afsnit, men det fører jo for vidt, så jeg begrænser mig til nogle af de vigtigste punkter, som ligger mig på sinde:
Læs hele artiklen
Det er en svag stat og en skamløs statsminister, som opgiver sine egne borgere i Syrien
Information d. 6/3 - 2021
Mette Frederiksens begrundelse for den ultimative beslutning om at opgive danske børn og voksne og overlade dem til livsødelæggende skæbner i al-Hol-fangelejren i det nordlige Syrien er chokerende tynd, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme.
Staten har et moralsk ansvar over for Danmarks børn: de skal beskyttes mod deres forældres svigt, og deres liv skal ikke ødelægges af deres forældres fejl.
Stolt har den socialdemokratiske regering slået den position fast: »Hvis barnets udvikling og sundhed er i fare, har fællesskabet et ansvar for at gribe ind. Forældres ret til deres barn er ikke ubetinget,« som socialminister Astrid Krag har sagt.
»Når forældre ikke kan, så må samfundet tage over og sikre gode børneliv,« står der i Socialdemokratiets udspil ’Altid på børnenes side’. Dette er Mette Frederiksens moralske løfte over for Danmarks børn: De har intet ansvar for den livssituation, deres forældre har bragt dem i.
Ultimativt er de ikke forældrenes børn, de er statens...
Læs hele artiklen
|
Lovprogram for folketingsåret 2024-2025
Klik her.
Skibes sejlruter kan ses på:
MARINE VESSEL TRAFFIC
Amerikanske transpotskibe af militærkøretøjer:
ARC Commitment
ARC Endurance
ARC Independence
ARC Integrity
ARC Patriot
ARC Resolve
Selv om vi i Danmark har en lov der siger at vi ikke må gå krig, men skal konfliktløse, har Danmark nu i
mange år gået i krig hvis USA ønskede det uanset hvad det måtte betyde
for de mennesker der bor i det pågældende land.
(Lov om afkald på krig)
Læs hele artiklen
Historien om Danmark under Den Kolde Krig 1945-1991
Læs hele artiklen
------------------------------------------------
Regeringen varsler ny udenrigspolitik: Ingen må være i tvivl om, hvor Danmark står
DR d. 8/9 - 2020
Den nye udenrigspolitik vil være baseret på socialdemokratiske værdier, lyder det fra udenrigsministeren.
Et helt nyt fokus.
Det er, hvad der er på vej i den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik. For den skal i langt højere grad bygge på værdier som demokrati, menneskerettigheder og lighed i stedet for eksempelvis økonomiske interesser.
Sådan lyder meldingen i hvert fald fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Han siger, at socialdemokratiske værdier som samfundssind, forpligtende fælleskaber og klimakamp internationalt er under pres.
- Vi ser for eksempel, at Kina træder frem på verdensscenen, at USA træder delvist tilbage, og at Rusland træder på os alle, siger han.
- Vi er vidne til, at den verden og de værdier, som vi kender, er udfordret, og derfor skal vi have en markant, stærk og værdipolitisk udenrigspolitisk strategi.
Og i den strategi vil der være forskellige særlige fokusområder. Jeppe Kofod fortæller nærmere:
- Når jeg præsenterer regeringens retningslinjer i den her debat om en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, så er klimakampen for eksempel rigtig vigtig, men det er værdier som menneskerettigheder og demokrati også.
- Vi har ikke bare udfordringer uden for Europa, men også i Europa. Vi ser EU-lande, hvor retsstatsprincipperne er udfordret, og det skal vi tage meget alvorligt. Det er derfor, vi skal være lidt mere skarpe på, hvad vi skal, siger han.
Regeringen vil nu sætte gang i et arbejde, der skal munde ud i en egentlig ny strategi i begyndelsen af 2021...
Læs hele artiklen
Analyse: Jeppe Kofod lancerer ny udenrigs-strategi – på traditionelt fundament
DR d. 8/9 - 2020
...USA vil stadig fortsat være en fundamental grundpille for dansk udenrigspolitik. Og så er fordelen for Jeppe Kofod og hans ministerium, at når strategien engang er færdig i marts 2021, så ved alle, hvem der bliver den næste amerikanske præsident...
...EU skal, som det siges, være en ”global værdikriger”, hvor regeringen vil presse på. Det er gennem EU, Danmark vil lægge pres på for eksempel Kina, på Rusland – på Lukasjenko...
...Nato er en fundamental grundpille i Jeppe Kofods udspil til ny strategi. Der skal arbejdes for nedrustning – specielt når det handler om det nye atom-kapløb, der allerede er gået i gang.
Og FN er en grundpille, selvom FN er svækket, ikke mindst fordi amerikanerne har trukket sig fra Paris-aftalen, fra den iranske atom-aftale, fra Menneskerettighedsrådet, fra WHO og WTO.
Regeringen vil, som altid fordi Danmark er en småstat, styrke de internationale organisationer...
Læs hele artiklen
KOMMENTAR TIL NY UDENRIGSPOLITISK STRATEGI
RIKO november 2020
Jørn Boye Nielsens, bestyrelsesmedlem og næstforperson i Rådet, bringer her sine politiske anbefalinger til Udenrigsminister Jeppe Kofods kommende udenrigspolitiske strategi
Jørn Boye Nielsen, bestyrelsesmedlem og næstforperson i RIKOs Råd, kommer i denne Rådskommentar med konkrete politiske anbefalinger til Udenrigsminister Jeppe Kofods kommende udenrigspolitiske strategi der forventes færdig i marts 2021.
Jeppe Kofod har i forbindelse med den nye strategi udtalt at Danmarks udenrigspolitik skal baseres på værdier - i den forbindelse skriver Jørn Boye Nielsen "Vi har ikke brugt begrebet værdier. Det er ekskluderende, ideologisk og ofte beregnet mere på et hjemmepublikum end på verden udenfor" Læs kommentaren og bliv klogere på hvordan Jørn Boye Nielsen mener, at Danmarks udenrigspolitiske strategi skal se ud.
Hent artiklen
Regeringen klar til at stramme reglerne for våbeneksport
Danwatch d. 12/6 - 2020
Erhvervsstyrelsen skal fremover gennemføre kontrolbesøg hos danske forsvarsvirksomheder for at sikre, at de ikke eksporterer udstyr, som kan krænke menneskerettighederne. Derudover vil regeringen øge Folketingets indsigt i våbeneksporten. Sådan lød beskeden på dagens samråd, som var indkaldt ovenpå Danwatch og TV2’s afsløringer af dansk eksport til Yemen-krigen...
Læs hele artiklen
Thomas er jagerpilot: 'Krigen i Libyen var det vildeste. Der kastede vi virkelig mange bomber'
DR Syd- og Sønderjylland d. 17/1 - 2020
I dag afholdes der jubilæum for de danske F-16-kampfly, som har været på vingerne i 40 år.
Balkan, Afghanistan og Libyen er blot nogle af de lande, hvor jagerpilot Thomas Kristensen med kodenavnet MET har deltaget i internationale missioner for det danske flyvevåben.
Siden 1993 har han haft fast sæde i landets F-16-fly, og blandt de stærkest i erindringen står krigen i Libyen.
- Libyen er nok det vildeste og mest intense, vi har været med til. Det var en voldsom omgang, og der blev virkelig kastet mange bomber, fortæller han...
Læs hele artiklen
Ikke-klassificeretsituations-og trusselsvurdering af sik-kerhedssituationen i Hormuz-strædet, Den Persiske Golf og Oman-bugten ifm. tilstedeværelsen af et danskbidrag til EMASOH 2020
Forsvarets Efterretningstjeneste d. 26/5 - 2020
Sikkerhedssituationen i og omkring Hormuz-strædetEfteren række militære konfrontationer mellem Iran og USA i 2019 og begyndelsen af 2020 er den aktuelle sikkerhedssituation i Hormuz-strædet, Den Persiske Golf og Oman-bugten på niveau medaugust 2019. Forholdet mellem Iran og USA er fortsat præget af stærke spæn-dinger, der med kort eller intet varsel kan resultere i nye konfrontatio-ner.Det er meget sandsynligt, at den iranske ledelse opfatter vestlig, mili-tærtilstedeværelse i Den Persiske Golf og Hormuz-strædet som bidra-gende til denspændte situation i området.
Læs hele vurderingen.
Ang. situationen i Hormuzstrædet
Sendt til Folketinget d. 26/5 - 2020 af Lisbet Skou, Esbjerg Fredsbevægelse
Notat ang. diplomatisk spor vedr. B 159 OG B 160
Idet vi bakker op om den bekymring, som Fredsministerium.dk giver udtryk for i deres notat, vil vi her gerne uddybe, hvad der burde tilføres det meget smalle diplomatisk spor og den allerede udpegede særlige repræsentant for maritim sikkerhed, hollandsk diplomat og SCR for Natos mission i Irak NMI, Jeanette Seppen, og meget gerne helt erstatte de militære operationer EMASOH og NMI.
Norden og specielt Norge og Sverige, har gjort sig gældende internationalt som konfliktmægler rundt omkring i verden, her tænkes på Sydamerika, Afrika og Palæstina.
Danmark burde få inddraget professionelt uddannede freds-og konfliktmæglere via PRIO eller link begge Norge,
TFF ved Jan Øberg, Sverige eller forskere i international politik f.eks. Institut for Globale Studier, Aalborg Universitet ved Søren Schmidt, DIIS ved Helle Malmvig begge Danmark.
Under afspændingen og nedrustningen mellem Øst og Vest i slut 80´erne og 90´erne, var freds og konfliktforskere flittige gæster i medierne og Udenrigsministeriet ved internationale problemstillinger. Hvorfor ikke genoptage denne tradition, det bragte jo verden tættere på fredelig sameksistens dengang ?!
Ifølge FE (Forsvarets Efterretningstjeneste), har ingen danske handelsskibe i strædet været udsat for trusler fra iransk militær. Derfor vil den blotte tilstedeværelse af danske flådefartøjer og soldater være provokerende overfor Iran.
I disse dage mindes vi med sorg de menneskelige lidelser fra 2.verdenskrig, lad os ikke være med til at bære brænde til endnu et bål med en fornedrende krig, også selv om den foregår langt væk fra Danmark nemlig i Mellemøsten.
Gennemsejlingen af Hormuzstrædet skal løses med holdbare politiske forhandlinger og beslutninger, som inkluderer alle de berørte parter, d.v.s. USA, som opsagde atomaftalen med Iran, skal med i forhandlingerne.
Endvidere skal Danmark bakke op om EU's holdning til at nedtrappe konflikten i området, og opfordre USA til at stoppe handelsboykot af Iran, samt økonomisk afstraffelse af ikke-amerikanske firmaer, som handler med Iran, og i stedet gå i dialog med Iran.
I FN har Danmark bl.a. skrevet under på ”..at frelse kommende generationer fra krigens svøbe..”, lad os derfor komme i gang med det måske langsommere, men mere holdbare og absolut mere medmenneskelige politiske mæglingsarbejde omkring situationen i Hormuzstrædet !!!
Fredelig hilsen
Lisbet Skou
Esbjerg Fredsbevægelse www.peaceweb.dk
Forsvarsudvalget 2019-20B 159 Bilag 2 - Offentligt
Link til notat
Folketingets Udenrigsudvalg d. 31/3 - 2020:
URU alm. del – svar på spørgsmål 108 fra Christian Juhl (EL) stillet den 31. marts 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ifølge artiklen “U.N. Security Council Paralyzed as Contagion Rages” fra magasinet Foreign Policy dateret den 27. marts 2020 fremstår FN’s Sikkerhedsråd handlingslammet, mens århundredets største sundhedskrise udspiller sig. I stedet for at opmuntre til samarbejde i Sikkerhedsrådet, forsøger USA ifølge magasinet at presse Sikkerhedsrådet til at vedtage en resolution, der placerer ansvaret for udredelsen af COVID-19 hos de kinesiske myndigheder.
Er ministeren enig i denne analyse af FN’s Sikkerhedsråd? Hvilke initiativer vil ministeren iværksætte for at bakke op om flertallet i FN’s Sikkerhedsråd?
Svar
Stormagtsrivalisering har alle dage, i mere eller mindre omfang, indskrænket FN’s Sikkerhedsråds handlerum. Dette gør sig desværre også gældende i den aktuelle situation. Ikke mindst EU’s medlemmer af Sikkerhedsrådet har arbejdet ihærdigt på at bygge bro, ikke mindst som opfølgning på generalsekretærens opfordring til en global våbenhvile. Som følge af disse bestræbelser afholdt FN’s Sikkerhedsråd den 9. april et møde med fokus på COVID-19, hvor FN’s generalsekretær briefede Rådet, og hvor Rådet efterfølgende udtrykte sin opbakning til generalsekretærens bestræbelser på at adressere effekten af COVID-19-pandemien i lande påvirket af konflikt. EU-lande som er medlemmer af Sikkerhedsrådet fortsætter bestræbelserne på at samle Sikkerhedsrådet, hvilket der er fuld opbakning til fra dansk side.
Herudover er det dog ikke korrekt, at Sikkerhedsrådet generelt er handlingslammet på grund af COVID-19-krisen. FN skulle – som alle andre – finde nye arbejdsmodaliteter, da de fysiske møder i Sikkerhedsrådet ikke længere var mulige, og Sikkerhedsrådet opererer igen efter planen. Selv i krisens tidlige dage formåede Sikkerhedsrådet at sikre forlængelse af de mandater for fredbevarende operationer, der ellers ville udløbe, herunder bl.a. i Somalia.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod
link til spørgsmål og svar
Folketingets Udenrigsudvalg d. 31/3 - 2020:
URU alm. del – svar på spørgsmål 107 fra Christian Juhl (EL) stillet den 31. marts 2020 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
FN's generalsekretær, António Guterres, udtaler i forbindelse med corona-krisen ifølge artiklen i Jyllands-Posten ”FN opfordrer til global våbenhvile på grund af corona” dateret den 24. marts 2020, at det nu er tid til at sætte de væbnede konflikter i bero og sammen fokusere på den rette kamp for vores liv. Samtidig understreger Guterres, at man bør afslutte den sygdom, som krig er, og i stedet bekæmpe sygdommen corona, som skaber kaos i vores verden. Det begynder ifølge generalsekretæren med at stoppe alle væbnede kampe. Nu.
Er ministeren enig i generalsekretærens udtalelse? Og hvad vil ministeren i givet fald gøre for at understøtte FN’s generalsekretærs linje?
Svar
Danmark har sammen med mere end 50 andre lande allerede udtrykt støtte til generalsekretærens opfordring til en verdensomspændende våbenhvile, som også støttes af EU. COVID-19-pandemien udgør en exceptionel global krise, der truer med at ramme de mest sårbare og udsatte mennesker i verden, som i høj grad befinder sig i konfliktområder. Blandt de mest udsatte er særligt kvinder, børn, handicappede og fordrevne.
Fra dansk side har vi løbende støttet de udsendinge og særlige repræsentanter, der på generalsekretærens vegne leder arbejdet med at forhandle våbenhviler på plads i eksempelvis Syrien, Yemen og Libyen. Helt konkret støtter Danmark FN’s afdeling for afdeling for politiske forhold & fredsopbygning (DPPA), som er drivkraft for FN’s arbejde med konfliktforebyggelse, diplomati og fredsopbygning og som yder direkte støtte til bl.a. generalsekretærens særlige udsending til Syrien. Sammen med en række andre EU-medlemslande har Danmark også kommunikeret fortsat støtte til FN’s fredsbevarende operationer, som spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af fred i en række af verdens brændpunkter.
I sin seneste rapport om våbenhvilen af 2. april understreger Guterres endvidere, at de socioøkonomiske konsekvenser af krisen samt indskrænkelser af frihedsrettigheder risikerer at have negative konsekvenser for international fred og sikkerhed. Derfor har vi fra dansk side også været hurtigt ude med støtte til både FN’s humanitære appel samt den nyligt oprettede multi-partner trust fund, der har fokus på at afbøde de mellem- og langsigtede socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19-krisen.
Med venlig hilsen Jeppe Kofod
link til spørgsmål og svar
Ny Vurdering af terrortruslen mod Danmark
Politiets Efterretningstjeneste
Center for Terroranalyse har udarbejdet en ny Vurdering af terrortruslen mod Danmark (VTD)...
...CTA vurderer imidlertid, at udviklingen i det globale trusselsbillede betyder, at terrortruslen mod Danmark fra IS er reduceret...
...En ny udvikling i den nye VTD er, at CTA vurderer, at terrortruslen fra højreekstremister i Danmark er øget og nu er af en karakter, der betyder, at CTA hæver trusselsniveauet fra niveauet ”begrænset” til niveauet ”generel”...
...Terrortruslen fra venstreekstremisme vurderes fortsat at ligge i niveauet ”begrænset”...
Læs en forfattet udgave
En udgave på 28 sider
Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen
Danwatch d. 17/5 - 2020
Den århusianske forsvarsvirksomhed Terma leverer udstyr til krigsskibe og bombefly, som de Forenede Arabiske Emirater bruger til at udsulte og bombe civile i Yemen. Ifølge eksperter og menneskeretsorganisationer kan Terma være medansvarlig for mulige krigsforbrydelser.
Når krigsskibe fra de Forenede Arabiske Emirater, udstyret med maskinkanoner og missiler, forhindrer civile skibe med mad, medicin og brændstof i at nå frem til millioner af sultende civile i Yemen, er det danske radarsystemer, der viser besætningen, at et fragtskib med nødhjælp forsøger at nå frem til Yemens kyst.
Og når emiratiske bombefly letter for at bombe områder kontrolleret af oprørsstyrker i Yemen, bliver flyene beskyttet af danske antimissil-systemer.
Det kan Danwatch afsløre efter en omfattende research gennemført i samarbejde med TV2 og det hollandske medie Lighthouse Reports.
Læs hele artiklen
Søren Gade er aldrig blevet afhørt om, at Danmark udleverede irakiske fanger til mishandling. Nu skal han vidne for Højesteret
Politikken d. 23/1 - 2020
Landsretten afgjorde i 2018, at Danmark var medansvarlig for mishandling af 18 irakere i lokale styrkers varetægt i 2004. Ved landsretten fik Forsvarsministeriets advokat forhindret, at den ansvarlige minister, Søren Gade, skulle afhøres. Men nu skal Gade vidne.
For første gang skal en ansvarlig minister under vidneansvar fortælle, hvad regeringen i 2004 vidste om en vigtig del af danske soldaters håndtering af fanger i Irak.??
Daværende forsvarsminister Søren Gade (V) skal forklare, hvad han vidste om en omdiskuteret militæroperation ved navn ’Green Desert’. Herunder om risikoen for, at tilfangetagne irakere kunne blive mishandlet af irakiske styrker.??
Tidligere har Forsvarsministeriet afvist, at Søren Gade skulle vidne, med begrundelse om at det ikke kom sagen ved.
Venstrepolitikeren vil ikke selv at udtale sig om den nye rolle som centralt vidne i sagen om Danmarks krigsførelse i Irak.??
Læs hele artiklen
Danske medier nægter at undersøge løgnene bag krigen i Afghanistan
Av Jesper Munk Jakobsen, Ræson d. 30/12 - 2019
Vi ved, at sandheder blev fordrejet om krigen i Afghanistan, men vi ved
ikke i hvor stort et omfang, fordi de danske medier ikke har levet op
til deres pligt og undersøgt sagen tilstrækkeligt. Som borgere står vi
magtesløse tilbage i den offentlige debat om dansk udenrigspolitik.
Kommentar Jesper Munk Jakobsen
THE WASHINGTON POST BRAGTE den 9. december en rystende afsløring om, at
amerikanske regeringer bevidst har fortalt usandheder om krigen i
Afghanistan. USA og Danmark har i 18 år side om side ført krig i
Afghanistan. Nu viser det sig, at den krig som har kostet 43 danske
soldater livet, er blevet ført på baggrund af bevidste løgne fra
skiftende amerikanske regeringer med det formål at vildlede
befolkningen.
Det ved vi nu på baggrund af 2.000 siders hidtil tilbageholdte
dokumenter, som Washington Post efter et tre år langt juridisk
tovtrækkeri har fået adgang til.
Dokumenterne indeholder blandt andet interview med 428 involverede
generaler, rådgivere og diplomater, som har spillet en direkte rolle i
krigen.
En af de interviewede siger fx, at det var almindeligt i Det Hvide Hus
at fordreje statistikker for at få det til at se ud som om, at USA var
ved at vinde krigen, selvom man vidste, at det ikke var tilfældet.
I statistikker om antallet af dræbte civile i Afghanistan, pyntede man
på tallene, og i 2006 gemte den amerikanske regering en 40-siders
rapport om Taliban af vejen, der viste, at den afghanske befolkning
havde ”enorm mistillid” til amerikanerne.
Det helt åbenlyse spørgsmål i en dansk kontekst synes at være: Hvis de
amerikanske politikere har løjet overfor deres befolkning om krigen i
Afghanistan, har de danske politikere så også løjet overfor deres
befolkning? Og i hvilket omfang?...
læs hele artiklen
Iraks militære forlanger umiddelbar tilbaketrekking av USAs tropper i landet
steigan.no d. 15/3 - 2020
Det irakiske militæret har krevd en øyeblikkelig tilbaketrekning av alle
amerikanske og utenlandske tropper fra landet i samsvar med en
parlamentarisk resolusjon som ble vedtatt tidligere i år, og i lys av en
serie luftangrep utført av USA mot flere av basene til Folkets
Mobiliserings-Enheter (PMU), bedre kjent under det arabiske navnet Hashd
al-Sha’abi.
Lørdag 14. mars 2020 ba militæret i Irak alle USA-ledede styrker om å
handle i henhold til den parlamentariske resolusjonen og trekke seg ut
av Irak.
Som kjent vedtok parlamentet i Irak 5. januar 2020 at USAs militære og
alle andre lands styrker skulle trekkes ut av landet. Norge har 70
soldater i Irak. Vedtaket gjelder også dem.
Læs hele artiklen
Holder gang i humanitær krise
Nordea og Danske Bank spekulerer i krigen mod Yemen
Arbejderen d. 20/2 -2020
Saudi-Arabiens bombekrig mod Yemen har ført til en omfattende humanitær
katastrofe: Civile dør i tusindsvis af bomber, sult og sygdomme som
følge af konflikten. Men det forhindrer ikke Nordea og Danske Bank i at
investere i produktion af våben, som holder konflikten kørende.
Læs hele artiklen
Sidens top
Poya Pakzads indlæg har jeg fået lov til at bringe i hele sin længde.
De andre to indlæg kraæver abonnement hos Politiken, så jeg kan kun bringe et citat fra dem.
Gældende sanktioner
Oversigt over de gældende sanktioner, som Danmark er forpligtet til at håndhæve.
Klik her.
Så er det officielt: Socialdemokratiet støtter ikke længere krav om to tredjedeles flertal for at gå i krig
Information d. 31/10 - 2021
Danske soldater skal kun sendes i krig, hvis mindst to tredjedele af Folketinget støtter beslutningen, mente Socialdemokratiet før valget. Nu trækker regeringspartiet officielt sin støtte til forslaget
Læs hele artiklen
Før valget støttede S krav om, at kun bredt flertal kan sende Danmark i krig. Nu tøver regeringspartiet
Information d. 2/9 - 2019
Danske soldater skal kun sendes i krig, hvis mindst to tredjedele af Folketinget bakker op om beslutningen. Det mener regeringens støttepartier samt Alternativet. Socialdemokratiet støttede også forslaget, da SF fremsatte det i foråret under den forhenværende regering. Det er dog uklart, hvad Socialdemokratiet mener, nu hvor det sidder i regering...
...Som i gamle dage
Ole Wæver, professor i International Politik på Københavns Universitet, kalder kravet om to tredjedeles flertal for »et forslag, der fortjener at blive taget alvorligt«.
»Det var jo underforstået, at det var sådan, man gjorde det frem til Irakkrigen. Ingen havde forestillet sig, at man kunne finde på at gå i krig med en så snæver margen. Så det vil være en formalisering at det, man engang troede gjaldt,« siger han.
»Man har jo ikke brug for Folketinget i en situation, hvor landet bliver angribet,« siger Ole Wæver. Forsvaret må ifølge den såkaldte kongelige forholdsordre altid forsvare Danmark mod et uventet angreb.
Læs hele artiklen
Flertal vil forbyde eksport af våben til Tyrkiet - men Kofod vil ikke svare
DR d. 14/10 - 2019
af Nicolas S. Nielsen
Den danske regering fører en restriktiv våbeneksport-politik, siger udenrigsminister Jeppe Kofod inden rådsmøde i EU.
...Så der er ikke nogen våbeneksport til Tyrkiet lige nu?
- Vi har en våbeneksportpolitik, som de andre lande begynder
at kopiere. De andre lande kommer med nu. Det er godt, svarer Jeppe
Kofod.
I Venstre fastholder udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen,
at partiet ønsker et stop for salget af våben til Tyrkiet, og at det
også inkluderer en inddragelse af de 19 tilladelser, der er givet.
Hvor mange af dem, der stadig er gældende i dag, er uklart.
DR Nyheder er i kontakt med Justitsministeriet for at få et svar på
netop det spørgsmål.
læs hele artiklen
Før valget støttede S krav om, at kun bredt flertal kan sende Danmark i krig. Nu tøver regeringspartiet
Information d. 2/9 - 2019
af Rasmus Raun Westh
Skal danske soldater først kunne sendes i krig, når mindst to
tredjedele af Folketinget støtter beslutningen? Regeringens
støttepartier og Alternativet mener ja, og Socialdemokratiet har
tidligere støttet ideen. Men efter at have overtaget regeringsmagten
tøver Socialdemokratiet med at give et klart svar...
...Som i gamle dage
Ole Wæver, professor i International Politik på Københavns
Universitet, kalder kravet om to tredjedeles flertal for »et forslag,
der fortjener at blive taget alvorligt«.
»Det var jo underforstået, at det var sådan, man gjorde det
frem til Irakkrigen. Ingen havde forestillet sig, at man kunne finde på
at gå i krig med en så snæver margen. Så det vil være en formalisering
at det, man engang troede gjaldt,« siger han.
»Man har jo ikke brug for Folketinget i en situation, hvor
landet bliver angribet,« siger Ole Wæver. Forsvaret må ifølge den
såkaldte kongelige forholdsordre altid forsvare Danmark mod et uventet
angreb.
Læs hele artiklen.
Trumps mafiapolitik over for Iran er den største trussel mod verdensfreden
Berlingske d. 18/7 - 2019
Af Mogen lykketoft.
...Bevar fokus på skadevolderen
Metoden blev gennem årtier - under protest fra EU og resten
af verden – brugt over for Cuba, men afviklet af Obama sidst i hans
regeringsstid. Nu prøver Trump også i sit had til Obama at trampe Cubas
åbning over for omverdenen itu med samme metoder som over for Iran og
til stor skade også for de almindelige cubanere, der for tre år siden
hyldede Obama under hans besøg i landet.
Iran reagerer nu mod USAs brud på atomaftalen ved at
overskride grænserne for deres lagre af beriget uran, som de blev
fastsat i den aftale, som Trump har revet i stykker. Det skal vi advare
dem imod.
Men iranernes hensigt her er ikke at udvikle atomvåben, det
er at skaffe sig noget at bytte med, der kan føre tilbage til
2015-aftalen. EU bør af al kraft fastholde aftalen, men ikke miste fokus
på, at den egentlige skadevolder er Trump, og at de amerikanske
sanktioner skal modarbejdes. Vi bør også afvise amerikanske krav om, at
vi skal deltage i militære operationer i Irak og Syrien, der risikerer
at være direkte eller indirekte bidrag den irrationelle Iran-politik.
Læs hele artiklen
Danmark kan bidrage til politisk dialog
DIIS d. 23/8 - 2019
af Jens Ringsmose & Sten Rynning
NATO’s forhold til Rusland er kørt fast og kan blive
væsentligt forværret. Den politiske dialog er stort set forstummet. For
at undgå et nyt våbenkapløb må NATO udvikle en fælles Ruslandspolitik;
her kan Danmark spille en rolle, som nok er krævende, men vil være til
vores fordel.
Når diplomater og officerer i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles
for tiden bliver bedt om at beskrive alliancens relation til Rusland på
kortform, er der navnlig to ord, der går igen: ”stalemate” og
”deadlock”. Forholdet er kørt godt og grundigt fast, mistilliden er
massiv, og den politiske dialog praktisk talt forstummet.
NATO har på sin side gjort det krystalklart, at man under
ingen omstændigheder vil genoplive præ-2014-relationen til Moskva, så
længe Rusland opretholder besættelsen af Krim; samtidig tyder absolut
intet på, at man i Kreml går med tanker om at reducere eller opgive den
russiske tilstedeværelse på den omstridte halvø i Sortehavet...
? NATO bør udvikle en egentlig Ruslandspolitik for at
revitalisere dialogen med Rusland. Det er tvingende nødvendigt, at
NATO-landene bliver enige om, hvorvidt Rusland kan være en partner eller
en rival.
? Danmark kan vinde goodwill og politisk kapital ved at
påtage sig den krævende rolle som forandringsagent. Det vil kræve høje
ambitioner og allokering af betydelige ressourcer.
? Vinduet er snært: den principielle vilje skal frem på NATO-topmødet i december 2019.
Læs hele artiklen
Mette Frederiksens forsalg
Mette Frederiksen vil have officiel definition på jødehad
Politiken d. 20/1 2020
Det skal stå klart for alle, hvad antisemitisme er, fastslår
statsministeren, som vil indføre en decideret definition på begrebet...
...Udgangspunktet er to sætninger, som organisationen International
Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) nedfældede og vedtog i 2016.
EU-Parlamentet vedtog kort efter at gøre brug af definitionen, men flere
medlemslande, herunder Danmark, har endnu ikke gjort det...
Læs hele artiklen - kræver abonnement
1) Poya Pakzad
Hej alle
Dette opslag udtrykker mine private holdninger som borger. Opslaget er
ikke udtryk for et fremtidigt Facebook-engagement fra min side. Så snart
det er lagt op, logger jeg af igen, og der bliver ingen debat
efterfølgende for mit vedkommende. Jeg håber dog, at I vil debattere
sagen videre. Måske vil jeg lave teksten om til en artikel, hvis jeg får
tid.
Det drejer sig om den nye antisemitisme-definition, som regeringen v.
Mette Frederiksen har udtalt, at Danmark skal vedtage. Jeg mener, at
denne definition, og den eksempelliste, der ledsager den, er dybt
problematisk, åbner ladeporten for misbrug, og – på trods af indbyggede
forbehold – risikerer at undergrave ytringsfriheden i Danmark, som den
allerede har gjort det i flere af de lande, hvor den er vedtaget.
Jeg er ikke alene om min kritik, som jeg vil demonstrere i dette opslag.
Den pågældende definition stammer fra International Holocaust
Remembrance Alliance (IHRA).
IHRA’s skrivelse rummer en arbejdsdefinition og en eksempelliste. Det er
særligt eksempellisten, der indeholder flere problematiske elementer.
Men lad os starte med selve definitionen.
Selve definitionen er det man kan kalde en tom betegner, der indleder
med sætningen: “antisemitisme er EN BESTEMT opfattelse af jøder, som KAN
udtrykkes som had mod jøder”. Der er som sådan intet odiøst i denne
arbejdsdefinition, eller den citerede indledning. Problemet er i første
omgang, at den er enormt vag.
Af samme grund har den britiske advokat, tidligere dommer og nuværende
professor i jura ved Oxford universitet, Lord Justice Sir Stephen
Sedley, der bl.a. beskæftiger sig juridisk med racediskrimination i
England, sagt om arbejdsdefinitionen: ‘[it] fails the first test of any
definition: it is indefinite’. Jeg deler Sedleys vurdering. I kampen mod
antisemitismen er denne definition til sammenligning med andre,
eksisterende definitioner alt for vag og ubestemt.
Sammenlign f.eks. IHRA’s definition med den definition, som bl.a. Anti
Defamation League (ADL) arbejder med: “The belief or behavior hostile
toward Jews just because they are Jewish. It may take the form of
religious teachings that proclaim the inferiority of Jews, for instance,
or political efforts to isolate, oppress, or otherwise injure them. It
may also include prejudiced or stereotyped views about Jews.”
Der er ingen tvivl, om at det er svært, og noget nær umuligt, at sætte
antisemitisme på formel, da antisemitismen, som enhver anden form for
racisme, ikke er frosset i tid og sted, men i stedet udvikler sig i takt
med, at verden forandrer sig. Ikke desto mindre mener jeg, at ADL’s
definition er IHRA’s overlegen, og som sådan bedre egnet til at
identificere og bekæmpe antisemitismen i samfundet.
IHRA’s arbejdsdefinition har været genstand for en del kritik, netop
fordi definitionen er vag og ubestemt. IHRA lavede derfor en
følgeskrivelse med en eksempelsamling, som vi vender tilbage til straks.
I øjeblikket er IHRA-definitionen kun vedtaget af 9 ud af 33 medlemmer
af IHRA. Og FN har som bekendt 193 medlemsstater. Det er altså ikke en
definition, der er alment accepteret, selvom tilhængerne af definitionen
gerne præsenterer den som en guldstandard. Med undtagelse af Frankrig,
som allerede har vedtaget, at anti-zionisme er antisemitisme i separate
love, har ingen af de lande, som har vedtaget definitionen, nøjedes med
alene at vedtage arbejdsdefinitionen. De har alle helt eller delvist
optaget eksempelsamlingen. Kun Frankrig har, som sagt, undladt at
vedtage hele pakken.
Eksempellisten indeholder dybt kritisable elementer, efter min mening.
Følgeskrivelsen rummer 11 eksempler på antisemitisme, hvoraf hele 7 ud
af disse 11 eksempler omhandler forskellige former for kritik af Israel.
Det, i sig selv, burde give anledning til skepsis. I selve
IHRA-definitionen fremgår det imidlertid, at kritik af Israel ikke
nødvendigvis er antisemitisk, men de eksempler som de frembringer, er
stadig problematiske i netop den retning. I det følgende fremhæver jeg
de eksempler, som jeg mener, er mest problematiske:
𝐄𝐤𝐬𝐞𝐦𝐩𝐞𝐥 𝟏. ”𝐃𝐞𝐧𝐲𝐢𝐧𝐠 𝐭𝐡𝐞 𝐉𝐞𝐰𝐢𝐬𝐡 𝐩𝐞𝐨𝐩𝐥𝐞
𝐭𝐡𝐞𝐢𝐫 𝐫𝐢𝐠𝐡𝐭 𝐭𝐨 𝐬𝐞𝐥𝐟-𝐝𝐞𝐭𝐞𝐫𝐦𝐢𝐧𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧, 𝐞.𝐠.
𝐛𝐲 𝐜𝐥𝐚𝐢𝐦𝐢𝐧𝐠 𝐭𝐡𝐚𝐭 𝐭𝐡𝐞 𝐞𝐱𝐢𝐬𝐭𝐞𝐧𝐜𝐞 𝐨𝐟 𝐚
𝐒𝐭𝐚𝐭𝐞 𝐨𝐟 𝐈𝐬𝐫𝐚𝐞𝐥 𝐢𝐬 𝐚 𝐫𝐚𝐜𝐢𝐬𝐭 𝐞𝐧𝐝𝐞𝐚𝐯𝐨𝐫”.
Efter min mening kan man sagtens mene, at jøder ikke bør have ret til
national selvbestemmelse uden at være antisemit eller antisemitisk.
F.eks. kan man være tilhænger af liberaldemokratiske stater og derfor
principiel modstander af etno-religiøse stater. Det betyder ikke, at man
er antisemit af den grund. Man kan være tilhænger af jøders ret til
national selvbestemmelse, men samtidig være modstander af, at den
jødiske stat indfinder sig på bekostning af den arabisk-palæstinensiske
befolkning, der boede i området, inden de blev fordrevet. Det bliver man
heller ikke antisemit eller antisemitisk af. Jeg mener heller ikke, at
det er antisemitisk at mene, at Israel er et racistisk foretagende. Det
er en faktuel vurdering, og den kan være mere eller mindre rigtig eller
forkert, men det er ikke nødvendigvis et antisemitisk synspunkt.
Den velrenommerede israelske mainstream-historiker Benny Morris, skriver
i hans standardværk om den israelsk-palæstinensiske konflikt,
’Righteous Victims’, at ”transfer [som er et andet ord for etnisk
udrensning] var uundgåelig for – samt indbygget i – zionismen.”
Ligeledes skriver den israelske forfatter, Ari Shavit, som fik strålende
anmeldelser i Danmark, i hans seneste bog om konfliktens historie, My
Promised Land: ”Hvis zionismen skulle realiseres, så kunne Lydda [en
ryddet palæstinensisk by] ikke længere eksistere”.
Sagt med andre ord: Hvis Israels grundlæggelse hvilede på etnisk
udrensning af palæstinenserne, så følger det, at man kan kalde
realiseringen af jødisk selvbestemmelse i Palæstina for et racistisk
forehavende. Det kan man være enig eller uenig med, men det er en
faktuel vurdering af situationen. Man kan altså mene, at Israel er en
”racist endeavour” uden af den grund at være antisemit eller
antisemitisk.
Palæstinenserne, og mange af de mennesker, der solidariserer med
palæstinenserne, betragter stiftelsen af Israel, som et racistisk
forehavende, idet stiftelsen fandt sted på ryggen af en etnisk
udrensning af de arabiske palæstinensere, der boede i det område, der
blev erklæret for Israel. Med en parafrase over Shavit: Hvis der skal
være et Israel, kan der ikke samtidig være et Lydda.
Ideen om, at de palæstinensere, der betragter slutproduktet af deres
egen fordrivelse og berøvelse, som et racistisk forehavende, er
antisemitiske, er en komplet uholdbar skyldiggørelse af ofrene for
etableringen af Israel. Men det er ikke desto mindre en mulig konsekvens
af dette eksempel i IHRA’s eksempelliste.
𝐄𝐤𝐬𝐞𝐦𝐩𝐞𝐥 𝟐: ”𝐀𝐩𝐩𝐥𝐲𝐢𝐧𝐠 𝐝𝐨𝐮𝐛𝐥𝐞 𝐬𝐭𝐚𝐧𝐝𝐚𝐫𝐝𝐬
𝐛𝐲 𝐫𝐞𝐪𝐮𝐢𝐫𝐢𝐧𝐠 𝐨𝐟 [𝐈𝐬𝐫𝐚𝐞𝐥] 𝐚 𝐛𝐞𝐡𝐚𝐯𝐢𝐨𝐫 𝐧𝐨𝐭
𝐞𝐱𝐩𝐞𝐜𝐭𝐞𝐝 𝐨𝐫 𝐝𝐞𝐦𝐚𝐧𝐝𝐞𝐝 𝐨𝐟 𝐚𝐧𝐲 𝐨𝐭𝐡𝐞𝐫
𝐝𝐞𝐦𝐨𝐜𝐫𝐚𝐭𝐢𝐜 𝐧𝐚𝐭𝐢𝐨𝐧.”
Ideen om, at man er antisemit, fordi man stiller Israel over for en
”dobbelt standard”, er usaglig. Man kan (med rette) mene, at det er
urimeligt og hyklerisk, at Israel bedes rette sig efter en højere
standard end andre stater, men det betyder ikke automatisk, at de, der
gør dette, er antisemitter. Nok er de galt afmarcheret, men at de
ligefrem er motiveret af had, modvilje eller ringeagt over for jøder, er
på ingen måder godtgjort.
Et spørgsmål rejser sig: Bliver Israel af sine kritikere faktisk stillet
over for en højere standard end andre stater, der, ligesom Israel,
systematisk overtræder Folkeretten og menneskerettighederne?
Efter min mening er dette ikke så udbredt, som det så ofte påstås.
Påstanden er i øvrigt blevet efterprøvet flere gange, bl.a. af forskerne
Marc Weller & Barbara Metzger ved Cambridge universitet. De
konkluderer i en forskningsartikel ("Double Standards", 2002), at
Israel, trods de mange fordømmelser, som landet får, ikke desto mindre
nyder en "komplet international immunitet" fra de traditionelle
pressionsmidler, der tages i brug over for stater, der systematisk eller
jævnligt overtræder menneskerettighederne; begår "alvorlige
overtrædelser af forbuddet mod at bruge magt"; eller forhindrer et
"folks ret til selvbestemmelse." Problemet er altså ikke, at Israel
udsættes for en dobbelt-standard, men at landet, på trods af en lang
stribe af dokumenterede ulovligheder og overtrædelser, nyder komplet
immunitet.
Spørgsmålet er også blevet undersøgt af Yoram Dinstein i bogen ’War,
Aggression and Self Defense,’ og af David Cortright & George A.
Lopez, i bogen ’The Sanctions Decade: Assessing UN Strategies in the
1990s.’ Af disse undersøgelser fremgår det, at lande som overtræder
menneskerettighederne og Folkeretten typisk gøres til genstand for
diverse sanktioner, våbenembargo, fredsbevarende tropper, osv. Det
gjorde sig f.eks. gældende over for Bosnien, Irak, Rwanda, Østtimor,
m.v. Hvis der altså findes en ”dobbelt-standard”, så er det, at Israel
faktisk er det eneste land, der har ført en halvt århundredes lang
militær besættelse fuldstændig omkostningsfrit (ingen af de midler, der
traditionelt tages i anvendelse, er blevet taget i anvendelse over for
Israel). Dette er den reelle ”dobbelt standard”, efter min mening. At
beskytte en specifik stat imod bestemte former for kritik er i øvrigt
også en slags ”dobbelt standard”.
Hvorom alting er, så kan man sagtens være særligt optaget af Israel, og
derfor komme for skade at stille Israel over for en højere standard. Det
bliver man ikke antisemit eller antisemitisk af. Hvis man elsker
Israel, kan man også stille strengere krav til landet, end man gør over
for andre lande, som man ikke har samme kærlighed til. Hvis man har
varme relationer og handelsforbindelser til Israel, kan man ligeledes
stille strengere krav til dem. Der er intet i en sådan disposition, der
automatisk gør, at man er antisemit eller antisemitisk.
𝐄𝐤𝐬𝐞𝐦𝐩𝐞𝐥 𝟑: ”𝐃𝐫𝐚𝐰𝐢𝐧𝐠 𝐜𝐨𝐦𝐩𝐚𝐫𝐢𝐬𝐨𝐧𝐬 𝐨𝐟
𝐜𝐨𝐧𝐭𝐞𝐦𝐩𝐨𝐫𝐚𝐫𝐲 𝐈𝐬𝐫𝐚𝐞𝐥𝐢 𝐩𝐨𝐥𝐢𝐜𝐲 𝐭𝐨 𝐭𝐡𝐚𝐭 𝐨𝐟
𝐭𝐡𝐞 𝐍𝐚𝐳𝐢𝐬”
Det kan være forkert, ufølsomt og usagligt at sammenligne israelske
politikker med Nazitysklands politikker, men det er altså heller ikke
antisemitisk i sig selv. Når f.eks. Holocaust-efterkommeren, professor
Sara Roy, fra Harvard Universitet, drager paralleller mellem Israels
politikker og Nazityskland, så er hun da ikke af den grund antisemit.
Måske er hun galt afmarcheret, urimelig eller noget tredje, men ikke
nødvendigvis antisemit. Noget sådan skal demonstreres, ikke dekreteres.
Folk drager nazi-paralleller af mange forskellige grunde. Nogle gør det,
fordi de mener, at de har ret i deres sammenligning. Andre gør det for
at mobilisere den folkelige afsky over for Nazitysklands forbrydelser i
forsøget på at gøre opmærksom på Israels forbrydelser over for
palæstinenserne. Måske er det forkert, men hvorfor i alverden skulle det
være antisemitisk? Måske kan kultiverede europæere nære afsmag for den
slags retoriske overdrivelser, men det er ikke antisemitisk af den
grund. Ikke to punkter i historien er identiske. Der er altid forskelle,
sommetider ligheder. Fortidens uhyrligheder burde imidlertid
sensibilisere os over for brutalitet, uanset hvor den finder sted. Det
kan vi ikke, hvis vi per dekret ikke må bruge fortiden som advarsler for
nutiden, fordi nogen har bestemt, at det er antisemitisk eller forbudt
af andre grunde. At forbyde folk at drage sammenligninger, er samtidig
et forbud mod at drage moralske lektioner af historien.
**
Som sagt er jeg ikke alene om min kritik af IHRA’s eksempelliste. I det
nedenstående oplister jeg en lang række af instanser og kilder, der har
rejst kritik og advaret mod optagelsen af definitionen og
eksempellisten:
• En af USA’s førende borgerretspolitiske organisationer, The American
Civil Liberties Union (ACLU), skriver: “[It] risks chilling the free
speech of students on college campuses, and is unnecessary to enforce
federal law’s prohibition on harassment in education. (…) Unfortunately,
the proposed bill risks chilling constitutionally protected speech by
incorrectly equating criticism of Israel with anti-Semitism.” Link
• En af Englands førende borgerretspolitiske organisationer, The AGM of
Liberty, skriver: ”the guidance that is attached to the definition
conflates criticism of Israel with antisemitism (...) the definition is
being interpreted as saying that to describe Israel as a state
practising apartheid, or to call for Boycott or Sanctions to be applied
in defence of Palestinian rights, is an inherently antisemitic act that
should be prohibited (...) the definition is being cited in attempts to
deter, obstruct or prevent events that are critical of Israel, or
support the legitimate rights of Palestinians (...) by blurring the
previously clear understanding of the nature of antisemitism, the IHRA
definition risks undermining the defences against it; and that the
definition’s conflation of antisemitism with criticism of Israel and
legitimate defence of the rights of Palestinians is a threat to freedom
of expression”. Link
• Et af Englands førende forskere i antisemitisme, Antony Lerman,
skriver: ”Not only is there now overwhelming evidence that it’s not fit
for purpose, but it also has the effect of making Jews more vulnerable
to antisemitism, not less (…) We should no longer be quibbling over the
dodgy nature of some of the examples in the counterproductive
explanatory text that follows the IHRA definition, in a futile attempt
to reconcile adoption of the definition with protecting the last
vestiges of freedom of speech about Israel-Palestine. We should rather
be telling the unvarnished truth: no definition ever saved a Jew from
experiencing antisemitism. It’s time to abandon this tainted and deeply
flawed text and instead seek to codify and implement far more widely,
commensurate with the danger racism poses today, the tried and tested
methods of combatting racism developed by anti-racist groups on the
front lines of this struggle.” Link
• En af de personer, der medvirkede til udarbejdelsen af selve
IHRA-defintionen, er selv ret kritisk over for konsekvenserne af
definitionen i dag: ”This order is an attack on academic freedom and
free speech, and will harm not only pro-Palestinian advocates, but also
Jewish students and faculty, and the academy itself.” Link
• Professor ved Hebrew University og historiker ved Warsaw Ghetto
Museum, Daniel Blatman, kalder definitionen “skandaløs”: ”The most
prominent example is the scandalous document IHRA approved in May 2016
on the definition of anti-Semitism. It states that an anti-Semite is
anyone who denies the Jewish people’s right to self-determination by
claiming that Israel is a racist enterprise; anyone who applies double
standards to Israel by asserting that it must act in a way that isn’t
demanded of other democracies; or anyone who compares Israel’s current
policies to those of the Nazis.” Link
• Historiker over britisk jødedom, Geoffrey Alderman, oplister en lang
lække begrundelser for, hvorfor definitionen er forfejlet. Link:
https://jewishtelegraph.com/alderman.html
Jeg kunne fortsætte, men lader det blive ved dette.
Hvis I ønsker at læse om, hvordan denne definition allerede er blevet
misbrugt til at lukke munden på kritikere af Israels fremfærd, så
anbefaler jeg, at I skimmer denne. Den er bestemt ikke udtømmende, men
det er et fint sted at starte: Link
Jeg håber, at i læser den ovenstående tekst generøst. Mit ærinde er ikke
at forpurre kampen mod antisemitismen. Antisemitismen skal bekæmpes,
hvor end den manifesterer sig, om det så er på højrefløjen,
venstrefløjen, blandt muslimer, kristne, kvinder, mænd, osv. Det er et
ansvar, vi alle deler. Det er en kamp, der skal tages uden forbehold,
påpasselig tavshed eller selviscenesat omsvøb.
Tak for at læse med. Og del, hvis du er enig.
2)Maja Gildin Zuckerman
Forsker afviser Mette Frederiksen: Antisemitisme fandtes i Danmark længe før den muslimske indvandring
Politiken d. 24/1 - 2020
Den nedslående sandhed er, at den europæiske antisemitisme har
eksisteret i mere end et århundred. Længe før at der for alvor kom
muslimsk indvandring til Danmark...
...At ville bekæmpe had og diskrimination mod en af Danmarks ældste
minoriteter kan kun ses som et positiv tiltag. Alligevel ser jeg tre
overordnede problemer ved statsministerens analyse.
For det første er det uklart, hvad hun bygger sine formodninger om antisemitisme i de førnævnte grupper på...
Læs hele artiklen - kræver abonnement
3)Pelle Dragsted: »Statsministeren mangler dømmekraft, når hun kalder venstrefløjen antisemitisk«
Politiken d. 23/1 - 2020
Mette Frederiksen skyder ved siden af, når hun beskylder den yderste
venstrefløj for at være antisemitisk, siger Pelle Dragsted. Det Jødiske
Samfund er dog enig i statsministerens kritik...
...Grunden til at jeg reagerer er, at hun jo peger på venstrefløjen
som om den skulle udgøre en særlig trussel over for danske jøder. Og det
mener jeg er fuldstændig udokumenteret. Jeg kan ikke komme på et eneste
eksempel, hvor en hadforbrydelse mod jøder havde baggrund på
venstrefløjen«, siger Pelle Dragsted. ..
...Definitionen er tidligere blevet kritiseret af det danske medlem
af Europaparlamentet, Margrethe Auken fra SF. Hun er bekymret for, at
enhver kritik af staten Israel vil kunne blive betragtet som
antisemitisme.
»Skarp kritik af Israel er nødvendig, og den deles af mange jøder både
her og i Israel. De er da ikke antisemitter«, skrev Margrethe Auken
onsdag på Twitter.
Det frygter Pelle Dragsted dog ikke. Han hilser regeringens
handlingsplan mod antisemitisme velkommen og påpeger, at det er noget,
»Enhedslisten har ønsket i årevis«. Som han læser definitionen,
forhindrer den ikke kritik af eksempelvis den israelske regerings
besættelse af palæstinensiske områder...
Læs hele artiklen - kræver abonnement
Jeppe Kofod kunne have kaldt en spade for en spade. I stedet fik han en lunken debut
information d. 17/7 - 2019
...I sin debut på EU-udenrigsministrenes rådsmøde i Bruxelles
mandag mente Kofod, at EU bør sende »et stærkt signal« til Iran om at
»overholde dets forpligtelser« i den kuldsejlede atomaftale...
...Selv hvis EU havde politisk mod til at sætte Trump stolen
for døren, vil europæiske virksomheder ikke have råd til at følge op:
Irans andel af den globale samhandel med EU udgør allerhøjst én procent,
hvor den europæiske samhandel med USA er omkring 32-33 procent.
Money talks. Det ved Jeppe Kofod også, men det havde klædt ham at sige det højt.
Læs hele artilen.
Danmarks militærudgifter ligger i top i NATO
Arbejderen d. 12/7 -2019
Hver eneste dansker betaler 5168 kroner årligt til militæret
Danskerne er blandt dem, der betaler mest til militæret målt
per indbygger i samtlige NATO's lande. Og de kommende år stiger det tal
på grund af forsvarsforliget, der afsætter 12,8 milliarder ekstra kroner
til militæret, så der er råd til blandt andet at købe nye kampfly.
Danmark er et af de NATO-lande, der bruger flest penge på militæret målt per indbygger. Det viser NATO's seneste oversigt over medlemslandenes forsvarsbudgetter.
Hver eneste dansker betaler hvert år 5168 kroner til
militæret. Det er en stigning på mere end 1000 kroner siden 2015, hvor
hver dansker betalte 4025 kroner til militæret.
Dermed ligger Danmark helt i top, når det gælder om at bruge
penge på militæret. Danmark ligger langt over de 3304 kroner, de
europæiske NATO-lande i gennemsnit bruger på militæret.
Kun USA, Storbritannien og Norge bruger flere penge på militæret målt per indbygger end Danmark...
...Forsvarsforliget afsætter 12,8 milliarder kroner ekstra
til militæret frem mod år 2023, hvor det danske militærbudget ventes at
nå op på 28,7 milliarder kroner.
Læs hele artiklen
Nato artikkel
Læs NATO opgørelse
USA vil have danske soldater til Syrien og sætter regeringen i et stort dilemma
Politikken d. 9/7 - 2019
USA vil have soldater fra blandt andet Danmark til at afløse
amerikanske soldater i det nordøstlige Syrien, erfarer Politiken. Det
vil sætte Danmark i en klemme mellem Tyrkiet og USA, men
Socialdemokratiets forsvarsordfører er positiv.
Den nye socialdemokratiske regering og det nyvalgte folketing
står over for en svær beslutning, efter at USA har bedt Danmark og en
række andre lande om at sende soldater til det nordøstlige Syrien.
Området kontrolleres af kurdiske oprørssoldater.
Hverken Udenrigs- eller Forsvarsministeriet ønsker at
kommentere den amerikanske henvendelse, der ifølge Politikens
oplysninger blev drøftet på et møde i Udenrigspolitisk Nævn i sidste
uge. Politiken erfarer fra en række kilder tæt på processen, at USA
blandt andet vil have danske specialstyrker fra Jægerkorpset og
Frømandskorpset til området. De danske specialstyrker har igennem nogen
tid arbejdet med planlægningen...
...Tyskland har afvist en lignende anmodning fra USA, som den
amerikanske topdiplomat James Jeffrey offentliggjorde fredag i flere
interview med tyske medier. Han oplyste, at USA ud over Tyskland havde
bedt Storbritannien, Frankrig og en række andre lande fra koalitionen
mod Islamisk Stat om at sende styrker til området, så USA kan trække
sine tropper hjem...
Læs hele artiklen.
I dansk udenrigspolitk er man åbenbart ligeglad med de
mennekser, der bor i de pågældende lande som udsættes for en
ødelæggende krig.
Danmark er først og fremmest gået i krig for at imødekomme USAs ønsker.
Aftale om en uvildig udredning af det historiske forløb i
forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og
Afghanistan
Link
Den daværende Venstre-regering besluttede i juni 2016 –
sammen med K, DF, LA og Alternativet – at gennemføre en udredning af
det "... historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære
engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan med henblik på at kortlægge
baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse".
Forsker har fået adgang til hemmelige dokumenter om Danmarks
forsvar under Den Kolde Krig: Staten var klar til at afskære 95 procent
af befolkningen fra at tale i telefon.
Under Den Kolde Krig gik det op for politikerne, at det
danske samfund kollapser, hvis fjenden får held til at lamme
telefonnetværket eller postvæsenet. Derfor iværksatte de omfattende
planer for at sikre kommunikationssystemer mod atomkrig, viser ny
forskning. I dag har vi glemt at beskytte vores kommunikation, siger
forskeren bag...
...For eksempel blev det besluttet, at det ikke nødvendigvis
var alle danskere, som fortsat skulle have tilladelse til at kommunikere
via telefonen, hvis landet blev angrebet.
Forventningen var, at militæret og de centrale myndigheder i
staten ville få et større behov for at kommunikere, og at netværket ikke
nødvendigvis ville have kapacitet nok til at servicere både
statsapparatet og alle danskere. I al hemmelighed gjorde
telefonselskaberne det derfor muligt at afskære 95 procent af
abonnenterne på langt de fleste telefoncentraler fra at tale i telefon.
»Der blev lavet lister over, hvilke abonnenter der var
vigtige i hvilke områder. Det foregik helt nede på telefonniveau. Hvem
må tale i telefon, og hvem må ikke«, fortæller forskeren.
»Staten gik virkelig langt i sine forberedelser«...
Læs hele artiklen
Forsvarsplanlægning i NATO
forsvarsministeriet d. 3/4 - 2019
Vurdering af Danmarks bidrag til NATO og forsvarspolitiske indsats
Som et værktøj for forsvarsplanlægningen udarbejder NATO en
årlig opgørelse over NATO-landenes evne til at omsætte forsvarsbudgetter
og investeringer til relevante kapabiliteter og bidrag til
internationale operationer. Der laves en opgørelse for hvert
medlemsland. Opgørelserne udarbejdes for at give NATO et samlet billede
af, hvordan medlemslandene prioriterer samt anvender deres ressourcer og
kapaciteter.
se siden
B 70 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod eksport og salg af våben, dele til våben og krigsmateriel til lande, der krænker menneskerettighederne alvorligt.
1. behandling den 28-02-2019
Af: Eva Flyvholm (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K. Nielsen (SF)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2018-19 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Se debatten
Forskere bag krigsudredning fraråder ny Irak-kommission
Information d. 6/2 - 2019
...Kort efter forskernes offentliggørelse af krigsudredningen
tirsdag i denne uge efterspurgte Enhedslisten, Alternativet, SF og De
Radikale en kommissionsundersøgelse for at komme til bunds i historien.
Skal det kunne lykkes efter et valg, kræver det som minimum
støtte fra Socialdemokratiet, som endnu ikke har taget stilling i sagen.
Men når de to forskere fraråder en sådan kommission, gør det
indtryk, lyder det fra Socialdemokratiets forsvarsordfører, Nick
Hækkerup.
- Vi noterer selvfølgelig, at de, der har stået for
udredningen, mener, at en kommission ikke vil give meget merværdi, siger
han og kvitterer for, at forskerne i hans optik har afleveret en
krigsudredning med "betydelig substans".
Læs hele artiklen
Per Stig Møller erkender og beklager fejl efter krigsrapport
Information d. 6/2 - 2019
...Efter at have læst rapporten til ende, erkender Per Stig
Møller over for Politiken, at de ansvarlige ministre burde have opdaget
skred i formuleringer om Iraks mulige masseødelæggelsesvåben.
- Hvis der er sket en skridning i formuleringerne, hvor
grundoplysningerne får en anden karakter, så er der sket fejl, og det er
forkert, siger han til Politiken.
- Man skulle enten have opretholdt den oprindelige
formulering eller underbygget den nye strammere formulering med
oplysninger om, hvorfor der er sket et karakterskift.
Han kalder det "beklageligt", hvis formuleringer er blevet strammet, og Folketinget ikke har fået retvisende oplysninger...
læs hele artiklen
Orientering
Du kan podcaste Orientering fra d. 5/2 - 2019
Danmark er først og fremmest gået i krig for at imødekomme
USAs ønsker. Det viser den længe ventede udredning af baggrunden for
Danmarks deltagelse i krigene i Kosovo, Afghanistan og Irak. Den viser
blandt andet også, at Folketinget ikke har fået alle vigtige
oplysninger. Vi taler med flere af eksperterne bag undersøgelsen.
Link
Uvildig udredning
af det historiske forløb i forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan.'
Kæbenhavns Universitet februar 2019
Den 25. maj 2016 indgik et flertal i Folketinget en aftale om
at iværksætte en uvildig udredning af det historiske forløb i
forbindelse med Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og
Afghanistan med henblik på at kortlægge baggrunden for de politiske
beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og
læring for eftertiden.
Udredningen er netop offentliggjort og kan downloades som pdf
Link til pf - filer mm.
Udredning om Danmarks krige
Arbejderen d. 5/2 - 2019
VK-regering tilbageholdt oplysninger forud for Irak-krig
Fogh-regeringen tilbageholdt vigtige oplysninger for
Folketinget forud for Irak-krigen. Det betød, at Folketinget fik et
"ufuldstændigt billede" af situationen, konstaterer to forskere.
Fogh-regeringen tilbageholdt oplysninger for Folketinget forud for beslutningen om gå i krig i Irak.
Det konkluderer de to forskere, Rasmus Mariager fra
Saxo-Instituttet og professor Anders Wivel fra Institut for
Statskundskab på Københavns Universitet, i deres udredning af
beslutningsgrundlaget for Danmarks krige i Kosovo i 1998, Afghanistan i
2001 og Irak i 2003.
Udredningen blev offentliggjort i dag, og fylder mere end 2000 sider fordelt på fire bind.
LÆS OGSÅ: Stækket krigsudredning udkommer i dag
"Det kan konstateres, at regeringen i en række tilfælde ikke
videregav vigtige oplysninger til Folketinget, eller at regeringen
"strammede" oplysninger, så de gav Folketinget et ufuldstændigt billede
af situationen", skriver forskerne i deres udredning.
Forskerne nævner blandt andet spørgsmål om Iraks masseødelæggelsesvåben.
"FE's (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) vurderinger
om, at der ikke fandtes sikre beviser, men at det vurderedes, at Irak
havde våben, ændredes til statsministerens sikre erklæring om, at 'det
er noget, vi ved'", skriver forskerne.
Og overfor Udenrigspolitisk Nævn forklarede regeringen, at
det juridiske grundlag for krigen i Irak var i orden – på trods af, at
der internt i regeringen var en opfattelse af, at grundlaget byggede på
"et politisk skøn".
Regeringen fortalte heller ikke Folketinget, at USA's mål i Irak-krigen var regime-skifte, konstaterer forskerne.
Minister skal i samråd
Udredningen får nu Enhedslisten til at indkalde udenrigsminister Anders Samuelsen i samråd.
– Det står nu helt tydeligt, at Fogh-regeringen tilbageholdte
oplysninger op til Irak-krigen, og at sandheden blev fordrejet overfor
Folketinget. Det er en alvorlig skandale og skal undersøges til bunds.
Derfor skal vi have en kommissionsundersøgelse, der kan indkalde vidner
og stille de ansvarlige til ansvar, siger Enhedslistens udenrigsordfører
Eva Flyvholm.
Hun uddyber:
– Forskerne peger på, at Danmarks krige mest af alt har
handlet om at følge USA, og at der er noget systematisk galt med de
politiske beslutningsprocesser. Det er bestemt et billede jeg kan
genkende, og det er jo åbenlyst katastrofalt, fordi krigene ikke alene
har kostet mange danske soldater livet, men også titusinder af civile.
SF kalder det "rystende", hvor lidt skiftende regeringer har
inddraget Folketinget i beslutningerne om dansk krigsdeltagelse, og
kræver også en kommissionsundersøgelse.
En håndfuld går i krig
Efter at have været igennem de tusindvis af dokumenter, som
omhandler beslutningerne om at sende Danmark i krig, står det klart for
forskerne, at det er en meget lille gruppe mennesker, der træffer
afgørelsen.
– Jeg er overrasket over, hvor få mennesker, der reelt afgør, om Danmark går i krig, siger undersøgelsesleder Rasmus Mariager.
– Det er reelt kun en håndfuld folk, nemlig statsministeren,
udenrigsministeren og et par topembedsmænd, der i dialog med USA
beslutter at gå i krig. Jeg er overrasket over, hvor få principielle
overvejelser man gør sig, inden man går i krig. Jeg er overrasket over,
hvor langt inde i forhandlingerne man er, inden man orienterer
Udenrigspolitisk Nævn, og hvor få kritiske spørgsmål der bliver stillet i
nævnet.
Det er især forholdet til Danmarks allierede i USA og NATO, der er drivende for, om politikerne sender Danmark i krig.
– Det er et spørgsmål om alliancehensyn mere end om
humanitære hensyn. Solidaritet med USA var afgørende for beslutningen om
at sende Danmark i krig i Afghanistan. Det er påfaldende, når man læser
de interne dokumenter, at forholdene i Afghanistan spillede nærmest
ingen rolle, lyder det fra Rasmus Mariager.
Analyse: Taksøes udredning lægger op til hårde valg... og fravalg
Skal Danmark være en humanistisk stormagt som Norge? Nej, mener statsminister Lars Løkke Rasmussens ’gransker’.
Politiken d. 7/5 - 2019
Kun for abonnenter.
Derfortælles om hvordan en 27 årig sydsydaner oplever kriges værste rædsler...
...Ifølge Peter Taksøe-Jensen gav det god mening, at hans
chef – udenrigsminister Kristian Jensen – for nylig var i Burkina Faso,
hvor Danmark blandt andet arbejder på at mindske mødredødeligheden. Her
har vi en særlig ekspertise, sagde han på et debatmøde, som Politiken og
Borups Højskole havde arrangeret i denne uge.
I et interview med Politiken udpegede han derimod Sydsudan, Somalia, Gaza og Vestbredden som områder, vi bør trække os fra...
Læs hele artiklen
Forskere: Få personer afgjorde, at Danmark skulle gå i krig
DR d. 6/2 - 2019
To forskere har i dag præsenteret en undersøgelse af, hvorfor Danmark gik ind i krige i Kosovo, Afghanistan og Irak.
I maj 2016 besluttede et flertal i Folketinget, at der skulle laves en såkaldt krigs-udredning.
I krigs-udredningen skulle to forskere undersøge, hvorfor
Danmark besluttede at gå ind i krige i Kosovo, Irak og Afghanistan i
perioden fra 1999 til 2003.
Krigs-udredningen blev offentliggjort på et pressemøde i dag.
Her sagde forskerne, at det var få mennesker, der afgjorde, at Danmark
skulle gå i krig...
...Krigs-udredningen om krigsdeltagelsen i de tre lande
Krigen i Kosovo
I 1999 besluttede Danmark at sende soldater til Kosovo.
I offentligheden sagde regeringen, at der var tale om en humanitær indsats.
Men internt i regeringen handlede det også om, at Danmark ville være imødekommende overfor Nato.
Krigen i Afghanistan
I 2001 gik Danmark ind i Afghanistan sammen med USA.
Ifølge krigs-udredningen skyldtes det, at Danmark ønskede at
støtte USA, mens forholdene i Afghanistan stort set ikke spillede nogen
rolle.
Krigen i Irak
I 2003 gik Danmark ind i Irak sammen med USA og Storbritannien.
Den grundlæggende årsag var, at man mente, at Irak havde såkaldte masseødelæggelsesvåben.
Ifølge krigs-udredningen overdrev regeringen, hvor sikre oplysningerne om disse våben var.
Regeringen undlod også at tale om, at den vidste, at USA gik
ind i Irak for at vælte Iraks daværende diktator, Saddam Hussein.
Læs hele artiklen
Forsvarets Efterretningstjeneste: Stadig risiko for terror, men cyberangreb er den største trussel
Forsvarets Efterretningstjeneste mener, at cyberangreb er blevet en større trussel end Rusland og terrorisme.
Berlingske d. 19/12 - 2017
... ifølge FE-chef Lars Johan Findsen har it-angreb på danske
myndigheder og virksomheder overtaget rollen som den største fare for
landets sikkerhed...
...»Rusland fortsætter sin militære oprustning i den vestlige
del. Det er dog usandsynligt, at Rusland vil risikere en direkte
konfrontation mod Nato,« siger Lars Johan Findsen...
læs hele artiklen her.
Sikkerhedpolitiske vurderinger
Efterretningsmæssig Risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste
samler et billede
af de vigtigste trusler, der kan have betydning for Danmarks sikkerhed i et op til tiårigt
perspektiv.
Hent fil.
Link til siden
Udenrigsministerens redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi for 2017-2018. D. 12/10 - 2017
Debatten
Redegørelsen som fil.
Link til redegørelsen
FE 1967 - 2017– fra militærvarslingstjenestetil udenrigs-efterretningstjeneste
Link til rapport
En bæredygtig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik
af riko.nu | jun 12, 2017 | Aktuelt, Danmarks Udenrigspolitik |
Læs rapporten i dens helhed her – eller i form af et kortere
resumé. Udenrigspolitisk Gruppe fra RIKO vil hermed præsentere den
første version af en rapport, hvis endelige version følger senere i
2017, om en anden tilgang til dansk udenrigspolitik. Fokus for...
Link til Riko om emnet
Rapporten som fil
Rapporten i kort udgave.
Danske fly risikerer at ramme civile som bombeskjold i Syrien
OLFI, nyheder, bagrund, analyser og debat om dansk forsvars - og sikkerhedspolitik af Peter Ernstved Rasmussen d. 15/6 - 2016
...Steen Kjærgaard er major og militæranalytiker på Institut for Strategi ved Forsvarsakademiet, og ifølge ham kan der være særlige situationer, hvor man i værste fald godt kan leve med civile tab for at opnå et militært mål.
”Når man fører væbnet konflikt, skal man altid vurdere lovligheden i militære mål og afveje proportionaliteten. Hvis det militære mål opvejer risikoen for skade på civile, kan man inden for krigens love godt løbe risikoen for det, som amerikanerne kalder ”collateral damage” – hvilket vil sige utilsigtede skader med civile ofre. Spørgsmålet er så, om vi kan tåle at se billeder af det,” siger Steen Kjærgaard...
...”IS udnytter civilbefolkningen og bruger den som bombemål. De placerer deres styrker og lægger deres produktion af bomber op ad skoler og sygehuse i tæt bebyggede områder. Konfliktens karakter og de militære mål blandt civile kan betyde, at vi kommer til at udnytte krigens love helt ud til grænsen. Retfærdigvis skal det siges, at vi har prøvet det før med succes, da vi bombede mål i Tripoli under krigen i Libyen og ramte meget præcist uden skader på civile,” siger Steen Kjærgaard...
Læs hele artiklen
Det ender ikke godt i Irak og Syrien
DIIS d. 21/9 - 2015
Vores aktivistiske udenrigspolitik er baseret på, at de lande,
vi kæmper i, bliver til bedre og mere demokratiske steder. Men den drøm
er efterhånden blevet til et mareridt.
Helle Malmvig & Mikkel Vedby Rasmussen
Uanset hvilket scenario man forestiller sig for slutspillet i
Syrien eller Irak, ender det ikke på en måde, hvor de 4,3 millioner
mennesker, der i dag er flygtet fra Syrien, kan regne med, at der er et
hjem og et liv at vende hjem til, og ingen af de mange millioner
fordrevne i Irak kan regne med, at deres regering vil evne at samle
stumperne op og bygge et demokratisk og velfungerende Irak.
Disse dystre udsigter er den største forhindring for at
formulere en dansk strategi for Mellemøsten. For danske politikere,
embedsmænd og officerer holder ikke af at skrive dansk strategi i mol;
de foretrækker en mere munter rytme, der lover, at når enden er god, er
alting godt.
Siden Danmark i 1991 sendte en korvet for at deltage i
Irakkrigen, har landet været involveret i en lang række felttog i
Mellemøsten. Når man i dag ser tilbage på dem, synes det åbenbart, at de
var en del af en samlet indsats i Mellemøsten...
Læs hele artiklen
FN’s 60. Generalforsamling2005Instruktion for den danske delegation
Udenrigsministeriet d. 25. august 2005
Klik her
H.C. Hansen-notatet til USA's ambassadør Val Peterson, 16. november 1957
danmarkshistorie.dk fra aarhus Universitet.
Kildeintroduktion:
Den 16. november 1957 skrev stats- og udenrigsminister H.C. Hansen (S) et notat til den amerikanske ambassadør i Danmark, Val Peterson. Notatet var et svar på en forespørgsel om, hvorvidt den danske regering ønskede at blive underrettet, hvis USA stationerede atomvåben i Grønland. H.C. Hansen (1906-1960) accepterede indirekte, at USA placerede atomvåben i Grønland.
Dette var en overordentlig kontroversiel beslutning, da den officielle danske politik var, at der ikke skulle stationeres atomvåben på dansk grund i fredstid. Hverken regeringen eller Udenrigspolitisk Nævn blev underrettet om beslutningen, som derfor var i strid med de demokratiske principper. Offentligheden fik først kendskab til notatet i 1995.
Læs hele beskrivelsen
|
